– Det israelsk-arabiske samfund ændrer sig for øjnene af os – israelske-arabere taler i stigende grad Israels sag, skriver journalist og forfatter Ben-Dror Yemini i Yediot Ahronot.
Her er nogle af de mest fremtrædende israelske-arabere som er stolte over at kalde sig for pro-israelere:
Yoseph Haddad er kristen, israelsk-arabisk fra Nazaret er gået i front for at forsvare sit land Israel via sociale medier, i udlandet, foredrag, i artikler på engelsk, hebraisk og arabisk. Se/gense MIFFs interview med Yoseph Haddad HER.
Mohammad Kabiya er israelsk-arabisk beduin og muslim fra Nord-Israel og har aftjent i IDF-kampenhed:
Jonathan Elkhoury, søn af en tidligere officer i den israelsk-støttet Syd-libanesiske hær som blev genbosat i Israel efter tilbagetrækningen fra Libanon i 2000 og dedikerede sit liv til sameksistens mellem arabere og jøder. Læs MIFFs artikel om Elkhoury og andre israelske-libanesere HER.
Shadi Khaloull er maronitisk kristen-israeler, har aftjent i IDF’s faldskærmsbrigade som officer og er nu Knesset-kandidat til Israels parlament. Læs om maronitter HER.
Dima Tayeh er muslimsk israelsk-arabisk kvinde fra Nord-Israel som står op for Israel og var kandidat ved det israelske parti Likuds primærvalg om en plads på partiets liste til Knesset. Læs MIFFs artikler om Dima Tayeh HER.
Lorena Khateeb er israelsk-drusisk kvinde, der arbejder for Israels udenrigsministerium. Ifølge Yemini er hun en fænomenal ambassadør for Israel i arabiske lande.
Sammen med flere og flere israelere som tilhører landets forskellige minoriteter, skiller de sig ud i deres lokalsamfund – især efter de racemotiverede optøjer mod jøder i blandede israelske byer tilbage i maj og stigende vold og mord som det arabiske samfund i Israel, skriver Yemini. Læs MIFFs artikel om optøjerne mod jøder i Israel HER. Læs MIFFs artikel om stigende vold og mord i det arabiske samfund i Israel HER.
Flere og flere unge israelske-arabere vælger at præsentere et alternativ til fjendskabet. Israel er ikke perfekt, har mange af dem fortalt mig, skriver Yemini. Men israelske-arabere har lige rettigheder i Israel og langt flere rettigheder – ikke kun i forhold til deres mellemøstlige naboer, men også i forhold til flere vestlige lande, understreger Yemini.
Internt er de langt fra enige med hinanden og nogle af dem kommer med voldsom kritik, påpeger Yemini.
“Kald mig ikke zionist,” sagde en af dem til Yemini, og tilføjede at han støtter jødernes ret til en nationalstat.
Jeg har set dem i aktion for Israel og hvordan de håndterer Israel-haderne i verden, skriver Yemini. De er medlemmer af en selvudnævnt eliteenhed og de gør det ikke fordi de er imod palæstinenserne eller andre arabere – tværtimod, understreger Yemini. De gør det fordi de har indset, at anerkendelse af Israel som en jødisk- og demokratisk stat med lige rettigheder for alle uanset religion, etnicitet eller køn, er den bedste måde hvorpå de kan styrke israelske-arabere og fremme forsoning og fred.
Flere på venstrefløjen føler sig ramt over at de israelske-arabere som nægter at tilslutte sig den anti-israelske politik som de fører, skriver Yemini.
De ekstreme stemmer vil have at alle arabere taler med èn stemmme om Israel som apartheid-stat og holde konflikten med palæstinenserne i kog – hvilket kun vil fører til mere blodsudgydelse, skriver Yemini.
I deres forvrængede verdensbillede er terrorister “frihedskæmpere”, mens dem som er imod terror er de skyldige. Haddad, Kabiya og de andre pro-israelske, israelske-arabere som hjælper jøder, ses som problemet blandt de ekstreme kræfter, forklarer Yemini.
