Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Shin Bet har afsløret iranske forsøg på rekruttering af terrorister i Judæa og Samaria

Den iranske revolusjonsgarden viser seg fram på en militærparade i Irans hovedstad Teheran. (Foto: Wikipedia)
Irans Quds-styrker og den iransk-støttet terrororganisation Hizbollah forsøgte at rekruttere terrorister i Judæa og Samaria (Vestbredden). På billedet ses Quds-styrker under parade i Iran. (Foto: Wikipedia)
To brødre i Judæa og Samaria (Vestbredden) er anholdt efter forsøg på at indsamle oplysninger om Israels forsvarshær (IDF) og rekruttering af flere terrorister.

Israels interne efterretningstjeneste Shin Bet har efter længere tids overvågning af den iransk-støttet terrororganisation Hizbollah i Libanon og Irans Quds-styrkers aktiviteter, afsløret deres forsøg på at rekruttere indbyggere i Judæa og Samaria (Vestbredden) til at begå terrorangreb mod Israel, skriver i24NEWS.

Shin Bet har også meddelt at to brødre Yosef Mansour og Marsil Mansour, der begge bor i Judæa og Samaria blev anholdt i løbet af de seneste måneder. Shin Bets efterforskning viste at en Hizbollah-terrorcelle forsøgte at smugle våben ind i Israel. Våbnene var tiltænkt kriminelle og terrorister.

Brødrene ville også indsamle oplysninger om Israels forsvarshærs (IDF) aktiviteter i Israel og Judæa og Samaria samt rekruttering af flere som ville udføre terrorangreb. Embedsmænd i Iran og Hizbollah overførte midler til Yosef og krypteringssoftware blev brugt til at kommunikere.

Shin Bet ser operationen som et seriøst forsøg fra Iran og deres støtter til at infiltrere og etablere celler i Israel med hemmelig infrastruktur for at kunne udføre flere terrorangreb.

Shin Bet udtaler at de vil fortsætte med at samarbejde med lokale sikkerhedsstyrker for at lokalisere og afværge enhver aktivitet som kan true Israels sikkerhed.

Der er sket en kraftig stigning i volden i forbindelse med Ramadan, Pesach og påske, der alle faldt sammen i år. Primo april blev Israel angrebet af 100 raketter fra Hamas-kontrolleret Gaza, Libanon og Syrien. Antallet at terrorangreb og terrorføg mod Israel er også højt. Alene i 2023 har mindst 19 personer betalt med livet i terrorangreb.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem