Siden massakren mod Syd-Israel, den 7. oktober 2023, er Nord-Israel blevet udsat for massive raketangreb fra Libanon. I snit er Nord-Israel blevet udsat for mere end 40 daglige raketangreb fra Libanon siden massakren.
I går blev Nord-Israel igen udsat for angreb fra Libanon. Panserværnsmissil- og droneangrebene kostede to israelske soldater livet og sårede mindst ti. Den israelske landsby Metula blev hårdt ramt og flere boliger blev ødelagt.
Efterfølgende bombede Israels luftforsvar (IAF) flere terrormål i Syd-Libanon. Israels forsvarshær (IDF) har meldt at over 100 Hizbollah-raketramper og flere våbenlagre blev ødelagt. IDF udtaler: – IDF vil fortsætte med at ødelægge samt svække Hizbollahs terror kapacitet og militære infrastruktur.
I går meddelte Hizbollah-leder Hassan Nasrallah, at terrororganisationen vil bekrige Israel til der er indgået våbenhvile i Gaza. Terrororganisationens leder tilføjede, at personsøger/walkie-talkie/kommunikationsudstyrs eksplosionerne i Libanon var en «krigserklæring».
Over 150 raketangreb mod Israel, i dag blev Nord-Israel igen udsat for massive raketangreb fra Libanon. I skrivende stund er der tale om mere end 150 raketangreb i løbet af få timer. Angrebene har forårsaget store materielle skader mod flere israelske samfund og naturbrande. I skrivende stund er der ingen meldinger om personskader, skriver i24NEWS.
Over 70.000 israelere ved ikke hvornår de kan vende hjem, de massive raketangreb fra Libanon har kostet flere liv i Israel, inkl. 12 israelsk-drusiske børn, der for få uger siden blev dræbt mens de spillede fodbold. Derudover har raketangrebene gjort over 70.000 israelere i Nord-Israel til flygtninge i deres eget land siden Syd-Israel blev ramt af massakren i oktober 2023.
FN-resolution er ikke det papir værd den er skrevet på, i 2006 var Danmark med til at stemme for FN-resolution 1701 som skulle sikre Israels sikkerhed ved grænsen med Libanon, men resolutionen er blevet brudt igen og igen – hvornår vil Danmark kræve den overholdt? Spurgte MIFF i brev til regeringen.
Efter flere års arbejde er Danmark igen blevet valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd, spørgsmålet er, om Danmark nu vil bruge sin indflydelse til at fordømme terrorkrigen mod Israel?
Se dagens raketangreb fra Libanon her: