7. oktober-massakren mod Israel (den værste massakre mod jøder siden Holocaust), har kostet over 1.200 liv, påført en stor andel af landets indbyggere PTSD, skabt mange israelske flygtninge, hvoraf flere er flygtet til Danmark og ødelagt mange familier. Læg dertil at den igangværende krig mod terrorgruppen Hamas i Gaza koster Israel over 450 milliarder kr.
Massakre og krig har ramt israelske virksomheder hårdt – alene i 2024, risikere 60.000 virksomheder at lukke. I skrivende stund har krisen tvunget 46.000 virksomheder til at dreje nøglen om. Krisen har især ramt de små virksomheder, der kæmper med høje renter, højere finansieringsomkostninger og manglende arbejdskraft. Som eksempel kan nævnes malkeholdet i Kibbutz Nir Oz, der blev myrdet af terroristerne under 7. oktober-massakren. Efterfølgende har frivillige forsøgt at holde liv i køerne i den forladte kibbutz. Men frivillige kræfter kan ikke opretholde økonomien i en kibbutz eller en virksomhed over tid.
Sammenlignet med tidligere kriser er den nuværende krise alvorlig, Corona-krisen i 2020 kostede 76.000 virksomheder livet – sammenlignet med omkring 40.000 virksomheder pr år. CEO for CofaceBDI Yoel Amir udtaler til Times of Israel: – Alle sektorer er blevet ramt af krisen. Virksomhederne er også blevet ramt af den komplekse virkelighed, som de står over for – eksempelvis frygten for, at krigen vil blive endnu værre, personalemangel, forhøjede indkøbsomkostninger og logistiske udfordringer.
Små virksomheder er mest sårbare – især dem med færre end 5 ansatte står for 77% af de virksomheder, der må lukke. De omkring 35.000 virksomheder kæmper blandt andet med at skaffe de nødvendige midler for at kunne overleve.
Alle sektorer ramt af krigen, krisen har ikke kun ramt byggeindustrien, landbruget, turismen, hotel- og restaurationsbranchen og underholdningsindustrien. I byggebranchen er 85.000 palæstinensiske arbejdere forsvundet, efter at Israel af hensyn til indbyggernes sikkerhed er blevet meget forsigtig med at give arbejdstilladelser. Som en konsekvens er byggeprojekter blevet forsinket og lønudgifterne er steget i forsøget på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft tilbage til Israel.
Landbruget er hårdt ramt, også her mangler der mange hænder, dertil skal lægges at Tyrkiet har forbudt eksport til Israel. Derfor mangler Israel byggematerialer og tvinges til at købe dem til en højere pris fra andre lande.
Faldende forbrug, færre turister og israelske flygtninge, er også dårligt nyt for israelsk økonomi og har ramt flere sektorer hårdt.
Statsstøtte og andre tiltag, den israelske regering tilbyder blandt andet virksomhedstilskud og hjælp til de ansatte, der er ramt af krigen. Men for mange virksomheder rækker hjælpen ikke. Ifølge en undersøgelse fra primo 2024, følte 52% af lederne ikke, at de fik den hjælp, som de havde brug for. Derfor mener Yoel Amir, at regeringen bør hjælpe importører med at finde alternative leverandører og udenlandsk arbejdskraft. Derudover mener han, at der skal sættes ind med en ansvarlig finanspolitik for at reducere underskuddet, eksempelvis ved at skære ned i koalitionsfinansiering (midler, der gives til koalitionspartier) for at frigøre ressourcer. Han tilføjer: – Regeringen bør vise markedet og investorerne, at de tør træffe svære beslutninger for at genoprette stabiliteten. Det viser, hvor vigtigt det er at handle hurtigt i støtte til virksomheder og stabilisering af økonomien i en ekstra svær tid.
