Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Ny Human Rights Watch rapport om massakren mod Israel er dårligt nyt for Enhedslisten

Her ses blodspor i et hjem i Kibbutz Be'eri efter 7.oktober-massakren mod Israel. (Foto: Flash90)
Rapporten slår fast, at partiets samarbejdspartner, der modtog danske skattekroner, deltog i massakren.

Jyllands-Posten og B.T. var blandt de danske medier, der afslørede terrorgruppen DFLP’s involvering i 7. oktober-massakren mod Israel.

DFLP-samarbejde med Enhedslisten og flere millioner skattekroner i terroristernes lommer, i perioden 2013-2023, stod terrorgruppen DFLP på Danmarks liste over ulandsbistand, der finansieres af danskernes skattekroner. Ifølge B.T. var terrorgruppen blandt dem, der modtog 3,2 millioner fra Danmark.

7. oktober-massakren vendte op og ned på samarbejdet, efter Israel blev udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust, kom der informationer frem om Enhedslistens DFLP-samarbejde. Blandt de liv som DFLP-terroristerne har på samvittigheden, er 21-årige Joshua fra Tanzania, der var i Israel for at lære om landbrug. I klip delt af B.T. ses terroristerne henrette Joshua. Efter massakren, der kostede over 1.200 liv, besluttede Enhedslisten at stoppe deres DFLP-samarbejdet.

Som MIFF kunne fortælle tidligere i dag, har Human Rights Watch (HRW), efter israelsk kritik, udgivet en rapport om terroristernes forbrydelser under 7. oktober-massakren. I deres rapport skriver HRW om terroristernes mål med massakren at de “gik målrettet efter at myrde civile.”

I rapporten slår HRW også fast, at DFLP deltog i massakren med deres paramilitære fløj, der hedder Martyr Omar Al Qassem Brigaden.

I rapporten bekræfter HRW, at flere terrorgrupper, inkl. Hamas, som står på EU og USA’s terrorliste, deltog i den velplanlagte massakre.

Ifølge HRW oprettede terrorgrupperne et fælles »operationsforum« og deltog i fælles militær træning som en del af deres massakre planlægning.

Udover at gå målrettet efter at myrde flest mulige børn, kvinder, ældre og mænd, udsatte terroristerne piger og kvinder for grusomme massevoldtægter og bestialsk seksuel vold, inkl. maltraktering og nekrofili.

Enhedslisten afviser at kommentere HRW-rapportens konklusioner over for Berlingske

Partiets udenrigsordfører Trine Pertou Mach, har tidligere kommenteret klippet af DFLP’s henrettelse af 21-årige Joshua fra Tanzania: »Det er jo så rædselsfuldt. Det bekræfter endnu engang, at det var det helt rigtige at bryde relationen til DFLP, så snart vi blev bekendt med deres involvering i terrorangrebet den 7. oktober.«

Se hvad der skete, da medlemmer af Folketinget spurgte om Enhedslisten støtter terror mod Israel.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem