Israel vil rejse sig fra asken af 7. oktober-massakren

- David Ben-Gurion sagde engang: "I Israel skal man tro på mirakler for at være realistisk." 77 år efter at vores land blev født som en moderne og demokratisk jødisk stat, er Israel stadig et mirakel, skriver Arsen Ostrovsky. (Foto: TexBr, 28. november 2024, iStock Photo)
- Vores fjender har set, at vi ikke ser passivt til mens vores børn, kvinder og mænd bliver slagtet i koldt blod, Vi er et modigt folk, der holder fast i vores ret til livet og selvbestemmelse i vores eget land, skriver Arsen Ostrovsky.

Det er kun 77 år siden det jødiske folk proklamerede sin uafhængighed i vores historiske hjemland, skriver den israelske menneskerettighedsadvokat, Arsen Ostrovsky. 

Den 14. maj 1948 proklamerede premierminister David Ben-Gurion fødslen af ​​den moderne stat Israel og opfyldte det jødiske folks tusindårige drøm om ‘at være en fri nation i vores land, Zions og Jerusalems land.’

Vi markerer vi Israels 77. fødselsdag, Yom Ha’atzmaut med et tungt hjerte og en dyb sorg, men vores sjæl er fyldt med stolthed, håb og beslutsomhed.

Massakren der ændrede alt, intet er som det plejer – for 572 dage siden blev vi ramt af den værste massakre i vores historie. Den 7. oktober 2023 er den mørkeste dag i vores moderne historie som en jødisk stat. Massakren har brændt sig fast i vores hjerter og kollektive hukommelse. Vi vil aldrig glemme, hvordan Hamas-terroristerne og deres håndlagere begik den værste forbrydelse mod det jødiske folk siden Holocaust. Terroristerne torturede, voldtog, myrdede og kidnappede vores babyer, kvinder, ældre og mænd. Terroristerne udslettede hele familier med et ubeskriveligt barbari og ondskab, der ikke findes ord for.

Terrorgruppen Hamas holder fortsat 59 af vores gidsler fanget i Gaza under de mest forfærdelige og umenneskelige forhold.

Men vi nægter at bøje os og selvom vores hjerter er bristet, står vi stærkere end nogensinde.

Vores fjender, inkl. Hamas, Hizbollah og Iran troede, at de kunne tvinge os i knæ, at det israelske folk ville bryde sammen, trække sig tilbage og overgive sig, men de tog fejl. I stedet har vi rejst os og er steget op som en føniks af asken. Siden massakren har vi set det israelske folks modstandskraft, enhed og heltemod nå nye højder.

Stillet over for den værst tænkelige terror, gav det israelske folk ikke op. Vi flygtede ikke fra truslerne! Vores civile, IDF-soldater, IDF-reservister og førstehjælpere så døden i øjnene og mange gav deres liv for at redde deres landsmænd. 

Siden massakren har vores fjender, inkl. Hamas-leder Yahya Sinwar, der var arkitekten bag massakren, Hizbollah-leder Hassan Nasrallah og mange andre, mærkede på egen krop, at jødisk blod ikke er billigt. Vores fjender har set, at vi ikke ser passivt til mens vores børn, kvinder og mænd bliver slagtet i koldt blod. Vores fjender så, hvad en stærk israelsk ånd kan, når alle står sammen. Vi er et modigt folk, der holder fast i vores ret til livet og selvbestemmelse i vores eget land. Vores generation er i sandhed den største.

Krigen mod Hamas og de andre fjender, der truer vores folk og land, handler om meget mere end sikre grænser. Krigen mod vores fjender handler om vores ret til at eksistere som en jødisk og demokratisk stat i vores oprindelige hjemland. Krigen handler om at sikre, at ‘Aldrig Igen’ ikke blot er endnu et meningsløst slogan. For os er ‘Aldrig Igen’ ikke et slogan, det er nu!

Verden har mistet sit moralske kompas, vi kæmper vores retfærdige og nødvendige krig i en verden, der har forladt os. Vi står alene i en verden, hvor dobbeltmoralen mod os er blevet så absurd, at vi ikke længere ved om vi skal grine eller græde. De samme stemmer, der var tavse mens Hamas myrdede, voldtog og kidnappede vores børn, kvinder og mænd, er de samme der nu vil belære os om retten til at forsvare os selv. De samme internationale organisationer, der vendte det blinde øje til mens Hamas-terroristerne live-streamede, hvordan de torturerede og massakrerede vores landsmænd, forfølger vores ledere og soldater, fordi vi vil redde vores gidsler og forsvare vores land mod udslettelse. Israels forsvarshær (IDF) har gennemført tiltag for at redde civile liv i Gaza, der er uden fortilfælde i krigshistorien. Ingen anden hær går så langt for at beskytte fjenden, alligevel bliver vi mødt af en verden, der har mistet sit moralske kompas.

Men uanset hvor meget verden hader os, holder vi fast i vores ret til at leve et jødisk liv i Israel, der er vores eneste nødhavn. Vores sag er retfærdig og vores modstandskraft er enestående.

Vores kamp er langt fra slut – vi lever i et meget fjendtligt nabolag, hvor fjenderne står i kø for at ramme os. Vi skal besejre Hamas og alle vores gidsler skal hjem.

Selvom vores hjerter er bristet og tårerne strømmer ned af vores kind, fortsætter vi med at arbejde, bygge, drømme, danse og kæmpe for vores hjem, familie og land.

Midt i krig og kampen om det anti-israelske narrativ, der spredes med lynets hast på sociale platforme, kan man let komme til at glemme vores lange og rige historie, der er fyldt med smerte, længsel og drømmen om ‘næste år i Jerusalem’. 

Premierminister David Ben-Gurion sagde engang: “I Israel skal man tro på mirakler for at være realistisk.” 77 år efter at vores land blev født som en moderne og demokratisk jødisk stat, er Israel stadig et mirakel.

77 år efter at vores land blev født som en moderne, demokratisk jødisk stat, er Israel stadig et mirakel. Og selvom der venter os en lang, udfordrende og smertefuld rejse, banker vores hjerter stærkere end nogensinde.

Den jødiske ånd har rejst sig fra asken af 7. oktober-massakren.

Am Israel Chai!

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem