»Den israelske dramaserie ’Fauda’ skaber bølger, ingen havde ventet«, skriver Phillips i en kommentar i Jewish News Syndicate (JNS).
Serien handler om en israelsk undercoverenhed, hvor soldaterne udgiver sig for at være palæstinensiske arabere for at infiltrere terrorgrupper. Den femte sæson havde global premiere på Netflix 8. september. Manuset blev skrevet om efter 7. oktober-massakren mod Israel i 2023. To af de elleve episoder skildrer Hamas-angrebet på Sydisrael, hvor omkring 1200 mennesker blev dræbt og 251 ført bort til Gaza. MIFF omtalte sæsonen før premieren.
»Ingen forudså, at denne serie, i en tid med et had mod Israel uden sidestykke, skulle få en sådan global gennemslagskraft«, skriver Phillips.
Nummer ét i Libanon
Ifølge Phillips har »Fauda« altid været populær i den arabiske verden, og den nye sæson blev en øjeblikkelig succes.
»Arabere, der er programmeret til at hade og frygte Israel, sluger en serie om israelere, der infiltrerer arabiske områder og bekæmper arabiske terrorister – og om jødiske traumer påført af netop dem«, skriver hun. Hun tror, noget af forklaringen er, at serien skildrer palæstinensisk-arabisk kultur »med retfærdighed, finfølelse og en vis grad af empati«.
Tal fra webstedet FlixPatrol, som følger Netflix’ daglige toplister, bekræfter billedet. Sæsonen blev nummer ét i Libanon og kom på top ti i en række andre arabiske lande, blandt dem Jordan, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar. Ifølge Netflix’ egne tal var »Fauda« den fjerde mest sete ikke-engelsksprogede serie på Netflix globalt i ugen 7.–13. september, og den var på top ti i 41 lande.
– Hænderne for munden
Endnu mere slående er modtagelsen i Vesten, mener Phillips. Der ser folk serien »med hænderne for munden i chok, rædsel og tårer«.
Ynetnews har samlet reaktioner fra seere på sociale medier. »Ærlig talt var jeg ikke i stand til at sige et ord gennem begge episoder, og heller ikke et stykke tid efterfølgende«, skrev én. »Episode 7 og 8 knuste mig. Jeg græd meget«, skrev en anden.
Phillips tolker reaktionerne som et tegn på, at mange nu forstår, hvad der skete. »For første gang, ser det ud til, har ’Fauda’ fået dem til at forstå omfanget af det, der skete 7. oktober«, skriver hun.
Overskygget af krigen
Hvordan kan en tv-serie nå frem, der hvor den israelske regering ikke gjorde det? Phillips mener, at grusomhederne den 7. oktober blev »så godt som overskygget af dækningen af krigen, der fulgte«. Det har ifølge hende givet grobund for »den groteske forestilling« om, at Israel ikke forsvarede sig mod folkedrab, men begik det.
Hun mener også, at mediedækningen af Israel i flere årtier har været præget af »løgne og fordrejninger«, som skal delegitimere landet.
Palæstinensisk journalist: Vi slukkede kameraet
Som eksempel henviser Phillips til den palæstinensiske fotojournalist Motaz Azaiza. Han kom med på Time-magasinets liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer i 2024. Samme år blev han nomineret til Nobels fredspris af Venstres Ingvild Wetrhus Thorsvik, som dengang sad i Stortinget.
Tidligt i september gav Azaiza et langt interview på arabisk i podcasten »Taqarob«. Dér fortalte han, at fotografer i Gaza »er blevet vant til at sænke kameraet i det øjeblik, nogen siger noget negativt om Hamas«, ifølge Israel Hayom. Han fortalte også om en WhatsApp-gruppe kaldet »Smart«, hvor »alle journalisterne i Gaza« var med. Ifølge medieovervågningsorganisationen HonestReporting blev gruppen styret af en person med tilknytning til Hamas. Den blev brugt til kampagner mod folk, der blev set som værende for lidt Hamas-venlige, blandt dem Azaiza selv, som lod kameraet køre, når folk forbandede Hamas.
Azaiza fortalte også, at han filmede gazanere, der slog israelere, som var blevet ført ind i Gaza den 7. oktober, men at han lod være med at publicere optagelserne.
»Jeg ville ikke ødelægge livene for dem, der blev filmet. Jeg forstod, at Israel ville bruge de videoer til at identificere hver eneste person, som var der, og eliminere dem«, sagde han ifølge Jerusalem Post.
For Phillips viser dette, at nyhedsdækningen fra Gaza er sket på Hamas’ præmisser. »Hver eneste reportage fra Gaza burde have været mærket med en advarsel om, at den var lavet under Hamas-censur«, skriver hun.
Efter interviewet sagde Azaiza i en video, at han var blevet anklaget for forræderi og udsat for »organiserede og uorganiserede kampagner«, melder britiske Jewish News. Han sagde, at han havde fortalt om sine egne erfaringer som palæstinenser i Gaza, og at folk må forstå, at »der ikke bare findes én fortælling«.
Blandet modtagelse hos anmelderne
Anmelderen i det amerikansk-jødiske magasin The Forward mente, at oktoberepisoderne »på en måde« føles udnyttende, »selv om de er ment som en hyldest«. Han kritiserede også, at serien ikke viser ødelæggelserne i Gaza. Aftenpostens anmelder gav terningkast fire. Han skrev, at hovedpersonen Doron er »fanget i et hamsterhjul af hævn«, hvilket gør sæsonen »både barsk og spændende«.
Phillips afslutter således: »’Fauda’ giver Vesten en sandhed, den ikke engang indser, at den har fornægtet, med så ødelæggende følger.«
Melanie Phillips er britisk journalist og forfatter, blandt andet af bogen »Londonistan« (2006).
