Siden 7. oktober-massakren mod Israel, er hadet mod Israel og jøder skyllet ind over alle lande, inkl. Danmark, hvor antisemitismen er steget eksplosivt. Den stigende terrortrussel mod jødisk liv i Danmark, fik blandt andet kulturministeren til at overføre flere midler til yderligere sikkerhedsforanstaltninger omkring Dansk Jødisk Museum i hjertet af København.
Siden massakren mod Israel er jødisk kultur i Danmark blevet sat under voldsomt pres, her er nogle eksempler:
Ultimo 2023 blev den traditionsrige tænding af Chanukah-lys på Rådhuspladsen aflyst efter terrorplaner mod Danmark.
Primo 2024 blev danske lektorer for første gang i 20 år tvunget til at aflyse foredrag om Holocaust efter hård tone og trusler på sociale medier.
Det sidste er endnu ikke sagt om CPH STAGE, der inviterede, afinviterede og geninviterede den israelske teaterprofessor Dr. Roy Horowitz.
Senest har Det Jødiske Samfund klaget til kulturministeren efter DR havde besluttet at deklarere dansk-israelsk freelancejournalist fordi han også arbejder for et jødisk medie.
På kulturmonitor.dk fortæller direktør for Dansk Jødisk Museum nu om stigende sikkerhedsforanstaltninger og skoleklasserne der fravælger museet: – Omfanget af konflikten og dens konsekvenser er langt større, end jeg har været vidne til før, siger Janus Møller Jensen
Er jødernes historie i Danmark blevet taget som gidsel? Museets dirketør Janus Møller Jesen er bekymret over at jødisk liv og historie i Danmark glemmes på baggrund af konflikten i Mellemøsten.
Dansk Jødisk Museum fejrer 20 års jubilæum i en trist tid, museets direktør fortæller at det føles som om jødisk kultur og historie i Danmark er blevet taget som gidsel siden massakren mod Israel. Massakren har haft store konsekvenser for museet med et kraftigt fald i antal skoleklasser, der kommer på besøg. Han fortæller: – Vi har fået henvendelser fra skoler og universiteter, hvor lærere og undervisere har spurgt bekymret til, om et besøg kan ses som en stillingtagen til konflikten. Det er en stor opgave at forklare dem, at der mere end nogensinde er behov for at de besøger os.
– Danske jøder kan ikke drages til ansvar for, hvad der sker i Israel, og vores formidling er et bidrag til en åben debat og oplysning om historien, men det er også for at sikre, at vi har det nødvendige grundlag at samtale ud fra. Og hvis det vælges fra på baggrund af en frygt for enten sikkerhed eller en frygt for at tage side i en aktuel konflikt, er det dybt bekymrende.