Den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Flere tusinde terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod alle på deres vej, inkl. babyer, børn, kvinder, ældre, syge, handicappede og mænd. Massakren kostede over 1200 liv, flere tusinde sårede, utallige blev massevoldtaget og mindst 250 blev kidnappet til Gaza.
Massakren mod Israel er den direkte årsag til den igangværende krig mod Hamas i Gaza.
Mens Gaza drukner i nødhjælp og 60 millioner kr fra Danmark, har gidslerne hverken fået nødhjælp, medicin eller vacciner. Nu viser det sig, at terrorgruppen Hamas har stjålet så meget nødhjælp, at de kæmper for at finde plads til det i varehuse, viser opsnappet kommunikation mellem Hamas-terrorister, skriver Jerusalem Post.
Under deres samtale diskuterer Hamas-terroristerne, hvad de skal gøre med al den nødhjælp, som de har stjålet. Terrorist nr. 1 fortæller: – Vi har lastbiler fyldt med varer ved siden af diesel lastbilerne. På nuværende tidspunkt har vi alt… Lageret er proppet. Vi venter bare på, at få grønt lys til at overføre nødhjælpen. Terrorist nr. 2 svarer: – Det er svært at koordinere med Samer fordi forbindelsen er dårlig. Hvis du kan flytte nødhjælpen andre steder hen, så gør det. Terrorist nr. 1 spørger: – Kan du fragte nødhjælpen til Khan Yunis, eller vil det skabe forsinkelser?
Vil skabe fødevarekrise i Gaza, det korte uddrag af terroristernes samtale, illustrerer mere end noget andet den absurde virkelighed i Gaza, som de internationale medier, politikere, NGO’er og andre lukker øjnene for – det er lettere at beskylde Israel for at sulte Gazas befolkning, end erkende at nødhjælpen i Hamas-enklaven har slået en ny rekord under krigen. De palæstinensiske myndigheder (PA) som kontrollerer Område A i Judæa og Samaria, har sagt at Gaza drukner i nødhjælp. Fatah som kontrollerer PA, har sagt at Hamas stjæler nødhjælpen og myrder nødshjælpsarbejdere.
Nødhjælp ender på det sorte marked, israelske og internationale medier har rapporteret at det meste af nødhjælpen til Gaza ender på det sorte marked til skyhøje priser som kun de færreste kan betale.
Der kommer dagligt 200 lastbiler ind i Gaza. Hamas beslaglægger nødhjælpen og har taget fuld kontrol over lagrene uden modstand. Nødhjælpen, som skulle komme enklavens indbyggere til gode, havner i de forkerte hænder og imens lukker verden øjnene.