– Hamas omgrupperer hurtigere end vi kan nå at nedkæmpe dem

Her ses medlemmer af terrorgruppen Hamas' militære fløj under parade efter krigen mod Israel i maj 2021. (Foto: Atia Mohammed/Flash90)
Ny rapport tegner et dystert billede for Israels sikkerhed.

Israel trak sig helt ud af Gaza i 2005 og enklaven kom under Fatahs kontrol. Fatah kontrollerer de palæstinensiske myndigheder, der siden primo 1990’erne har haft selvstyre i dele af Judæa og Samaria.

I 2006 vandt terrorgruppen Hamas det eneste valg, der blev afholdt i Gaza. I 2007 begik Hamas et blodigt kup mod Fatah og tog kontrollen over enklaven fra dem.

Siden har Hamas udført massiv terrorkrig mod Israel. Terrorkrigen kulminerede med 7. oktober-massakren.

Værste massakre mod jøder siden Holocaust, den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, da flere tusind terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod forsvarsløs babyer, børn, kvinder, gravide, ældre, syge, handicappede og mænd.

Terroristerne, inkl. UNRWA-ansatte og en terrorgruppe med danske skattekroner i lommen, live streamede hvordan de myrdede, masse voldtog og kidnappede både israelske og udenlandske statsborgere til Gaza.

Hamas havde planlagt massakren i 10 år, terroristerne myrdede over 1.200 børn, kvinder, ældre og mænd. Flere tusinde blev såret på krop og sjæl, utallige blev massevoldtaget og mindst 250 blev kidnappet til Gaza. Blandt de kidnappede er danske Itzik Elgarat, hvis familie forgæves har forsøgt at råbe de danske myndigheder og medier op.

Israel gør alt for at redde gidslerne, siden massakren har Israel forsøgt at få gidslerne reddet hjem. Ultimo 2023 blev nogle få gidsler frigivet mod at Israel løslod flere hundrede dømte terrorister, der havde begået alvorlige terrorangreb i Israel. Derudover har Israels forsvarshær (IDF) reddet nogle gidsler ud af Gaza i farlige redningsoperationer. Desværre har IDF også fundet mange myrdede gidsler i Hamas-enklaven. For få dage siden fandt IDF israelsk-beduinsk far til 19 børn og hans søn, der var efterlader to børn, myrdet i en Hamas terrortunnel i Gaza.

Massakren mod Israel er den direkte årsag til krigen mod Hamas i Gaza.

‘Siden massakren har Israel kæmpet for at stoppe terrortruslen fra Hamas i Gaza. Alligevel tyder alt på, at Hamas igen er ved at blive styrket i enklaven. Det viser en mny rapport delt af The Wall Street Journal (WSJ), skriver Jewish News Syndicate (JNS).

Raketangreb fra Gaza genoptaget, efter at Israel igennnem en længere periode fik en tiltrængt pause fra de massive raketangreb fra Hamas-enklaven, har terrorgruppen de seneste par uger udsat Israel for omkring 20 raketangreb.

Amir Avivi, der er tidligere israelsk brigadegeneral fortalte til WSJ: – Vi står i en situation, hvor Hamas styrkes hurtigere end vi [Israels forsvarshær] kan nå at nedkæmpe dem.

Han tilføjede: – Mohammed Sinwar, der er Hamas’ afdøde leder Yahya Sinwars bror, styrer alt.

Yahya Sinwar var arkitekten bag 7. oktober-massakren, som det tog ti år at planlægge.

I rapporten skriver WSJ også at Hamas efter elimineringen af ​​Sinwar, forsøgte at danne et kollektivt ledelsesråd med terrorgruppens tilbageværende ledelse men terrorgruppens medlemmer i Gaza valgte i stedet at genopbygge sig selvstændigt under Mohammed Sinwars ledelse.

Til WSJ, udtaler en højtstående israelsk embedsmand fra IDF’s sydlige kommando: – Vi arbejder hårdt på at finde ham.

Sinwar, der tidligere ledede den nu stort set demonterede Khan Yunis Brigade, anses for at være “hjernen” bag kidnapningen af ​​IDF-soldaten Gilad Shalit i 2006 og arbejdede på at løslade sin ældre bror fra det israelske fængsel som en del af Shalit-udvekslingsaftalen i 2011.

Fordi Sinwar, der menes at være omkring 50 år, ikke var fængslet i lang tid i Israel, som hans bror var, er han “mindre forstået af Israels sikkerhedsetablissement,” står der i rapporten.

Politiske analytikere har udnævnt ham og Izz al-Din Haddad, der er Hamas’ militærchef i det nordlige Gaza til at være Hamas’ nuværende topledelse i Gaza, der i sidste ende har det sidste ord, når det gælder de igangværende våbenhvile- og gidselforhandlinger.

I skriftlig besked til mæglerne, udtalte Mohammed Sinwar: – Hamas står i en meget stærk position til at diktere sine vilkår [i forhandlingerne].

I en anden udmelding, sagde han: – Hvis der ikke kommer en omfattende aftale, der afslutter lidelserne for alle i Gaza og retfærdiggør deres blod og ofre, vil Hamas fortsætte kampen.

WJS understreger i rapporten understregede, at de fleste af Hamas’ nye terrorister er unge og militært uerfarne, men er i stand til at udføre “hit and run”-terrorangreb i små celler med kanoner og panserværnsmissiler, der ikke kræver særlig meget militær træning.

Hamas rekrutterer nye terrorister ved at love dem og deres familier mad, hjælp og lægehjælp. Samtidigt har Hamas stjålet det meste af nødhjælpen, som Israel og verden har oversvømmet Gaza med, skriver WSJ.

Hamas rekrutterer nye terrorister under begravelser og bønnesamlinger.

Med Gazas grænser afskåret af israelsk militær tilstedeværelse, opruster Hamas sig hovedsageligt med ueksploderet ammunition, som det derefter kan omforme til improviseret sprængstof.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem