Annektering er IKKE apartheid

Israels plan om at hævde suverænitet vil IKKE skabe en apartheid-situation. Enklaverne er det uundgåelige resultat af Trump-planens princip om, at ingen palæstinenser eller israeler skal tvinges til at flytte fra sit hjem. Det bør fejres, selvom det indebærer oprettelsen af usikre enklaver. Det har intet med apartheid eller diskrimination at gøre. Det er ud af respekt for oprindelige rettigheder.

David M. Weinberg. (Foto: www.davidmweinberg.com)



Før du læser videre, vil vi gerne takke dig som er medlem af MIFF og gør det muligt for os at drive denne hjemmeside. Hvis du ikke er medlem endnu, vil vi gerne invitere dig til at betale kontingent for 2021 nu. Så giver vi dig resten af ​​år 2020 gratis.

I en tid med radikal liberal overfølsomhed, hvor enhver lidt konservativ holdning betragtes som en “personlig overtrædelse” og automatisk betegnes som “racisme”, Kan det ikke overraske at ethvert israelsk træk som bevæger sig væk fra en venstreorienteret dogme kaldes for “apartheid”, skriver David M. Weinberg i avisen Israel Hayom.

Det er hvad der sker nu i forbindelse med Israels plan om at udvide sin civile lov til at omfatte nogle vigtige bosættelses- og sikkerhedszoner i Judæa og Samaria efter palæstinensernes kategoriske NEJ til Trump-fredsplanen. De liberale kritikere påstår at det vil skabe en “apartheid” -situation på Vestbredden.

Læs også MIFFs artikel (inklusiv relevante kilder): Hvorfor Israels planlagte “annektering” på Vestbredden IKKE er i strid med folkeretten.

“FN’s menneskerettighedseksperter” – den største selvmodsigelse nogensinde, skriver Weinberg. Har klaget over at “det der ville være tilbage af Vestbredden (efter israelsk ‘annektering’) vil være en palæstinensisk Bantustan – øer bestående af usammenhængende landstykker omgivet af Israel, uden territoriel forbindelse til omverdenen,” skrev de under henvisning til de territorier, der blev givet til de sorte i Sydafrika under apartheidregimet. “Det er en vision af apartheid i det 21. århundrede”, skriver FN’s menneskerettighedseksperter.

Hvorfor ville det være sådan? Spørger Weinberg. “Israel har for nylig lovet at de vil opretholde permanent sikkerhedskontrol mellem Middelhavet og Jordan-floden. Dagen efter annekteringen ville således være en krystalisering af ​​en allerede uretfærdig virkelighed: To folk, der bor på det samme territorie, styret af den samme stat, men med dybtgående ulige rettigheder”, skriver FN’s menneskerettighedseksperter.

Den israelske forfatter, Benjamin Pogrund kommer oprindeligt fra Sydafrika og var en god ven af Nelson Mandela. I Sydafrika arbejdede Pogrund som journalist på en apartheid-kritisk avis og kæmpede imod apartheid. Pogrund siger: “hvis vi annekterer Jordan-dalen og bosættelses-områderne, er vi apartheid. Punktum. Det er der ingen tvivl om.”

Læs uddrag af Benjamin Pogrunds foredrag ved MIFFs Israelkonference i Gjøvik i 2017: Apartheid-anklagen er en konstrueret løgn.

Hvorfor ville det være sådan? Spørger Weinberg. Fordi flere tusind palæstinensere som bor i “enklaver” i det nyligt suveræne Israel, vil forblive under de palæstinensiske myndigheders styre (de vil på et tidspunkt måske blive borgere i en palæstinensisk stat).

Tidligere leder af Meretz Zahava Galon indrømmer at den israelske politik IKKE kan sammenlignes med Sydafrikas forbud mod ægteskab mellem racer (under Apartheid blev landets borgere opdelt i hvide, farvede, sorte, asiater) eller separate strande, skoler, hospitaler og offentlige toiletter i Pretoria. Ikke desto mindre bruger hun uden tøven termen “apartheid” om de få palæstinensiske “øer” omgivet af Israel, der ville komme jf. den amerikanske plan, “selvom de har deres egne suveræne veje til at køre mellem deres suveræne områder.”

Der er IKKE apartheid i Israel
En sådan skandaløs beskyldning rettet mod Israel og den amerikanske plan skal afvises højlydt, skriver Weinberg. Der er INGEN apartheid her. Dem som presser på for at bruge termen “apartheidstat” om Israel, giver bevidst eller ubevidst en hjælpende hånd med på vejen til en kriminalisering af HELE ​​Israel som en ulovlig stat. De genbruger det gamle forsøg på at beskylde zionismen for at være en imperialistisk dæmon.

Israels kamp med den palæstinensiske nationale bevægelse har ALDRIG været baseret på race eller etnisk diskrimination. Israel kæmper desværre stadig en 100-år gammel krig mod arabiske ultra-nationalister og radikale islamister – begge er fast forankrede ideologier i den dominerende palæstinensiske Fatah-bevægelse og terrororganisationen Hamas som forsøger at slette det jødiske folks ret som en urbefolkning til enhver del af landet Israel og knuse den moderne jødiske stat.

Læs MIFFs artikler om Fatah.
Læs MIFFs artikler om terrororganisationen Hamas.
Læs MIFFs artikel: – Landets historie er jødisk, ikke palæstinensisk.
Læs MIFFs artikel på norsk: Også askenasi-jøder er urbefolkning i Israel.

For dem er selv det jødiske folks tilstedeværelse i Jerusalem en manifestation af “kolonialisme”, “kriminalitet” og “apartheid”, skriver Weinberg.

Herfra er der kort vej til også at erklære israelske byer i Judæa og Samaria som er det jødiske folks bibelske arv til at være “struktureret forskelsbehandling”, uanset om de er forankret i en militær “besættelse” eller under suveræn israelsk lov, skriver Weinberg.

Den største løgn nogensinde
Det er vigtigt at huske på nogle grundlæggende kendsgerninger, skriver Weinberg. Siden Oslo I og II-aftalerne røg 90% af palæstinenserne på Vestbredden ind under de palæstinensiske myndigheders styre, hvad der dengang blev betegnet som områderne A og B. Det vil område A og B også forblive jf. Trumps-fredsplan (læs planens hovedpunkter på dansk her). I fremtiden kunne de områder plus 70% af det resterende område C blive til en suveræn palæstinensisk stat – under forudsætning af, at palæstinenserne opgiver terror, demilitariseres og garanterer menneske- og borgerrettigheder til deres eget folk. Israel har ingen intentioner om annektere de områder eller etablere “bosættelser” der.

I de 30% af område C som Israel har til hensigt at hævde suverænitet over, bor der israelere (alle bosættelser sammen med et lille mindretal palæstinensere) og hvor IDF har sine militær-baser og patruljerer for at beskytte Jerusalem og Israel før 1967-grænsen.

Kritikere afviser det og påstår at den påtænkte palæstinensiske stat ikke desto mindre udgør en struktureret diskrimination af palæstinenserne, fordi størrelsen af deres territorium ikke vil være maksimalt eller fuldstændigt sammenhængende. Det vil heller ikke være suverænt i ordets fulde forstand, fordi Israel vil opretholde sikkerhedskontrol af det samlede territorium og af grænserne mellem hele enklaven og de omkringliggende arabiske lande.

Irans indflydelse på Vestbredden og Gaza må for alt i verden undgås
Ja, det er sandt og sådan må det nødvendigvis være, skriver Weinberg. Der er ganske enkelt ingen anden måde hvorpå demilitarisering af en palæstinensisk stat og blokering af iransk infiltration på Vestbredden og Gaza kan sikres. Der er ingen anden måde at beskytte staten Israel og Jordan mod palæstinensisk radikalisering og aggression. Der er ingen anden måde at garantere sikkerheden for de jøder som bor i Judæa.

Læs MIFFs artikel: IDF-chef advarer om at Iran nu er det ‘farligste land’ i Mellemøsten.

Realiteterne på jorden kan ikke ændres
Hvad angår “enklaver” af boligområder og landbrugsarealer – her vil der være “isolerede bobler” inden for den anden sides territorium, der vil være flere dusin enklaver – både israelske og palæstinensiske. Det er et uundgåeligt resultat af den komplekse geografi og de historiske steder som har medvirket til både israelsk og palæstinensisk bosættelse af området og sikkerhedshensyn, skriver Weinberg.

Enklaverne er det uundgåelige resultat af det storslåede princip i den amerikanske plan om at ingen palæstinenser eller israeler skal tvinges til at flytte fra sit hjem. Det bør ikke beklages men derimod fejres, selvom det indebærer oprettelsen af usikre enklaver. Igen har det intet med apartheid eller diskrimination at gøre. Det er snarere af respekt for oprindelige rettigheder, skriver Weinberg.

Der kan hævdes at to-stats kortet skitseret i den amerikanske plan er besværligt og kompliceret med en indviklet 800 kilometer-lang grænse mellem Israel og en fremtidig palæstinensisk stat. Det kan hævdes at israelske enklaver som Elon Moreh og Har Bracha i Nablus-området, palæstinensiske enklaver som Auja i området Jericho/Jordan-dalen og Kafr Qaddum i Samaria vil være en uholdbar løsning på længere sigt, skriver Weinberg.

Der kan argumenteres for at “transportsammenhængen” planlagt i den amerikanske plan for at give palæstinenserne og israelerne mulighed for at rejse frit mellem de ikke sammenhængende dele af deres hjemland – via et system med broer og tunneler, undergange og overgange med et minimum af sikkerhedskontrolpunkter – er ren fantasi, upraktisk og for restriktiv, skriver Weinberg.

Der kan modsat argumenteres for at planen er kreativ, realiserbar og positiv – hvis begge sider accepterer realiteterne på jorden er som de er – for de vil ikke ændre sig. Og udviser goodwill, skriver Weinberg.

Til slut minder Weinberg om at israelerne allerede køre gennem arabiske byer for at komme til Itamar eller Otniel med israelsk hærbeskyttelse og palæstinenserne fra Jerusalem skal køre gennem Gush Etzion for at komme til Hebron med israelske tropper langs vejen. Det er virkeligheden og det vil ikke ændre sig til det bedre eller værre, efter israelsk hævdelse af suverænitet over et mindre territorium i Judæa og Samaria.

Om David M. Weinberg
Weinberg skriver om diplomati og forsvar i aviserne Jerusalem Post og Israel Hayom. Han er grundlægger, vicepræsident og seniorforsker ved Jerusalem Institute for Strategic Studies (JISS), Israels konservative tænketank i sikkerhed og direktør for det israelske departement for Center for Israel and Jewish Affairs (CIJA) i Canada. Weinberg er en engagerende taler som taler til både jødiske og ikke-jødiske målgrupper i Israel, USA og Canada om international politik, israelsk diplomati og forsvarsstrategi, efterretninger og andet. Han har ved flere lejligheder holdt taler for MIFF i Norge og Danmark.

Hør Weinbergs foredrag for MIFF den. 16 april om Corona og kamp i Mellemøsten her: