Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Hundredvis af nye politifolk skal stoppe voldsbølgen i det arabiske samfund

Politiet ved stedet hvor israelsk-arabisk mand blev fundet myrdet i byen Rameh 15. august 2021. (Foto: Flash90)
Drabsbølge hærger det arabiske samfund i Israel. I skrivende stund er 89 israelske-arabere blevet myrdet i år.

De seneste år hærges det arabiske samfund i Israel en volds- og drabsbølge. Sidste år blev 96 israelske-arabere myrdet og 2021 ser ud til at blive endnu mere blodig. Den 27. august 2021 kunne MIFF berette om at 73 israelske-arabere var blevet myrdet i 2021, nu er antallet af ofre allerede steget til 89. Mordene dækker alt fra familie-stridigheder, mafia opgør og ofte også vold mod kvinder (æresdrab og vold mod kvinder er et stigende problem i det arabiske samfund i Israel.

I går blev en mand i 30’erne skudt og dræbt i sin bil i Negev-ørkenen, mordet skete blot en dag efter to mænd blev skudt og dræbt – en af dem under et bryllup. Nu lover israelske myndigheder at tage kampen op mod de kriminelle ved at rekruttere flere hundrede politifolk og samarbejde med Shin Bet (den israelske sikkerhedstjeneste), skriver Times of Israel.

Ifølge Israels sikkerhedsminister Omer Bar Lev skal der rekrutteres 1100 nye politifolk til arbejdet. De nye politifolk vil blive ansat efter det nye statsbudget forventes vedtaget i løbet af de kommende uger. Der vil gå flere måneder inden tiltagene vil kunne mærkes.

– Kortene på bordet, det her er ikke kun et problem som skyldes kriminelle familier. Det her er et bredt fænomen ledet af ekstremister som har overtaget kontrollen i de arabiske gader, udtaler sikkerhedsminister Bar Lev.

Sikkerhedsministeren tilføjer at politiet ikke kan løse problemet alene og efterlyser mere lederskab blandt arabiske ledere og et opgør med de over 400.000 ulovlige våben i cirkulation i Israel – størstedelen af de ulovlige våben cirkulerer i landets arabiske samfund.

Omkring 20% af Israels befolkning på over 9 millioner er arabere.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem