Som MIFF skrev i går, fortsætter Israels forsvarshær (IDF) også sine anti-terroroperationer i Judæa og Samaria (Vestbredden) i 2023 som en direkte konsekvens af terrorbølgen i 2022, der kostede 31 israelere livet – det højeste antal terrorofre siden 2008.
Efter konkrete efterretninger om at en terrorcelle fra den iransk-støttet terrorgruppe Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) var på vej til at begå flere terrorangreb i israelske byer, måtte IDF i går igen gå ind i den PA-kontrolleret by Jenin som de palæstinensiske myndigheder har mistet kontrollen over, byen er nu blevet en terrorredde hvor terrorgrupper sætter dagsordenen og truer Israels sikkerhed.
Flere terrorister blev dræbt ved antiterror-operationen i går, hvilket fik terrorgrupperne PIJ og Hamas til at true med hævn og PA besluttede at stoppe sikkerhedssamarbejdet med Israel.
Ved midnat kom svaret fra Gaza da raketalarmerne blev aktiveret flere steder i Syd-Israel, skriver i24NEWS.
To raketter blev affyret fra Gaza ind i Israel. Begge raketter blev nedskudt af Israels missilforsvar Iron Dome.
Som svar på raketangrebene fra Gaza, angreb IDF et par timer senere militære mål i den Hamas-kontrolleret enklave.
Raketalarmerne gik igen i gang flere steder i Syd-Israel tæt på Gaza.
IDF udtaler at tre raketter blev nedskudt af Iron Dome. En raket eksploderede i åbent område, en anden raket nåede ind i Israel.
De israelere som lever tæt på Gaza har kun få sekunder til at løbe i sikkerhed. Derfor har mange af dem hvad der kaldes for Mamad – det er et betonarmeret beskyttelsesrum i deres bolig, så de ikke behøver at løbe udenfor og blive fanget af raketangreb eller farligt nedfald fra raketterne efter de nedskydes af Iron Dome. I byen Sderot som ligger meget tæt på Gaza, er der eksempelvis også beskyttede områder på gader, ved busstoppesteder, parkeringspladser, storcentre og legepladser. I Sderot har indbyggerne kun 15 sekunder til at nå i sikkerhed ved raketangreb. Men langt fra alle israelere i Syd-Israel har Mamad eller offentlige beskyttelsesrum og er derfor meget mere udsatte ved raketangreb.
Jenin – en terrorredde som truer Israel. IDF har igennem længere tid bedt de palæstinensiske myndigheders sikkerhedsstyrker om at patruljere i eller rundt om Jenin som hører under PA’s selvstyreområder i Judæa og Samaria, men det nægter de. PA har mistet kontrollen i Jenin som er blevet en terrorredde præget af lovløshed. Flere terrorgrupper har sat sig på byen og udgør nu en reel risiko mod Israels sikkerhed.
De fleste terrorangreb mod israelere i 2022, blev udført af terrorister fra Nablus og Jenin. Chef for IDFs militære efterretningstjeneste, brigadegeneral Amit Saar, vurdere at situationen i Judæa og Samaria vil eskalerer yderligere i 2023.
MIFF har gentagende gange gjort opmærksom på at palæstinenserne udsættes for hjernevask og indoktrinering til at hade Israel fra vugge til grav og oplærer børn til væbnet kamp og den lette adgang til våben gør det ikke bedre

Mindst en israeler såret og flere hjem ramt af raketangreb fra Libanon

Israel udsat for raketangreb fra Libanon og Gaza

Ung israelsk mand dræbt af raketangreb fra Libanon

I dag blev Israel igen udsat for kraftige raketangreb fra Gaza

Siden massakren har Israel nedskudt flere tusinde raket- og droneangreb
