MIFF har skrevet utallige artikler om eksplosiv antisemitisme i Danmark og Europa.
Antisemitismen i Danmark og Europa var allerede meget høj før Israel, den 7. oktober 2023 blev udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Siden massakren, er hadet mod danske– og europæiske jøder eksploderet.
I 2022 lancerede Danmark sin første handleplan mod antisemitisme, men hadet mod jøder fortsatte med at stige. Derfor har regeringen vedtaget 12 nye initiativer for at komme hadet til livs.
For nylig publicerede EU en undersøgelse om antisemitisme i Europa, der tegner et dystert billede af antisemitismen i Danmark.
Ingen hjalp jødisk dreng udsat for antisemitisme i hjertet af København, om det verbale angreb mod drengen, udtaler Özlem Cekic til Berlingske Tidende: – Jeg er rasende. Rasende over, at et voksent menneske kunne finde på verbalt at overfalde et barn på gaden, udelukkende fordi barnet er jøde. Det er på alle måder uacceptabelt og grænseoverskridende.
I sidste uge blev en 13-årig jødisk dreng udsat for verbalt angreb af en antisemitisk mand på Frederiksborggade i København. Manden råbte blandt andet skældsord efter drengen, der iført kippah (kalot) var på vej til synagogen i Krystalgade.
Drengen blev skræmt og bange, alligevel var der ingen forbipasserende, der greb ind eller hjalp ham.