Til vores rundspørge har vi fået følgende svar
Spørgsmål 1: Nationalstaten Israel
Israel blev oprettet som et nationalt hjemland for jøder, som FNs delingsplan fra november 1947 også lagde op til. De fleste jøder i Israel er flygtninge og efterkommere af flygtninge, ikke mindst fra de arabiske lande. Vi har en moralsk pligt til at støtte et jødisk hjemland, sagde USAs tidligere præsident Barack Obama. Støtter partiet det jødiske folks ret til sin egen nationalstat?
Svar: Ja
Spørgsmål 2: “High-tech” samarbejde DK-Israel
På en række højteknologiske områder (IT, medicin, cybersikkerhed, vand, vedvarende energikilder – bare for at nævne nogle eksempler) er Israel blandt de fremmeste i verden. Der er allerede samarbejde mellem israelske og danske aktører. Støtter partiet et endnu tættere økonomisk og teknologisk samarbejde mellem Danmark og Israel?
Svar: Ja
Spørgsmål 3: Samarbejdet DK-Israel i energisektoren
Israel har opdaget store naturgasforekomster i sin økonomiske zone i Middelhavet og indgået forpligtende samarbejde med eksempelvis Egypten. Støtter partiet øget dansk samarbejde med Israel i energisektoren?
Svar: Ja
Spørgsmål 4: Boykot
Støtter partiet nogen som helst former for boykot af et andet land? I så fald, hvilke lande, og er Israel på listen?
Svar: Der er i hvert fald ikke grund til at boykotte Israel. Danmark har i samarbejde med eksempelvis EU vedtaget sanktioner af et land som Rusland, fordi Rusland med brutal magt annekterede Krim.
Spørgsmål 5: BDS bevægelsen
Angela Merkels parti (CDU) har i 2016 erklæret alle former for Israel-boykot for antisemitisk. I 2018 har sikkerhedstjenesten ved Berlins politi konkluderet, at BDS bevægelsen (Boycott-Divest-Sanction) er antisemitisk, og kulturordfører for Berlins Venstre Parti, Klaus Lederer – har vurderet, at BDS er “strukturel antisemitisme.” Canadas premierminister, Justin Trudeau, har i 2019 sagt, at BDS bevægelsen er antisemitisk. Er partiet enig i den vurdering af BDS bevægelsen?
Svar: Boykot af Israel kan godt være antisemitisk, hvis det har betydning, at Israel er en jødisk stat. Det Konservative Folkeparti går ikke ind for boykot af Israel.
Spørgsmål 6: FNs behandling af Israel
Forrige og nuværende FN generalsekretærer, Ban Ki-moon og António Guterres samt Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen har påpeget at Israel bliver uretfærdigt behandlet i FN-systemet. Er partiet enig i den vurdering?
Svar: Ja, helt bestemt. Der har været uforholdsmæssigt stor fokus på Israel i FN.
Spørgsmål 7: PA (Palæstinensiske selvstyremyndigheder)
Danmark er en økonomisk bidragsyder til palæstinensiske selvstyremyndigheder (PA). PA belønner og hædrer deltagelse i målrettede angreb mod israelske civile, eksempelvis ved at give løn til fangere, ved at skoler og idrætsturneringer bliver opkaldt efter angriberne samt ved hæder i officielle medier. Mener partiet, at Danmark bør bruge økonomisk pres for at få PA til at standse belønning og hyldest af terrorister?
Svar: Der skal naturligvis være kontrol med, hvad og hvem Danmark støtter. Vi har tidligere stoppet donationer til en palæstinensisk NGO, WATC, der havde navngivet et palæstinensisk kvindecenter i Burqa på Vestbredden efter en kvindelig palæstinensisk terrorist. Støtten blev fjernet og krævet tilbagebetalt. Danske skattekroner skal naturligvis ikke gå til at fremme eller billige terror.
