Fred mellem Israel og Iran? Er det overhovedet muligt?
En delegation af ex-iranere og tidligere politiske fanger bosiddende i USA rejser næste uge på fire-dags besøg til Israel for at bygge bro mellem indbyggerne i de to lande. Den israelske regering har godkendt rejsen, skriver avisen Yediot Ahronot.
Wishing the @iVOLinstitute delegation of Iranian-Americans all the best on their #CyrusIsraelMission. Bypassing the Iranian regime to directly connect the people of Iran & Israel is path to a peaceful future. https://t.co/EObLi6sXna
— Rep. Mike Waltz (@michaelgwaltz) July 19, 2021
I 2020 fik daværende Trump-administration mæglet Abrahamaftalerne på plads mellem Israel, Emiraterne, Bahrain og senere Sudan og Marokko. Aftalerne har transformeret Mellemøsten og slået Israels tilknytning til regionen fast med syv tommer søm – læs mere om Abrahamaftalerne HER.
Inspireret af Abrahamaftalerne har en gruppe af tidligere amerikanske regeringsembedsmænd præsenteret ideen om Cyrus-aftalerne (opkaldt efter Kyros den store, Persiens grundlægger). Målet med Cyrus-aftalerne er genoplivning af de historiske bånd mellem Iran og Israel midt i Teherans antisemitiske retorik og kamp for at udslette Israel – læs HER. Læs om Irans støtte til terrorgruppen Hamas HER og terrororganisationen Hizbollah HER.
– Efter den iranske revolution i 1979, som jeg kalder det iranske folks selvmord, forsøgte det iranske regime at ændre alt – også historien. De ødelagde alle historiske kilder og forsøger at omskrive historien. De gav vores generation en masse forkert information om Mellemøsten, Israel og “Palæstina’s” historie, fortæller ex-iraner Ahmad Batebi bosiddende i USA. I 1999 blev Batebi ansigtet på de iranske studerendes protesterer. Batebi blev fængslet, tortureret og smuglet ud af Iran, mens han var på lægeorlov fra fængslet og fik asyl i USA.
– Efter jeg forlod Iran, læste jeg andre kilder med sand information. Iranerne i Iran som ikke har adgang til uafhængige kilder, bør kende historien om Mellemøsten, det gælder også Israels historie, understreger Batebi.
All my life the regime in Iran told us, Iranians, that Israel is our greatest enemy. I'm here in Israel on #CyrusIsraelMission, and I can tell all of you that there is no greater lie. Iranians and Israelis have been friends since Cyrus the Great and we will always remain friends. pic.twitter.com/iEehGpKazp
— Ahmad Batebi (@radiojibi) July 20, 2021
When you see all the historical evidence, that you can literally touch & feel the glasses, the shoes of the Jews & the canisters of gas used to kill the Jews, it's sick for Iran's "leaders" to keep denying the Holocaust & pushing for another one. #NeverAgain #CyrusIsraelMission pic.twitter.com/BlmyLSkftt
— Ahmad Batebi (@radiojibi) July 21, 2021
– Vores to nationer skal tale direkte med hinanden og det her er en enestående mulighed. Vi vil til Israel og tale med NGO’er, aktivister og den israelske regering og finde løsninger, siger Batebi.
Flere i delegationen udtrykker støtte til Israels politik i forhold til Irans atomprogram, frem for Biden-administrationens tilgang.
– Desværre forsøgte USA under Obama-administrationen samme tilgang og gav det iranske regime mange fordele. De sendte flere millioner dollars og hvad skete der efterfølgende? Det hele gik til regimet, den iranske revolutionsgarde og deres styrker i Syrien, Libanon og Irak. Du kan ikke stole på det iranske regime. De har en mission og en ideologi. De vil eksportere deres værdier og den islamiske revolution til flere lande. De er ligeglade med atomaftalen, deres forpligtelser, diplomati osv., understreger Batebi.
– Det iranske regime vil have en atombombe og vi håber at den israelske regering vil holde fast i deres håndfaste Iran-politik. Israel må lægge pres på den amerikanske regering og standse atomaftalen, tilføjer Batebi.
Irans eksil prins Reza Pahlavi holdt i sidste uge møder med flere jødiske organisationer i USA og bad dem lægge mere pres på det iranske regime og vise deres støtte til iranske demonstranter i bekymring over præsident Bidens erklærede intention om at vende tilbage til atomaftalen fra 2015.
Prins Reza Pahlavis far, Mohammad Reza Pahlavi, var Irans sidste shah, før han blev væltet i 1979 under den islamiske revolution. Shahen var en nær vestlig allieret.
– Det iranske folk har ikke noget problem med Israel og vi kan være venner. Vi skal ikke være i krig med hinanden. Det iranske regime har et problem med Israel og vi bør adskille folket fra regeringen, siger Batebi.
Delegationen består både af jøder og ikke-jøder og er organiseret af Institute for Voices of Liberty. Det er deres første rejse til Israel.
Press Release: Group of Iranians to visit Israel in historic solidarity mission.
— iVOL (@iVOLinstitute) July 15, 2021
The Cyrus Accords-inspired trip organized by the Institute for Voices of Liberty seeks to renew ancient ties between Iranians and Israelis. #iVOL https://t.co/hM2RlLyPSv pic.twitter.com/C9lTl4NxK5
– Mange unge iranere er veluddannede og talentfulde, men deres hænder er bundet fordi regimet er ligeglad med dem og deres fremtid. Israel kan hjælpe iranerne med at opbygge en bedre fremtid og den iranske ungdom har indset det. Det iranske regime har for længst tabt kampen med deres ‘død over Israel’, siger ex-iraner og tidligere USA-embedsmand Bijan Kian.
– Iran har en historie på flere tusind år. Vi er efterkommere af Cyrus den Store, ikke af ayatollaherne som er bedragere, tyraner og diktatorer der har ødelagt Iran. Iranerne har fået nok af dem og jeg ser en lys fremtid mellem indbyggerne i Israel og Iran, slutter Kian.