Ibrahim Aqil var målet for et israelsk luftangreb i Beirut her til eftermiddag. Aqil sidder i Jihad-rådet, Hizbollahs højeste militærråd. Han har været eftersøgt af USA siden 1983 for sin rolle i bombeangreb mod amerikanske soldater og for at tage amerikanske og tyske gidsler tilbage i 1980’erne.
Jerusalem Post skriver, at Aqil er leder af Radwan-styrken, den bedst trænede gren af Hizbollah. Amerikanske myndigheder har tilbudt op mod 7 millioner dollars for information om Aqil.
En Hizbollah-kilde har bekræftet over for nyhedsbureauet AFP, at Aqil blev dræbt. Luftangrebet er det tredje i Beirut siden 7. oktober-massakren mod Israel. Tilbage i januar dræbte Israel en topleder i Hamas og i juli dræbte Israel Hizbollahs øverste militære leder Fuad Shukr.
I dag blev Nord-Israel igen udsat for massive raketangreb fra Libanon. I løbet af få timer regnede over 150 raketangreb ned over Israel. Angrebene har forårsaget store materielle skader mod flere israelske samfund og naturbrande. Indtil videre er der ingen meldinger om personskader.
Siden massakren mod Syd-Israel, den 7. oktober 2023, er Nord-Israel blevet udsat for massive raketangreb fra Libanon. I snit er Nord-Israel blevet udsat for mere end 40 daglige raketangreb fra Libanon siden massakren.
Over 70.000 israelere ved ikke hvornår de kan vende hjem, de massive raketangreb fra Libanon har kostet flere liv i Israel, inkl. 12 israelsk-drusiske børn, der for få uger siden blev dræbt mens de spillede fodbold. Derudover har raketangrebene gjort over 70.000 israelere i Nord-Israel til flygtninge i deres eget land siden Syd-Israel blev ramt af massakren i oktober 2023.
FN-resolution er ikke det papir værd den er skrevet på, i 2006 var Danmark med til at stemme for FN-resolution 1701 som skulle sikre Israels sikkerhed ved grænsen med Libanon, men resolutionen er blevet brudt igen og igen – hvornår vil Danmark kræve den overholdt? Spurgte MIFF i brev til regeringen.
Efter flere års arbejde er Danmark igen blevet valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd, spørgsmålet er, om Danmark nu vil bruge sin indflydelse til at fordømme terrorkrigen mod Israel?