Diskussionen om, hvorvidt Danmarks hovedstad skal/ikke skal have en Palæstinas Plads, har igennem flere år kørt frem og tilbage i Københavns Borgerrepræsentation.
Den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Garvet dansk journalist kunne ikke holde til at se bestialske klip fra massakren, massakren var designet til at være så brutal, at den ville sende chokbølger gennem det israelske samfund. Terroristerne udsatte deres massakre-ofre for grufuld tortur, seksuel tortur, nekrofili og andre former for dødelig tortur, der ikke kan gengives her. Terroristerne live streamede og delte alt, hvad de gjorde mod deres ofre. Alligevel reagerede verden med had og tvivl, hvorfor Israel så sig nødsaget til at vise klip fra massakren til udenlandske medier, politikere og andre. Jotam Confino, der er B.T.’s Mellemøstkorrespondent, kunne ikke holde til at se alle klip, han fortalte: – Der er simpelthen så mange optagelser, der er så bestialske, at der er grund til, at man refererer til det som Islamisk Stat på steroider. Jeg tror, vi skal tilbage til Holocaust for at se noget, der er så sindssygt.
Danske Itzik til sin bror: – Danny, det er slut nu, terroristerne skød 69-årige Itzik i hånden. Han nåede at ringe til sin bror, der forsøgte at hjælpe ham over telefonen. Itzik kæmpede for at låse døren til det sikre rum i sit hjem i Kibbutz Nir Oz. Men terroristerne nåede at få fange ham, han sagde til sin bror: – Danny, det er slut nu.
Kærlig far og fodboldfan: – Han er en kærlig far til to voksne børn. Han levede i Danmark igennem mange år, men efter sin skilsmisse vendte han tilbage til sin kibbutz. Han elsker fodbold og er stor fan af Maccabi Tel Aviv, har familien fortalt.
Hvad gjorde Danmark for at redde Itzik og de andre gidsler? i mere end 500 dage forsøgte Israel at få verden til at stå op for de glemte gidsler, inkl. danske Itzik, Shiri, hendes små drenge og 86-årige Shlomo, der overlevede massakren mod Iraks jøder i 1941. Imens havde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, statsministeren og EU travlt med at stille krav til Israel. Imens svandt håbet om at redde gidslerne. Samtidigt fortsatte Danmark med at hælde flere penge i UNRWA, hvis ansatte var med til at begå massakren og Enhedslistens udenrigsordfører vred og vendte sig for at retfærdiggøre sin hyldest af FN’s antisemitiske udsending, der sammenligner Israel med nazityskland.
Itziks familie til MIFF og Israels ambassade: – Hvor er de danske myndigheder? den 7. marts 2024 viste MIFF i samarbejde med Israels ambassade, dokumentaren Supernova: The Music Festival Massacre, hvor overlevende og øjenvidner fortalte, hvad de så under massakren mod Israel. Her fortalte Itziks familie, at de danske myndigheder ikke hjalp Itziks børn, der er danske statsborgere og lever i Danmark. I stedet måtte Israel træde til og hjælpe Itziks danske familie.
Itzik stod ikke øverst på de danske politikers dagsorden, hans familie fortalte i København, at de havde talt med statsministeren og understreget over for hende, at Itzik er dansk statsborger og har krav på hjælp fra Danmark. Men de talte for døve ører.
Hvorfor navngiver København ikke en plads efter min bror? spurgte Danny, mens der endnu var håb om at redde Itzik. Han tilføjede: – Hvorfor vælger de at navngive Palæstinas Plads lige nu? Hvad har ændret sig? Hvorfor navngiver København i stedet ikke en plads efter min bror? Der er ikke nogen danske statsborgere, der er taget til gidsel af Israel. Til gengæld er en dansk statsborger taget til gidsel af Hamas.
Om Palæstinas Plads i København, skrev B.T.: – Nu kan Danny Elgarat til stor frustration se, at Københavns Kommune har valgt at navngive en plads på Nørrebro ‘Palæstina Plads’.
– Det er utroligt, sagde Danny til B.T.
Får København en Palæstinas Plads eller en Elgarat Plads? på torsdag skal Københavns Borgerrepræsentation igen stemme om en Palæstinas Plads. Derfor har Finn Rudaizky, der er københavnsk lokalpolitiker, krævet at der først stemmes om en Elgarat Plads.
Hvordan tror du at de københavnske politikere vil stemme på torsdag?
Skriv din mening længere nede i kommentarfeltet.

Skærmdump: https://www.facebook.com/finn.rudaizky