Vil stille terrorister for retten ved en militærdomstol

Sådan så det ud da Hamas-terrorister kørte rundt i Syd-Israel under 7. oktober-massakren. (Foto: Skærmdump)
Israel holder omkring 300 palæstinensere anholdt, anklaget for at deltage i mord, voldtægt og andre grusomheder under 7. oktober-massakren i 2023.

Tidligt lørdag morgen den 7. oktober 2023, blev Israel for altid forandret da flere tusind Hamas-terrorister stormede ind i Israel fra Hamas-kontrolleret Gaza. Terroristerne gik til angreb mod alle på deres vej – babyer, børn, kvinder, gravide, ældre, Holocaust-overlevende, handicappede, syge, mænd, jøder, muslimer, kristne, alle var legitime mål, inkl. dansk-israelske Itzik Elgarat og udenlandske medarbejdere. Blandt terroristerne, var flere der havde danske skattekroner med sig i lommen (også UNRWA-ansatte).

Danske Itzik blev myrdet i Gaza under grusom tortur:

Siden massakren har der været en løbende diskussion i Israel om, hvordan terroristerne der deltog i massakren skal retsforfølges.

Efter omkring to års overvejelser, har Israels justitsminister meddelt, at der er indgået en aftale med anklagerne om oprettelse af en militærdomstol.

Oprettelsen af en militærdomstol støttes på tværs af Knessets politiske partier. Justitsministeren har overvejet retssystemets strafmuligheder for terroristerne og har besluttet, at en militærdomstol vil være den bedste løsning.

Lovforslaget fastsætter også, at enhver, der er mistænkt, tiltalt eller dømt for forbrydelser begået under massakren, ikke vil kunne indgå i eventuelle fangeudvekslingsaftaler.

Mellem 5.000 og 6.000 palæstinensiske terrorister, hvoraf de fleste var Hamas-terroriser, deltog i massakren mod ​​Israel. Terroristerne begik grusomme massakrer i flere byer og samfund langs grænsen til Gaza. Omkring 1.200 mennesker blev myrdet, tusindvis blev såret på krop og sjæl, utallige blev voldtaget og tortureret og 251 blev kidnappet.

Massakre på speed og Live-stream

Massakren blev nøje planlagt gennem 10 år og krævede både mange ressourcer, våben, penge, tid og terrorister. Terroristerne tog stoffer for at holde sig vågne, mens de live-streamede på sociale medier, hvordan de myrdede, torturerede, voldtog og kidnappede deres forsvarsløse ofre.

Militærdomstolen vil blandt andet bruge terroristernes live-stream optagelser som bevismateriale.

Massakren mod Israel var ikke kun den værste mod jøder siden Holocaust, den var også den mest dokumenteret forbrydelse mod menneskeheden. 

På Kikar Dizengof i Tel Aviv bliver massakre-ofrene fortsat mindet.

Tæt på Kikar Ha-Medina (rådhuspladsen) i Tel Aviv, bliver nogle af de yngste massakre-ofre også mindet.

Det kræver en særlig ondskab at myrde små babyer. Her ses Hamas horror-showet i Gaza med de jordiske rester af lille baby Kfir, 4-årige Ariel, deres mor og en bedstefar fra Kibbutz Nir Oz. (Skærmdump fra terrorgruppens Live-sending).

Omkring 1.500 terrorister blev dræbt under sammenstød med sikkerhedsstyrkerne i Israel og omkring 300 terrorister blev fange i live. Nu vil terroristerne snart blive stillet til regnskab for deres forbrydelser. De fangede terrorister er blevet tilbageholdt i flere detentionscentre i Israel.

Bliver militærdomstolen endelig vedtaget, vil den kunne tiltale terroristerne i alle relevante forbrydelser – angreb på israelsk suverænitet, krigsførelse, hjælp til en fjende i krigstid og terror.

Derudover kan de blive anklaget for folkedrab i henhold til en lov fra 1950. De, der i sidste ende dømmes for folkedrab, kan risikere dødsstraf.

Adolf Eichmann var en af ​​arkitekterne af Endlösung (forsøget på at uddrydde det jødiske folk under Holocaust), blev hængt i Israel den 1. juni 1962 og var den sidste der blev henrettet i den jødiske stat.

Hver sag mod terroristerne, der var med til at begå 7. oktober-massakren, vil blive behandlet af et panel bestående af tre dommere, hvor den øverste dommer vil være en pensioneret distriktsdommer, der vil sidde sammen med to andre dommere, der er kvalificerede til at tjene som distriktsdommere og har ekspertise i strafferet.

Enhver dom kan ankes inden for domstolssystemet. Appel vil blive behandlet af en dommer, der enten er en pensioneret højesteretsdommer, en pensioneret distriktsdomstol-præsident eller præsident for en militær appeldomstol. Sammen med dommeren vil der også være to pensionerede distriktsdommere til stede.

Et centralt aspekt af retssagerne er, at de vil være offentlige og vil blive udsendt på en hjemmeside, der vil blive oprettet til formålet.