Den norske Nobelkomité offentliggjorde den 9. oktober, at årets fredspris går til den 85-årige sydafrikanske jurist Navanethem „Navi“ Pillay for hendes „indsats for fred og internationale retsprincipper“.
Pillay befandt sig på en konference i Nürnberg, da hun fik nyheden.
„Det sidste, jeg gjorde, var at fremlægge rapporten om Gaza og kalde det, der sker der, for folkedrab,“ sagde hun ifølge nyhedsbureauet AFP.
Hun fortalte, at hun var blevet rost for sit mod, men stillede spørgsmålet:
„Hvorfor skulle det kræve mod at sige sandheden?“
Israels udenrigsministerium reagerede allerede samme dag.
Ministeriet kaldte fredsprisen „en grotesk brug af en pris som våben til at legitimere antiisraelsk had og fordomme“.
Ifølge ministeriet har Nobelkomitéen belønnet „det 21. århundredes største løgn“.
„Joseph Goebbels applauderer det helt sikkert fra helvede,“ lød den israelske reaktion.
– Det er en belønning af dæmoniseringen af verdens eneste jødiske stat, siger Conrad Myrland, daglig leder i Med Israel for fred (MIFF).
Verden har mistet sit moralske kompas!#NobelPrize2026 https://t.co/LQwcPEqIrI
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) October 12, 2026
Nobelkomitéen: Vi er ikke en domstol
Nobelkomitéen fremhæver Pillays arbejde for menneskerettigheder og international ret.
Hun forsvarede Nelson Mandela og andre modstandere af apartheid og har været dommer ved FN’s Rwanda-tribunal samt Den Internationale Straffedomstol (ICC). Hun har også været FN’s højkommissær for menneskerettigheder.
Komitéen beskriver Pillay som en jurist, der „med usædvanligt mod og integritet har vist vejen i udviklingen af en global retsorden“.
I begrundelse nævnes også hendes arbejde som leder af FN’s undersøgelseskommission for de palæstinensiske områder. Israel og kommissionens anklage om folkedrab bliver ikke nævnt.
Nobelkomitéens formand, Jørgen Watne Frydnes, understregede over for AFP, at komitéen har stor tillid til Pillays professionalisme og integritet.
Han afviste samtidig, at komitéen skal tage stilling til, om Israel har begået folkedrab i Gaza.
„Nobelkomitéen er ikke en domstol,“ sagde Frydnes med henvisning til Den Internationale Domstol (ICJ).
FN-kommissionen anklagede Israel for folkedrab
Pillay blev i 2021 leder af en undersøgelseskommission, som FN’s Menneskerettighedsråd oprettede efter krigen mellem Israel og Hamas i maj samme år.
Kommissionen har ikke nogen slutdato. Israel har afvist at samarbejde med den.
Den 16. september 2025 konkluderede kommissionen, at Israel havde begået folkedrab i Gaza.
Kommissionen anklagede også premierminister Benjamin Netanyahu, præsident Isaac Herzog og den daværende forsvarsminister Yoav Gallant for at opildne til folkedrab.
Konklusionen er kommissionens egen vurdering og ikke en juridisk dom. ICJ har endnu ikke afgjort Sydafrikas folkedrabssag mod Israel.
Israels udenrigsministerium afviste rapporten som „forvrænget og falsk“ og krævede kommissionen nedlagt.
Ministeriet beskrev kommissionens tre medlemmer som „Hamas’ håndlangere, berygtede for deres åbenlyst antisemitiske holdninger“.
Israel fremhævede samtidig Hamas’ angreb den 7. oktober 2023 som et forsøg på folkedrab.
UN Watch: Vi er chokerede
FN-vagthunden UN Watch i Genève fordømmer tildelingen.
– Vi er chokerede over, at Nobelkomitéen hædrer Navi Pillay. Hendes bekymrende historik med antisemitisme og grove brud på etiske regler som leder af en berygtet FN-kommission diskvalificerer hende fuldstændigt fra en sådan pris, siger organisationens direktør, Hillel Neuer.
UN Watch mener, at Pillay havde taget politisk stilling til Israel, før hun blev leder af kommissionen.
I juni 2020 underskrev hun en appel, som opfordrede regeringer til at „sanktionere apartheid-Israel“.
Året efter underskrev hun et åbent brev til USA’s daværende præsident Joe Biden. UN Watch beskriver brevet som et krav om at straffe Israel efter krigen mod Hamas.
I februar 2022 krævede organisationen, at Pillay erklærede sig inhabil.
– Når en undersøger fører kampagne for at straffe et land, før hun har vurderet beviserne, svækker hun både sine egne konklusioner og troværdigheden hos den institution, hun repræsenterer, siger Neuer.
UN Watch peger også på en udtalelse fra kommissionsmedlem Miloon Kothari i 2022.
Kothari hævdede, at sociale medier i høj grad kontrolleres af „den jødiske lobby“.
Pillay mente, at udtalelsen var taget ud af sammenhæng. Kothari beklagede senere sit ordvalg.
– Nobelkomitéen burde have forholdt sig til hendes historik, før den fremstillede hende som et forbillede på integritet, siger Neuer.
Også Gerald Steinberg, grundlægger af den israelske organisation NGO Monitor, kritiserede tildelingen.
På X kaldte han fredsprisen „endnu et obskønt skridt i galskaben“.
Pillay afviser anklagerne
Pillay har gentagne gange afvist beskyldninger om antisemitisme og om at ignorere Hamas’ angreb på Israel.
I et interview med AP henviste hun til sit samarbejde med jødiske advokater under kampen mod apartheid i Sydafrika.
MIFF advarede allerede i 2022
Med Israel for fred (MIFF) har kritiseret FN-kommissionens manglende upartiskhed siden 2022.
I maj samme år var MIFF medudgiver af en rapport fra International Legal Forum (ILF) sammen med 25 andre organisationer.
Rapporten konkluderede, at kommissionen var indrettet til ensidigt at dæmonisere Israel.
ILF’s direktør, Arsen Ostrovsky, påpegede over for MIFF, at FN-resolutionen bag kommissionen ikke nævnte Hamas, selv om terrororganisationen havde affyret mere end 4.000 raketter mod Israel.
Han fremhævede også, at Pillay tidligere havde anklaget Israel for apartheid og kaldt FN’s sortliste over israelske virksomheder „en stor sejr“.
FN’s egne regler kræver, at medlemmer af undersøgelseskommissioner har dokumenteret uafhængighed og upartiskhed.
ILF mente ikke, at Pillay opfyldte kravene.
Efter kommissionens rapport om folkedrab i september 2025 offentliggjorde MIFF en gennemgang fra Salo Aizenberg fra UN Watch.
Aizenberg kritiserede blandt andet rapporten for ikke at dokumentere hensigt om folkedrab, udelade Hamas som krigsførende part og ignorere gidselkrisen.
Han kritiserede også brugen af dødstal fra Hamas-kilder.
Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide, erklærede derimod, at Norge tog rapportens konklusioner „meget alvorligt“.
Nobels fredspris overrækkes i Oslo den 10. december.







