Under dagens festlige ceremoni for den nye chef for Israels forsvarshær (IDF), advarede premierminister Benjamin Netanyahu ayatollah-regimet i Teheran om at hans regering ikke vil tøve med at forsvare Israel, hvis statens sikkerhed står på spil, skriver Israel Hayom.
Netanyhus udtalelser skete under den særlige sammenkomst på premierministerens kontor, hvor der blev sagt farvel til IDFs afgående chef Aviv Kochavi og få timer før generalmajor Herzi Halevi blev tildelt IDFs højeste rang af generalløjtnant ved officiel ceremoni ved generalstabens hovedkvarter i Tel Aviv.
– I dag har den israelske regering identificeret faren og givet IDF direktivet om at have beredskaberne klar til at imødegå vores eksistentielle trussel. Det iranske regime truer med at udslette os, og vi vil ikke vente på, at sværdet lægges om halsen på os. IDF vil sammen med Israels interne sikkerhedstjeneste Shin Bet og Israels internationale sikkerhedstjenest Mossad gøre deres yderste for at reagere i overensstemmelse med truslerne fra vores fjender, sagde Netanyahu og tilføjede, at Israel ikke vil “trækkes ind i meningsløse krige”, men bliver vi tvunget til det, vil vi “kæmpe for det, der er væsentligt og nødvendigt.”
På baggrund af Irans fortsatte fremskridt i deres atomprogram og regimets løbende bestræbelser på at få militær fodfæste ved Israels nordlige grænse, bemærkede Netanyahu, at “Iran er ansvarlig for 90% af Mellemøstens problemer.”
Få dage inden dagens ceremoni, fortalte IDFs afgående chef til Israel Hayom, at Israels forsvarshær under hans ledelse forberedte tre forskellige planer for at angribe Iran, inkl. en som ville “neutralisere” deres atomprogram.

Her er billedet som har kostet iransk vægtløfter livslang udelukkelse

Iran truer Israel: – Forbered jeres beskyttelsesrum

Ny rapport: – Iran forsøger at overtage Syriens forsvarsindustrier

Irans underjordiske atomanlæg kan være umulig at bombe

– Iran har nok uran til fem atombomber
