Flere våbensmuglere anholdt

Her ses maskingevær, maskinpistoler og pistoler beslaglagt i den store våbenoperation. (Foto: Israels politi)
900 israelske politimænd deltog i stor operation i kampen mod våbensmugling.

Israel har anholdt 60 israelske-arabere og palæstinensere i forbindelse med en stor operation mod våbensmugling i Israel inkl. Judæa og Samaria (Vestbredden). Knap tusind politimænd deltog i operationen, skriver Ha’aretz.

Forud for anholdelserne købte en af politiets informanter (en tidligere kriminel), 40 våben og kokain af smuglerne. De fleste våben konfiskeret ved operationen, var blevet smulet ind i landet fra Jordan.

Det seneste år har Israels interne sikkerhedstjeneste Shin Bet indtaget central rolle i regeringens indsats for at stoppe våbensmugling for at stoppe våbensmugling ind i Israel, især ind i det arabisk-israelske samfund. Indsatsen gøres i forsøget på at stoppe stigende kriminalitet og vold i landets arabiske samfund.

I løbet af de seneste år har der årligt været over 100 drab i Israels arabiske samfund. På det seneste er en ny og meget bekymrende tendens blevet set i det arabiske samfunds kriminelle miljø. I løbet af weekenden blev den israelsk-arabiske journalist Nadal Ijbaria skudt og dræbt mens han kørte i sin bil i den arabiske by Umm al-Fahm i Nord-Israel. Ijbaria skrev om volden i det arabiske samfund og var igennem længere tid blevet udsat for dødstrusler.

I den centralt beliggende blandede israelske by Lod blev en israelsk-arabisk mor i 30’erne og hendes 14-årige tvillinge døtre blev skudt i aftes i den blandede by Lod. Moren og den ene datter døde, mens den anden datter blev alvorligt såret.

Moren og hendes døtre blev skudt på klods hold mens de bar indkøb ud af deres bil. Israels politi har igangsat en efterforskning af drabene som lader til at være en del af en igangværende drabs- og voldsbølge der netop nu hærger Israels arabiske samfund, skriver Times of Israel.

Den ene tvillingedatter formåede at løbe fra stedet, men blev skudt i benet under sin flugt. Alt tyder på at hun blev reddet af at gerningsmandens våben låste sig. Den overlevende datter er blevet flyttet til en hemmelig lokation af israelske myndigheder og måtte ikke deltage i begravelserne af sin mor og søster, af frygt for at kriminelle vil forsøge at dræbe hende igen.

Israels politi har en teori om at drabene skyldes stridigheder mellem kvindens mand og det kriminelle miljø. Det menes at drabene var en klar besked til ægtemanden som gemmer sig i udlandet. Drabet af kvinden og hendes ene datter ses også som en eskalering i det kriminelle miljø, da der hidtil var en uskreven regel om ikke at dræbe kvinder og børn ved interne stridigheder.

Der er et stort antal ulovlige våben i omløb i det arabisk-israelske samfund.

Udover operationer inde i Israel inkl. Judæa og Samaria, er der også blevet sat ind med flere ressourcer for at stoppe våbensmugling ind over grænsen. Alene i år har Israels forsvarshær (IDF) konfiskeret flere hundrede illegale våben.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem