Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

Rune Toftegaard Selsing: – Sådan genkender du antisemitisme

Rune Toftegaard Selsing: - Antisemitismen er et stort problem for vores jøder. Men den er et lige så stort problem for os, fordi den fortæller os, at vores fællesskab ikke er raskt. Et samfund, der nærer jødehadet, er et svagt samfund, der kan blive lagt ned af den, der er stærkere i troen. (Foto: Kai Schwerdt, 16. december 2023, anti-israelsk demonstration i den tyske by Saarbrücken, flickr)
- Jødehad er i sidste ende et sygdomstegn. En svaghedsmarkør. Et grimt kig ind i noget, der er ved at gå i forrådnelse. Den stærke, sunde kultur frygter ikke det fantastiske bidrag, en jødisk minoritet er alle steder på kloden, hvor de findes. Det gør kun den svage og misundelige kultur, skriver Rune Toftegaard Selsing i Jyllands-Posten.

Hvad er antisemitisme? Her er hvad der blandt andet står om antisemitisme i Det Store Danske Leksikon: – Antisemitisme er antijødiske holdninger, fjendtlige og uafhængige af tid og sted. Ordet antisemitisme stammer fra den tyske agitator Wilhelm Marr, som i 1879 erstattede ordene jøde og jødedom med semit og semitisme og i overensstemmelse med tidens raceteorier lagde et racistisk indhold i betegnelsen. Antisemitisme kan begrundes religiøst, politisk, socialt eller racistisk, men grænserne er flydende. I leksikonets gennemgang af antisemitismens historie, starter de med den antikke verden og beskrivelsen af undertrykkelsen af jøder i Persien (nuværende Iran), beskrevet i Det Gamle Testamente.

Eksplosiv global antisemitisme – også i Danmark, det er en absurd situationen, men ikke desto mindre er hadet mod verdens eneste jødiske stat og det jødiske folk eksploderet siden 7. oktober-massakren mod Israel.

Den 1. maj skrev Rune Toftegaard Selsing, cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet følgende i Jyllands-Posten:

De gakkede jødehadere findes stadig. Dem, der tror, at jøderne styrer verden gennem en skjult verdensregering og mere i den retning. Min aldeles subjektive erfaring er, at gakjødehaderne også tilslutter sig andre konspirationsteorier såsom chemtrails, mikrochipvacciner, falsk månelanding, flad jord etc.

Der er imidlertid også en anden slags jødehad, der ikke er lige så skør, men til gengæld er særdeles udbredt. Dette jødehad er først og fremmest genkendeligt ved, at det insisterer på at behandle jøder dårligere end alle andre folkeslag. Ved med vilje at lyve om jøder. Ved at opstille andre moralske standarder for jøders adfærd. Kort sagt: en irrationel modvilje mod jøder.

Denne modvilje kan man eksempelvis se illustreret ved at tælle FN-resolutioner mod Israel. Alene i året 2023 var der 15 resolutioner rettet mod Israel. Til sammenligning var der rettet i alt syv resolutioner mod alle andre lande i verden tilsammen. Jødehad i praksis.

Ellers kan det selvfølgelig være svært at lave en direkte sammenligning mellem Israel og andre lande. Er Israels forsvar eksempelvis legitimt? Hvilket andet land er blevet udsat for systematiske udslettelsesforsøg gennem hele sin historie? Er det i orden at bygge et sikkerhedshegn for at beskytte sig selv mod en fjende, der ønsker at udrydde én?

Der er selvfølgelig nogen, der legitimerer udryddelsesplanerne med, at Israel alene blev udråbt, fordi Vesten havde dårlig samvittighed over Anden Verdenskrig. Virkeligheden er, at Israel kun blev udråbt i områder, hvor jøder var i flertal. Det var hverken strid om territorium eller folkesuverænitetsprincipper, der ansporede araberne til at forsøge udrensningen af jøderne. Det var eksistensen af en jødisk stat.

Ret skal dog være ret: De færreste danskere kender den rigtige historie om Israels oprettelse og er i det hele taget fejlinformeret om både historien og delvist også de aktuelle begivenheder. Hvornår er noget en irrationel modvilje, og hvornår er det bare uvidenhed?

Uvidenhed som undskyldning gælder til gengæld ikke de professionelle debattører og politikere, der systematisk og bevidst anvender falske argumenter om den jødiske stat. Tag eksempelvis den hyppige vrede over Israels blokade af Gaza. Det er en vrede, der stort set altid afslører latent jødehad. For hvorfor kun nævne Israel? Gaza bliver blokeret af begge sine nabostater, hvoraf den ene nabo er det islamiske land Egypten. Stort set hvilken som helst stat i verden ville tage sine forholdsregler over for en gruppe borgere, der valgte en terrororganisation til at lede dem. Det er den irrationelle modvilje mod jøder, der nærer de mange bevidst falske eller misledende beskyldninger mod Israel. Anklager om folkemord, om etnisk udrensning, bosættelser som årsagen til terrorangrebet, manglende udviklingshjælp osv. osv.

Jødehadet, forstået som en irrationel modvilje mod jøder, er langt mere udbredt i vores egen kulturkreds, end det er offentligt erkendt. Det er lidt et mysterium, fordi vi på overfladen – i hvert fald alle ordentlige mennesker – tager kraftigt afstand fra antisemitisme.

Men lad mig pege på, hvad jeg tror er hadets drivkraft: Jødehadet næres først og fremmest af misundelse. Eksempelvis er 22 pct. af samtlige nobelpriser uddelt til jøder, selvom de kun udgør to promille af verdens befolkning. Det er åbenbart svært for de fleste af verdens kulturer at tolerere en succesfuld minoritet. USA er undtagelsen. Her bor næsten lige så mange jøder som i Israel, og forklaringen er indlysende. USA har selv så meget selvtillid, at landet kan tolerere andre, der klarer sig godt. Eller det har landet i hvert fald haft indtil for nylig. Det lader til at være under forandring. De samme kulturelle, ideologiske, demografiske og sociale problemer, vi slås med i Europa, præger også resten af Vesten, derunder USA. Vesten er svækket af selvhad, prædiket ovenfra, fra institutionerne i årtier. Messet i fjernsyn og på skrift. Unge vokser op og kender ikke til fædrelandskærlighed eller –stolthed, og tidsåndens mest udbredte gerning er at hamre løs på det fundament, vi har arvet.

Jødehad er i sidste ende et sygdomstegn. En svaghedsmarkør. Et grimt kig ind i noget, der er ved at gå i forrådnelse. Den stærke, sunde kultur frygter ikke det fantastiske bidrag, en jødisk minoritet er alle steder på kloden, hvor de findes. Det gør kun den svage og misundelige kultur.

Antisemitismen er et stort problem for vores jøder. Men den er et lige så stort problem for os, fordi den fortæller os, at vores fællesskab ikke er raskt. Et samfund, der nærer jødehadet, er et svagt samfund, der kan blive lagt ned af den, der er stærkere i troen.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem