Om få dage vil Det Hvide Hus få en ny præsident og administration. I den forbindelse har Anthony Blinken, der er USA’s afgående udenrigsminister, stillet spørgsmålet i New York Times, der burde være på alles læber.
Efter Israel, den 7. oktober 2023, blev udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, har Blinken været helt klar i sin udmelding og lagt hovedansvaret for indbyggernes lidelser i Gaza på terrorgruppen Hamas, der har kontrolleret enklaven siden 2007.
«Hvorfor er der ikke enighed i verden om, at Hamas skal nedlægge sine våben, frigive alle gidslerne og overgive sig? Jeg ved ikke hvorfor og forstår ikke, hvorfor vi ikke har været vidner til en kraftig fordømmelse og pres på Hamas for at stoppe det, som de startede, og stoppe de menneskelige lidelser,» sagde Blinken. Under sit interview, afviste udenrigsministeren kategorisk journalistens antydninger om, at Israel har begået etnisk udrensning i Gaza.
På New York Times’ spørgsmål, hvorvidt Israels premierminister Benjamin Netanyahu tilbage i juli 2024 blokerede en fangeudvekslingsaftale, sagde Blinken: – Det er ikke korrekt. Vi har gentagne gange været vidner til, at Hamas ikke gennemførte aftalerne som de skulle. Jeg undrer mig over, at vi stort set intet har hørt om Hams efter deres massakre mod Israel, den 7. oktober 2023. Hamas har ikke vist vilje til at indgå aftaler i de perioder, hvor uenighederne mellem USA og Israel kunne ses i offentligheden.
Derudover udtrykte Blinken sin støtte til Israels ødelæggelse af Hamas’ militære kapacitet i Gaza for at undgå endnu en 7. oktober-massakre. Han sluttede: – Israel har fjernet Hamas-ledelsen, der var ansvarlig for massakren.