“Ledere i nabolandene har længe næret eventyret om den ‘zionistiske fjende’,” siger Mohammad Kabiya. “Og hvad skete der i mellemtiden? De ødelagde deres egne lande. Så hvad vil de? Skal vi fortsætte i den retning og få mere af det samme?” Spørger Kabiya.
Yoseph Haddad har fortalt Yemini og de mange trusler har modtaget for at sige sin mening, heldigvis er der også mange som støtter Haddad.
“Der er en koalition af ekstremister mod mig,” fortæller Haddad. “De findes både på den yderste venstrefløj, højrefløjen & islamiske fundamentalister. Men de vil ikke få mig til at tie stille.”
Kabiya, Haddad og andre nævnt her, har valgt sameksistens for at hjælpe deres eget samfund. De er gået i front for at fremme fredelig sameksistens – de har indset at dæmonisering af Israel ikke er løsningen, men derimod problemet.
Men de har flere fællesnævnere – en af dem er at de er aktive i Reservists on Duty – en israelsk organisation som bekæmper anti-israelsk propaganda. Snart vil organisationen som er finansieret af den israelske forretningsmand Noam Lanir gå i gang med endnu en rekrutteringsrunde med fokus på at rekruttere endnu flere minoritetsgrupper i Israel.
Samarbejdet har inspireret til etableringen af flere organisationer – eksempelvis Atidna (ordet er afledt af det hebraiske ord for fremtid – Atid). Atidna er en koalition af græsrodsorganisationer med israelske og arabiske ledere samt fremtrædende israelske jøder som vil “opbygge et modigt arabisk-jødisk lederskab, der vil revolutionere integrationen i staten Israel ved at udvikle unikke ledelsesprogrammer som sigter mod at opbygge et stærkt, uafhængigt og integreret israelsk-arabisk samfund i det israelske samfund.”
Så samtidigt med at der er flere som vil sprede had, er der også flere som vil sprede fred og sameksistens, skriver Yemini.
Abrahamaftalerne som blev indgået for et år siden mellem Israel, Emiraterne, Bahrain, Sudan og Marokko har ganske enklet åbnet døren for for nye tiltag, påpeger Yemini. Læs om Abrahamaftalerne HER.
Et andet initiativ er Sharaka (partnerskab på arabisk) som samler israelere og arabere fra Golfen. Det begyndte på sociale medier og udviklede sig til besøg i Israel, Emiraterne & Bahrain. I dag har Sharaka støttere og medlemmer i Irak, Marokko, Golfen og Egypten.
Se MIFFs interview med Sharka her:
Under den seneste Holocaust-mindedag deltog de i videokonference, hvor Holocaust-overlevende fortalte deres historie og en delegation af arabere fra Israel og Emiraterne rejste til USA.
Der er jøder som beskriver Israel som et monster og der er arabere som fortæller sandheden om Israel, skriver Yemini. Der er muslimer i Europa og USA som bekæmper antisemitisme, og et stigende antal arabere tilføjer deres navn på hebraisk til deres profil på sociale medier – et vigtigt budskab til omverden.
Stemmerne som kalder på sameksistens og fred mellem jøder og arabere, er ikke Israels håb for fremtiden – de er også den arabiske og muslimske verdens håb, understreger Yemini.
Jøder har i mange år været på besøg hos deres muslimske venner under Ramadan fasten. Nu besøger muslimer deres jødiske venner til sabbatsmiddage takket være organisationen Sharaka.
Venstrefløjen plejede at tale om folks broderskab, og nu er der dem som sætter handling bag ordene. De repræsenterer det sande arabiske- og muslimske forår. Dem som legitimerer vold mod jøder vil ende med at blive ofrene, skriver Yemini.
Når det gælder volden og de mange mord i det arabiske samfund i Israel (i skrivende stund er mindst 96 israelske-arabere myrdet i 2021). Kabiya, Haddad, Elkhoury og de andre pro-israelske stemmer i det arabiske samfund i Israel er imod alle former for vold – uanset hvem der rammes. Samtidigt rammes de pro-israelske stemmer selv af vold eksempelvis på sociale medier. Tak – I er vores håb for fremtiden, slutter Yemini.
