Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

Terrorcelle fanget mens deres israelske terroroffer blev begravet

26-årige Elan Ganeles betalte i aftes med livet for palæstinensisk terror. (Foto: Privat)
26-årige israelsk-amerikanske Elan blev dræbt i terrorangreb ved Jeriko, der kontrolleres af de palæstinensiske myndigheder i Judæa og Samaria. Elan var rejst til Israel fra USA for at deltage i et bryllup. I dag blev terroristerne fanget mens Elan blev begravet.

I dag fangede Israels forsvarshær (IDF) en palæstinensisk celle bestående af 3 medlemmer i Aqabat Jaber i Judæa og Samaria (Vestbredden), skriver The Algemeiner.

IDF stormede et hus brugt som terroristernes gemmested. Terrorcellen havde myrdet israelsk-amerikanske Elan Ganeles for et par dage siden. Terrorcellen blev fanget af IDF i samarbejde med Israels interne sikkerhedstjeneste Shin Bet, mens deres terroroffer blev begravet.

To af terroristerne blev anholdt, mens den tredje blev skudt, da han forsøgte at flygte.

Israels forsvarsminister Yoav Galant roste IDF og Shin Bet for en vellykket operation.

De seneste måneder er der sket en kraftig stigning i palæstinensisk terror mod israelere samtidig med IDF stort set dagligt foretager antiterror-operationer i flere PA-kontrolleret byer i Judæa og Samaria (Vestbredden) for at stoppe og fange terrorister/terrorceller som udgør en reel trussel mod Israels sikkerhed. Nu er terroren også eskaleret i byen Jeriko, hvor der hidtil var roligt.

De palæstinensiske myndigheder (PA) har mistet kontrollen i flere af deres byer hvor terrorgrupper nu har taget over. Israel har gentagende gange bedt PA’s sikkerhedsstyrker om at patruljere i eller rundt om Jenin, men det har de nægtet. Derfor har IDF igennem flere måneder været nødsaget til at gennemføre antiterror-operationer i Jenin og Nablus hvor PA også har mistet kontrollen.

I 2022 betalte 32 israelere med livet for palæstinensisk terror – året blev det blodigste siden 2008.

I skrivende stund har mindst 14 israelere betalt med livet i terrorangreb i 2023.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem