Medio juni blev Islamabad-memorandummet underskrevet og satte dermed et midlertidigt punktum for Iran-krigen, der brød ud ultimo februar. Aftalen blev forhandlet på plads med Pakistan som mægler og underskrevet af præsident Trump og præsident Masoud Pezeshkian.
Rammeaftalen består af 14 punkter, der fastsætter rammerne for våbenhvilen, genåbning af Hormuzstrædet for civil skibsfart, ophævelsen af USA’s flådeblokade mod Iran og tilbagetrækning af amerikanske styrker fra regionen.
Spørgsmålet om Irans atomprogram er blevet udskudt og vil blive forhandlet i løbet af de kommende 60 dage.
Aftalen blev fremstillet som en fredsaftale og fik en positiv modtagelse af G7-landene.
Forlig – ikke traktat
– I 39 dage ramte USA og Israel og Irans krigsmaskine hårdere end tre årtiers dialog, skriver Roman.
For første gang siden regimet kom til magten i 1979, blev Irans økonomi lammet. Det var historisk at Vesten sad i førersædet, understreger han.
Alligevel vælger USA nu at vende rundt på en tallerken, tilføjer han.
Roman opfordrer til at læse aftalen som et forlig – ikke en traktat. Iran gør stort set ingen indrømmelser, mens USA går på kompromis.
Ifølge Roman er Irans eneste indrømmelse at bekræfte, at de ikke vil bygge atomvåben. Iran har sagt det samme i 20 år mens de havde travlt med at gemme centrifugere under bjerge.
Iran har forpligtet sig til at fortynde dele af sit berigede uran lager under opsyn af de samme inspektører, som regimet tidligere har nægtet adgang. Set med Romans øjne kommer Iran med løfter, der allerede er blevet brudt.
Hvad opgiver USA?
Flådeblokaden skal ophæves inden for de kommende 30 dage. Blokaden var det eneste middel, der efter Romans mening tvang det iranske regime i knæ. Alle sanktionerne, der er blevet opbygget de seneste 30 år, herunder FN’s Sikkerhedsråds resolutioner ophæves også.
USA skal sørge for dispensationer, der vil lade iransk olie flyde igen, frosne iranske midler skal frigives til en modtager, der udpeges af centralbanken. Ifølge Roman vil det blive IRGC.
Men ifølge Roman er det værste punkt forpligtelsen at give mindst 300 mia dollars (cirka 1.957 mia kr) til at genopbygge Iran.
Roman sammenligner det med Roms krige mod Karthago.
Rom forstod, at en rivaliserende civilisation ikke kunne styres på ubestemt tid. Rom valgte i stedet ikke at vinde krigen og beskattede sine indbyggere for at kunne genopbygge Karthago.
Ifølge Roman vil USA blive den første sejrherre i historien, der vil betale krigserstatning til den tabende part og kalde det fred. “Carthago aedificanda est” – Karthago skal genopbygges, konkluderer han.
Svigt af det iranske folk
Ifølge Roman afgør aftalens punkt 2 debatten – USA forpligter sig til ikke at blande sig i Irans interne anliggender. Dvs. at USA ikke længere vil kunne stå sammen med det iranske folk. Iranerne gik på gaden, og tusindvis betalte med liv og lemmer for at leve et frit liv.
Ifølge Roman er det en kynisk kalkule i en kynisk aftale, der bør blive afvist.
Grønt lys for atomvåben?
Ifølge Roman vil aftalen ikke sætte en stopper for Irans atomvåben. Han understreger, at aftalen ikke kommer til at påvirke Irans uranberigelses-program.
Parterne forpligter sig kun til at diskutere Irans behov for uranberigelse. Der vil ikke blive stillet krav om et stop for Irans atomplaner.
Ifølge Roman er aftalen et tilbageskridt sammenlignet med atomaftalen (JCPOA), der blev underskrevet for nogle år siden og ikke er blevet overholdt af Iran.
Roman advarer om, at aftalen er sat op til at være permanent.
Aftalen er planlagt til at blive ratificeret via en Sikkerhedsrådsresolution (artikel 14) og vil være bindende.
Roman advarer om at aftalen dermed vil være beskyttet af Rusland og Kinas vetoret.
Artikel 10 (standstill-klausul) vil betyde at USA’s hænder er bundet og aftalen vil efter alt at dømme, ikke kunne blive ændret i fremtiden.
Alternativt forslag
Oprethold presset på Iran
Hold fast i blokaden og sanktionerne, til Iran afvikler sit atomprogram
Afvist finansiering af genopbygningen af Iran
Stå sammen med det iranske folk
Roman understreger, at kun det iranske folk kan stoppe truslen fra deres regime og slutter med en klar opfordring til USA:
Underskriv ikke aftalen.
Genopbyg ikke Kartago.
