Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Fauda-stjerne trækker sig efter han blev såret i Gaza

Her ses Fauda-stjerne Idan Amedi under pressekonferencen, efter han blev udskrevet fra hospitalet, 25. januar 2024. (Foto: Flash90)
Idan Amedi blev alvorlig såret i krigen og har brug for at vende tilbage til livet.

Under 7. oktober-massakren stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza, og gik til angreb mod forsvarsløse børn, kvinder, ældre og mænd. Terroristerne live streamede, hvordan de myrdede, såredemasse voldtog og kidnappede israelske og udenlandske statsborgere.

Over 1.200 blev myrdet, tusindvis blev såret på krop og sjæl, utallige blev massevoldtaget og omkring 250 blev kidnappet til Gaza.

7. oktober-massakren var massemord på speed, skriver veteran journalist Ben-dror Yemini og tilføjer: – Vi så alle hvad der skete i Israel den 7. oktober 2023, hvor tusindvis af hjernevaskede terrorister stormede ind i landet fra Hamas-kontrolleret Gaza og begejstret gik til angreb mod små børn, gravide og ældre. Men vanviddet startede ikke der. Samme vanvid udspillede sig under massakren mod jøder i Hebron i 1929, Farhud-massakren mod Iraks jøder i 1941 og pogromen mod Yemens jøder i Hashd-lejren, hvor hele jødiske familier blev slagtet. 

Fauda-fans kender israelske Idan Amedi fra skærmen, men efter massakren mod Israel blev hans tilværelse vendt på hovedet. Idan kæmpede mod Hamas i Gaza og blev i 2024 alvorligt såret i Hamas-enklaven, hvor han mistede flere af sine venner.

Idan, der også er sanger, fortæller at han har brug for at styrke sin krop og sin sjæl og derfor må trække stikket.

Derfor vil Idan ikke medvirke i Fauda’s næste Netfix-sæson og serieskaberne må finde en måde at skrive hans rolle ud. Samtidigt bakker serieskaber Avi Issacharoff op om hans beslutning og tilføjer: – Han er det mest fantastiske menneske jeg har mødt og han burde blive premierminister. I modsætning til de fleste kendte, har Idan begge ben solidt plantet på jorden og berømmelsen er ikke steget ham til hovedet. Efter 7. oktober-massakren skiftede han filmsættet ud med sin IDF-uniform og kæmpede for sit land.

Fauda-producent Liat Benasuly uddyber serieskabernes fremtidsplaner uden Idan: – Idan har udviklet sig til at blive en af seriens stjerner. Desværre kan han ikke overkomme både at stå på sang scenen, vende tilbage til livet efter han blev såret på krop og sjæl og samtidigt også medvirke i Fauda. Vi er Idans venner, vi elsker ham af hele vores hjerte og ville have været lykkelige for at have ham med i sæson 5, men Idan kan ikke overkomme det på nuværende tidspunkt. 

7. oktober-massakren mod Israel vendte op og ned på Idan Amedis tilværelse. Efter massakren blev han alvorligt såret i Gaza og har sunget ved utallige begravelser for israelske soldater, der har betalte med livet i forsvaret af deres land. (Foto: Flash90)

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem