Følgende er skrevet af John Spencer, der er verdensførende militærekspert og Arsen Ostrovsky, der er en internationalt anerkendt menneskerettighedsadvokat:
I en tid hvor misinformation bruges som våben, har anklagerne og misinformationen, der rettes mod Israels forsvarshær (IDF) nået nye højder, skriver Spencer og Ostrovsky.
Israels krig mod Hamas er blevet forvrænget til ukendelighed af aktivister, medier og flere internationale institutioner.
Derfor er det på tide at konfrontere sandheden. I det følgende har vi samlet de syv mest brugte løgne – og den virkelighed, som de forsøger at sløre:
1. Løgn: Israel begår folkedrab i Gaza, jf. international lov, er folkedrab den mest alvorlige forbrydelse. I folkedrabskonventionen fra 1948, defineres folkedrab som handlinger begået med “hensigten om helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe.” Det afgørende er, at folkedrab kræver en specifik hensigt – ikke blot civile tab under krig, men at de er tilsigtet som en del af en bredere plan om at udrydde et folk. Den specifikke hensigt – kendt i juridiske termer som dolus specialis – sætter en unik høj standard, der adskiller folkedrab fra selv de mest destruktive militære handlinger.
De handlinger, der jf. folkedrabskonventionen udgøre folkedrab, omfatter drab på medlemmer af gruppen; forårsagelse af alvorlig fysisk eller psykisk skade; bevidst påføre levevilkår, der er beregnet til at forårsage gruppens helt eller delvise fysiske ødelæggelse; indførelse af foranstaltninger, der har til formål at forhindre fødsler; og tvangsoverførsel af børn til en anden gruppe. Afgørende er dog, at handlingerne kun udgør folkedrab, når de begås med den specifikke hensigt helt eller delvist, at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe.
Ingen af Israels handlinger opfylder den nævnte tærskel. Israels krig i Gaza er rettet mod terrorgruppen Hamas, der indledte krigen med 7. oktober-massakren mod Israel. Israels forsvarshær (IDF) har udstedt evakueringsadvarsler, fremmet humanitær bistand og begrænset de militære operationer til lovlige mål. Der er ingen israelsk politik, ordre eller handlingsmønster, der forsøger at ødelægge det palæstinensiske folk.
Ingen troværdig international instans eller Den Internationale Domstol (ICJ), der trods adoptering af den politisk drevet påstand om folkedrab ved de indledende høringer, har fastslået at Israel begår folkedrab. Israels adfærd er det stik modsatte af folkedrab: det er en defensiv krig, der føres under de bindende krav i international lov.
2. Løgn: Israel angriber bevidst civile i Gaza, jf. international humanitær ret er de tragiske civile tab i en krig, ikke ensbetydende med en krigsforbrydelse, medmindre de civile var et direkte og bevidst mål.
IDF er en af de eneste militære styrker i historien, der systematisk overskrider de juridiske forpligtelser for at beskytte civile liv. Israel bruger flere metoder til at beskytte de civile:
– Forudgående advarsler via foldere, sms’er, telefonopkald, udlevering af militærkort til civile og “banke på taget”-advarselsammunition før angreb.
– Etablering af humanitære evakueringskorridorer.
– Konstant luftovervågning for at afbryde missioner, hvis civile opdages i nærheden af mål.
– Brug af præcisionsstyret ammunition for at minimere den eksplosive radius.
– Brug af “udkalds”-taktikker til at omringe områder eller bygninger, tilkalde alt personale og derefter bruge ansigtsgenkendelse til at identificere Hamas-terrorister i folkemængden.
– Hyppig aflysning af planlagte angreb, når den civile tilstedeværelse anses for at være for høj, ofte på bekostning af vigtige operationer. Israel afholder sig faktisk ofte fra at angribe legitime militære mål af hensyn til beskyttelsen af civile liv.
Under krigen mod Hamas i Gaza, er det ofte blevet dokumenteret, at de israelske styrker har bevæget sig væk fra kritiske mål af høj værdi, eksempelvis Hamas-kommandører, fordi der var kvinder og børn i nærheden af målene. Ingen anden hær ville opgive militære operationer mod en fjende, der gemmer sig blandt civile, i det omfang som IDF gør.
3. Løgn: Forholdet mellem civile og kombattanter i Gaza beviser, at Israel begår krigsforbrydelser, en af de farligste og mest vildledende påstande er, at tallene for civile tab alene beviser, at Israel begår krigsforbrydelser. Det er en fundamental forvrængning af international humanitær ret (IHL). Jf. loven om væbnede konflikter bedømmes et angrebs lovlighed ikke ud fra dets resultat – eksempelvis antallet af dræbte civile, men ud fra hvad kommandørerne vidste eller med rimelighed kunne have vidst i forbindelse med angrebet. Den juridiske test er proportionalitet: om den forventede tilfældige skade på civile var overdreven i forhold til den forventede konkrete og direkte militære fordel.
Krigsforbrydelser vurderes ikke ud fra antallet af menneskelige tab, men ud fra hensigt, de oplysninger der var tilgængelige på det pågældende tidspunkt, og hvorvidt alle forholdsregler blev taget for at minimere civil skade. Statistikker om civile tab, især i by-krig, siger intet om beslutningerne der blev truffet i realtid, de juridiske standarder eller forholdene på slagmarken, der definerer lovlig adfærd.
Derudover er de civile tab som medierne bruger, fuldstændigt upålidelige. Det såkaldte “Gaza Sundhedsministerium”, der ledes af Hamas, har en lang historie med at offentliggøre forkerte og uverificerede tal. Uafhængige undersøgelser har vist, at de inkluderer terrorister og civile, inkl. dødsfald, der dobbelt tælles og navnelister, der ikke kan bekræftes uafhængigt. I mange tilfælde inkluderer de sågar civile, der blev dræbt af Hamas’ fejlaffyrede raketangreb, der skulle ramme israelske byer. Hamas’ tabstal er på ingen måde troværdige – de er en del af Hamas’ informationskrig. Hamas er en terrorgruppe, der driver en global kampagne for at delegitimere Israel.
Selv hvis det på en eller anden måde var muligt at bestemme det nøjagtige forhold mellem antallet af dræbte civile og terrorister, hvilket er umuligt midt i en igangværende bykrig, ville påstanden fortsat være juridisk og moralsk meningsløs. Hamas-terroristerne bevæger sig bevidst rundt klædt som civile og gemmer sig blandt civile. Hamas opbevarer våben i skoler, indleder angreb fra hospitaler og bruger ambulancer til at transportere terrorister. Mange Hamas-terrorister kan ikke skelnes fra civile, inkl. mindreårige, der rekrutteres eller tvinges til at blive terrorister. Det er juridisk forkert at behandle alle kvinder eller personer under 18 år som civile. Hamas træner og indsætter børnesoldater, hvilket slører grænserne yderligere.
Som jeg har vist i min forskning, ville Gazas civile tabsrate være sammenlignelig eller endda lavere, selv hvis vi sammenlignede hele Gaza med et enkelt byslag, eksempelvis slaget om Mosul (2016-2017), hvor amerikanske og irakiske styrker kæmpede mod ISIS i en tætbefolket by. Men hele den ramme er forkert. Forholdet mellem dræbte civile og terrorister uden kontekst, er ikke måden hvorpå krige, militære operationer eller individuelle angreb bedømmes på, hverken juridisk, moralsk eller etisk. Det, der har betydning i henhold til loven, er, hvorvidt en kommandør tog alle mulige forholdsregler, målrettede et legitimt militært mål og sikrede, at den forventede civile skade ikke var overdreven i forhold til den forventede militære fordel.
For at demonstrere absurditeten i den tabsbaseret ramme, kan man eksempelvis se på Koreakrigen (1950-1953), der kostede omkring 2 millioner civile liv. Over en periode på 37 måneder, svarer det til et gennemsnit på mere end 54.000 civile tab om måneden. At bruge det tal – uden kontekst, årsag eller operationelle detaljer til at fælde moralske eller juridiske vurderinger af krigens førelse ville være meningsløst. Og alligevel er det præcis den logik, der bruges mod Israel.
Sådan kan man ikke bedømme krig, og det kan ikke være sådan. Hvis tabsforholdet var den eneste målestok for lovlighed, kunne intet demokrati forsvare sig mod en fjende, der kæmper indefra en civilbefolkning. Det er ikke retfærdighed – det er overgivelse gennem juridisk forvrængning.
4. Løgn: Israel sulter Gazas befolkning, beskyldningen om, at Israel bruger sult som et våben, modsiges blankt af fakta på jorden og den enorme mængde nødhjælp, som Israel faciliterer – også i krigstid.
Siden 7. oktober-massakren mod Israel, viser tal fra COGAT, at der er blevet kørt 100.000 lastbiler ind i Gaza med 1,75 millioner tons bistand, inkl. humanitære forsyninger, medicin og fødevarer, i perioder var mængden af nødhjælp sågar større end før krigen. Derudover har Israel også faciliteret forsyning af vand, brændstof og flere felthospitaler.
Det er Hamas, der er skyld i den humanitære lidelse i Gaza. Terrorgruppen stjæler nødhjælpen til sine terrorister, angriber overgangsstederne og misbruger de civile som menneskelige skjolde.
Israels engagement i at facilitere bistand, selv mens IDF-soldater er under beskydning, er uden sidestykke i krigshistorien.
5. Løgn: Israel angriber vilkårligt hospitaler og skoler, international lov beskytter hospitaler, skoler og religiøse steder, men beskyttelsen er ikke absolut. Hvis de nævnte faciliteter bruges til militære formål, som eksempelvis opbevaring af våben, husning af terrorister eller kommando-operationer, mister de deres beskyttede status.
Hamas har gentagne gange og systematisk forvandlet Gazas hospitaler til befæstede militære faciliteter og terror-opsamlingssteder. Det er en alvorlig overtrædelse af international humanitær ret.
På Al-Shifa Hospital frigav IDF beviser for et Hamas-kommandocenter og et underjordisk tunnelnetværk. På Nasser Hospital i Khan Younis afdækkede israelske styrker våben, værelser, hvor terrorgruppen havde holdt israelske gidsler fanget og Hamas-operationscentre. Lignende overtrædelser blev dokumenteret på blandt andet Indonesian Hospital og Rantisi Hospital.
Skoler drevet af FN-agenturet UNRWA, er blevet brugt som våbendepoter og til at affyre raketangreb mod Israel. I alle tilfælde forsøgte IDF at verificere efterretningerne, udstede advarsler og minimere skade på både civile og medicinsk personale.
Forargelsen bør ikke rettes mod Israel for at målrette legitime militære trusler. I stedet burde verden være forarget over Hamas’ systematiske ødelæggelse af sondringen mellem hvad der er civilt og hvad der er militært.
6. Løgn: Israel besætter Gaza ulovligt, påstanden om, at Israel besætter Gaza, er en fejlagtig fremstilling af den nuværende geopolitiske virkelighed. I 2005 trak Israel sig helt ud af Gaza, evakuerede alle israelske civile og militært personale og nedlagde bosættelserne. Siden da har Hamas opretholdt en de facto kontrol over Gaza og udøvet både politisk og militær autoritet. Frem til 7. oktober-massakren mod Israel i 2023, håndhævede Israel en legitim grænsekontrol ind og ud af Gaza. Siden 7. oktober-massakren, har Israel opretholdt en sikkerhedsafspærring omkring Gaza for at forhindre smugling af våben og materialer, der kan bruges til terror- eller militære operationer mod Israel. Der er tale om en lovlig foranstaltning og en lovlig udøvelse af Israels ret til til at forsvare sig. Der er ikke tale om en besættelse. Blokaden er implementeret i samarbejde med Egypten og er underlagt international kontrol for at sikre, at humanitære behov opfyldes.
Påstande om besættelse overser ofte det faktum, at Hamas, der står på flere landes terrorlister, kontrollerer Gaza og dermed har ansvaret for indbyggernes velbefindende. Israels militære operationer i Gaza er en reaktion på igangværende sikkerhedstrusler, inkl. raketangreb og tunnelinfiltrationer. Israels militære operationer i Gaza sker for at stoppe truslerne mod israelske civile og samtidigt minimere skaden på civile i Gaza.
Påstanden om at Israel er en besættelsesmagt i Gaza, har ikke hold i virkeligheden og stemmer hverken med fakta på jorden eller de juridiske definitioner i international lov.
7. Løgn: Israel krænker Hamas-fangers rettigheder i henhold til Genèvekonventionerne, den 3. Genèvekonvention definerer krigsfanger som kombattanter, der skal opfylde følgende fire nøglebetingelser: de skal være en del af en anerkendt væbnet styrke, de skal bære våben, de skal bære et fast kendetegn, der kan genkendes på afstand, og de skal udføre operationer i overensstemmelse med krigens love.
Hamas opfylder ingen af de nævnte betingelser. De gemmer sig blandt civile, de bærer ikke uniformer, de begår rutinemæssigt krigsforbrydelser ved at angribe israelske civile, mens de beskytter sig bag palæstinensiske civile og indlejrer deres kampoperationer i hospitaler, skoler, moskeer og boligområder.
Selvom Hamas-terroristerne ikke har ret til beskyttelsen af krigsfanger i henhold til den 3. Genèvekonvention, er de stadig beskyttet i henhold til den fælles artikel 3, som Israel opretholder ved at behandle tilbageholdte humant.
Imens fortsætter Hamas med at krænke alle grundlæggende principper i humanitær ret, inkl. at holde israelske civile og soldater fanget som gidsler under brutale forhold.
Konklusion:
Israel kæmper ikke kun mod et terrorregime – Israel kæmper også mod løgne. Fra falske påstande om folkedrab til manipulerede tabstal, der kynisk misbruger humanitær ret til at forvrænge virkeligheden for at anklage Israel og IDF. Konsekvensen er at lov, moral og etik vendes på hovedet.
I Gaza står Israel over for en slagmark, der ikke ligner nogen anden i moderne historie: et tæt, befæstet, civilt domineret bymiljø, som Hamas bevidst og metodisk har omdannet til et menneskeligt skjold. På trods af de umulige forhold har Israel ført sin kampagne med en grad af tilbageholdenhed, præcision og overholdelse af loven, der er uovertruffen i moderne krigsførelse. IDF har taget flere forholdsregler for at beskytte civile, end loven kræver – ofte med stor operationel risiko for egne styrker.
Men fakta alene er ikke nok. Den massive misinformation rettet mod Israel, skal forsvares igen og igen med en klar og tydelig stemme. IDF’s adfærd er ikke en overtrædelse af international lov, tværtimod er IDF’s adfærd et forsvar af international lov. Det er ikke en plet på krigens love; Det er et casestudie i, hvordan demokratiske nationer skal kæmpe, selv når de står over for fjender, der hverken anerkender international lov, moral eller forskellen mellem civile og soldater.
I en retfærdig verden ville Israels indsats blive anerkendt for det, som den er: definitionen af lovlig og moralsk krigsførelse. I den verden, vi lever i, er det at forsvare sandheden ikke kun et valg – det er afgørende.