Spørgsmål 8: Hamas
Hamas-charteret fra 1988 udtrykker længsel mod en tid, hvor naturen vil hjælpe muslimer med at dræbe jøder. Det nye Hamas-dokument fra 2016, som ikke erstatter charteret, sigter mod en fuldstændig frigørelse af «Palæstina», fra Jordanfloden til Middelhavet, således at Israel forsvinder. Støtter partiet kontakt/dialog med Hamas-regimet i Gaza-striben?
Svar: Hamas er en terrororganisation, og deres propaganda og terror skader i den grad forholdet mellem Israel og palæstinensere i Gaza. Det Konservative Folkepartis holdning er, at en langsigtet løsning skal baseres på en politisk proces, som fuldt ud tillader det legitime Palæstinensiske Selvstyre at vende tilbage til Gaza, og på en fortsat forpligtelse til Kvartet-principperne.
Spørgsmål 9: Kriterier for at støtte NGO’er
Danmark yder økonomisk støtte til palæstinensiske og israelske NGO’er for at opbygge et stærkt palæstinensisk civilsamfund. I 2017 blev Danmark klar over, at nogle af de støttede NGO’er ikke agerede i overensstemmelse med danske mål for udviklingssamarbejde. NGO’erne modarbejdede eksempelvis en to-statsløsning, de støttede BDS og havde forbindelser til terrorister. Støtte-kriterierne er derfor blevet præciseret, og færre NGO’er modtager støtte. Støtter partiet de ændrede støttekriterier?
Svar: Det Konservative Folkeparti støtter en tostatsløsning, og derfor mener vi ikke, at der skal gives støtte til organisationer, der modarbejder dette.
Spørgsmål 10: UNRWA
Efterkommerne af palæstinensiske flygtning fra 1948 bliver gennem UNRWA behandlet på en helt anden måde end alle andre flygtninge i verden gennem FNs Højkommissær for flygtninge. Støtter partiet, at Danmark arbejder for at få den praksis ændret?
Svar: Det er ikke en beslutning, Danmark tager alene. Danmarks politik på området er, at UNRWA er med til at stabilisere området, men politikken skal naturligvis være tidssvarende.
Spørgsmål 11: Anerkendelse af Palæstina som stat?
Gældende international lov præciserer, at der skal være en fredsaftale mellem Israel og den anerkendte palæstinensiske leder, før der kan gives anerkendelse til “Staten Palæstina”. En lang række lande har dog allerede anerkendt Palæstina som stat. Og adskillige danske politikere har ønsket, at også Danmark (gerne men ikke nødvendigvis sammen med hele EU) fraviger betingelsen om, at fredsaftalen skal gå forud for anerkendelsen. Støtter partiet anerkendelse af “Staten Palæstina” uden fredsaftale?
Svar: Nej
Tillæg: Partiets syn på Israel-Palæstina konflikten
MIFF redaktionen tilføjer følgende fra Det Konservative Folkepartis Udenrigspolitik så vores læsere kan se partiets egen prioritering og vægtning.
Det Konservative Folkeparti støtter en tostatsløsning, hvor to stater kan leve fredeligt og trygt side om side. Noget som vi også ihærdigt og konstruktivt arbejdede for under VK-regeringen. Det var netop også under VK-regeringen, at Danmark gjorde store bestræbelser for fred tilbage i 2002. Med køreplanen for fred, som daværende udenrigsminister Per Stig Møller fik udarbejdet under Danmarks formandskab i EU, gjorde vi et betydeligt forsøg på at finde en holdbar løsning.
Vi ser anerkendelsen af en selvstændig palæstinensisk stat, som en afgørende brik i fredshandlingerne. Men en palæstinensisk stat skal være et resultat af forhandlinger mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre, hvorfor vi ikke støtter en ensidig anerkendelse af en selvstændig palæstinensisk stat. Selv om vi ser meget kritisk på den israelske bosættelsespolitik, anerkender vi nødvendigheden af, at Israel effektivt forsvarer sine grænser og opretholder sikkerhed for sine borgere; alt dette med respekt for menneskerettighederne.
