Søgeresultat for: Regavim – Side 2

I 1967 blev Israel tvunget til at forsvare sig mod angreb fra arabiske nabolande. Efter Israel vandt Seksdageskrigen kom store landområder under israelsk kontrol. I alle de områder – Sinai, Gaza, Judæa og Samaria (Vestbredden) og Golan – etablerede Israel med tiden militære baser og civile boligområder. De boligområder, som i nogle tilfælde ligger i Judæa og Samaria er med tiden blevet til byer med flere tusind indbyggere og kaldes for israelske/jødiske bosættelser eller bosættelser. Israel anklages for at de israelske bosættelser er ulovlige og et brud på folkeretten. Israelske bosættelser fremstilles også ofte som værende den største hindring for fred mellem israelere og palæstinensere. Blev folkeretten anvendt som den burde, ville der slet ikke opstå en diskussion om hvorvidt israelske bosættelser er ulovlige eller ej – israelske bosættelser er IKKE ulovlige jf. folkeretten. Fakta på jorden viser desuden at israelske bosættelser IKKE er den største hindring for fred. Israelske bosættelser og landbrug i Judæa og Samaria dækker blot 2,7% af arealet. «Bosættelserne er naturligvis ikke hovedårsag til konflikten. Du kan heller ikke sige at hvis de blev flyttet ville du få fred uden en mere omfattende aftale – det ville du ikke. Og vi forstår at i en slutstatus-aftale, vil nogle bosættelser blive en del af Israel for at tage hensyn til de ændringer der er sket de sidste 49 år og nye demografiske realiteter på jorden.» John KerryObamas udenrigsminister i 2016 Israels bosættelser i Judæa og Samaria  Med Israel for fred (MIFF) tager ikke stilling til for eller imod israelske bosættelser i Judæa og Samaria (Vestbredden), vores opgave er som i alle andre sager gengive hvad forskellige grupper i Israel tænker. Nogle israelere er kritiske – de mener at bosættelserne udgør en unødvendig provokation som er både bekostelig og ressourcekrævende for sikkerhedsmyndighederne. Kritikerne har ikke længere samme vind