Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

BDS-grundlægger: -Hvis Israel udvikler Corona-vaccine må du gerne bruge den

Omar Bargouti har grundlagt BDS. Bargouti tog sin MA på Tel Aviv universitet. (Foto: @AdamMilstein)
-Indtil nu har vi ikke været i en situation hvor vi har haft akut brug for Israel og ingen andre end Israel kunne redde os. Hvis det sker, er det vigtigere at redde liv, siger Bargouti.

Hvis Israel udvikler en vaccine mod Corona, må Israel-boykottere gerne bruge den, udtalte Omar Barghouti, grundlægger af Boycott, Divestment and Sanctions (BDS) søndag, skriver Jerusalem Post.

Barghouti kom med sine bemærkninger under et wbinar om BDS og anti-normalisering: The most important strategies to fight against the deal of the century, even in the time of COVID-19. (De vigtigste strategier for at bekæmpe århundredets aftaleTrumps fredsplan, selv i en Corona-tid) på BDS arabiske Facebook-side.

BDS-grundlæggeren advarede om at Corona ikke må blive Israels “hvedebrødsdage” og stillede spørgsmålstegn ved hvorfor de palæstinensiske myndigheder (PA) ikke har stoppet sikkerheds-samarbejdet med Israel.

-Der er ikke noget problem i at bruge medicinsk udstyr fra Israel. Vi anser ikke samarbejdet med Israel om Corona for at være en normalisering, siger Bargouti.

-BDS har for længst annonceret normaliseringskriterierne. Hvis Israel finder en kur mod kræft eller en virus, er der ikke noget problem i at samarbejde med Israel om at redde millioner af liv, siger Bargouti.

-Indtil nu har vi ikke været i en situation hvor vi har haft akut brug for Israel og ingen andre end Israel kunne redde os. Hvis det sker, er det vigtigere at redde liv, tilføjer Bargouti.

I Facebook-opslaget blev BDS-tilhængere opfordret til at deltage i webinaret, fordi de forventer Corona vil forårsage en humanitær katastrofe i Gaza og blandt palæstinensere i israelske fængsler. I opslaget blev Israel beskyldt for at fortsætte med at udnytte palæstinensiske arbejdere uden at yde dem beskyttelse mod virussen, plyndring af land, arrestationer, undertrykkelse og drab under Corona-pandemien, den arabiske verden blev også fordømt for begyndende normalisering med Israel.

FN roser Israels samarbejde med de palæstinensiske myndigheder i kampen mod Corona
BDS kommer med falske beskyldninger mod Israel i en meget svær tid. FN har gentagende gange rost Israel og de palæstinensiske myndigheder for samarbejdet om at begrænse Corona spredning. Israel har sendt medicinsk udstyr til palæstinenserne og trænet palæstinensisk sundhedspersonale i at behandle Corona-patienter. Samarbejdet betegnes som “fremragende” af FNs særlige koordinator for fredsprocessen i Mellemøsten, Nickolay Mladenov.

Læs MIFFs artikler om BDS her.
Se video om antisemitismen i BDS her.
Læs MIFFs artikler om Trumps fredsplan her.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!