Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Statsminister Mette Frederiksen: -Der er en grim antisemitisme i Danmark i dag, der ikke var der tidligere

Statsminister Mette Frederiksen. (Foto: Regeringen @regeringDK)
Statsminister Mette Frederiksen (S) mener at indvandrermiljøet og dele venstrefløjen til dels er ansvarlige for den stigende antisemitisme vi oplever i Danmark. Statsministeren vil lave en officiel definition af antisemitisme de danske myndigheder kan arbejde udfra.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mener at indvandrermiljøet og dele venstrefløjen til dels er ansvarlige for den stigende antisemitisme vi oplever i Danmark, skriver Berlingske Tidende.

Statsministeren vil lave en officiel definition af antisemitisme de danske myndigheder kan arbejde udfra.

The International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) definition af antisemitisme
MIFF har tidligere skrevet om at Frankrig har vedtaget at antizionisme er en form for antisemitisme. Det fastlog den nationale forsamling i Frankrig den 3. december 2019, da de stemte for en resolution som anmoder regeringen om at indføre The International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) definition af antisemitisme.

Ifølge IHRA’s-definition er nogle former for had mod Israel antisemitisme, såsom at sammenligne Israel med Nazi-Tyskland, ved at hævde at Israels eksistens er racistisk og ved at bruge dobbeltstandarder og stille krav til staten Israel der ikke stilles til andre demokratiske stater. Læs flere eksempler her.

-Der er en grim antisemitisme i Danmark i dag, der ikke var der tidligere. På grund af indvandringen, siger statsministeren til Politiken.

-Vi ser antisemitismens grimme ansigt flere steder fra. Nu har vi haft nogle konkrete eksempler i Danmark igennem den senere tid med skænding af gravpladser og hærværk i forbindelse med Krystalnatten. Vi ser også ansatser til det på den yderste venstrefløj, og så ser vi det i dele af indvandrermiljøet i Danmark, siger statsministeren.

Danske jøder har brug for at vide de ikke står alene
MIFF opfordrer Danmark til at indføre The International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) definition af antisemitisme. Det vil give danske myndigheder et konkret værktøj at arbejde udfra og give danske jøder den rette støtte. Desværre er jøder ofte bange for at stå frem eller melde de antisemitiske angreb de udsættes for. Jøder i Danmark har som i andre lande et akut behov for at vide, at myndighederne udviser 0 tolerance over for antisemitisme.

Markering af 75-årsdagen for befrielsen af Auschwitz i Jerusalem
Statsministeren vil deltage ved Holocaust-markeringen ved Yad Vashem sammen med blandt andet den tyske præsident Frank-Walter Steinmeier, prins Charles, den franske præsident Emmanuel Macron, den russiske præsident Vladimir Putin, USAs vicepræsident Mike Pence og kronprins Haakon. Læs MIFFs artikler om 75-årsdagen for befrielsen af Auschwitz her.

Læs om terrorangrebet mod synagogen i København her.

Læs undersøgelse af danskernes holdning til jøder her.

Læs MIFFs artikler om antisemitisme her.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem