Krigen mellem Ukraine og Rusland er flittigt blevet sammenlignet med den israelsk-palæstinensiske konflikt – fra Vladimir Putins side, til Ukraines side, til den palæstinensiske civile side, skriver Emily Schrader som er administrerende direktør i Social Lite Creative i avisen Jerusalem Post.
Fra Ruslands perspektiv florerer statsstøttet propaganda tilsyneladende fra alle retninger, fra Putins påstand om, at krigens formål er “afnazificering” af Ukraine, til absurde påstande om, at Ukraine “bruger menneskelige skjolde”.
Anklagerne om at Ukraine skal afnazificeres er absurde – Ukraine og Israel er de eneste to lande i verden med et jødisk statsoverhoved. Ja, der er desværre nynazisme i Ukraine, men det er næppe grunden til, at Putin indledte en krig mod den nu demokratiske og tidligere sovjetstat, påpeger Schrader.
Brugen af menneskelige skjolde, er en sammenligning, som Putin sandsynligvis har hørt om fra vestlige lande som Israel og USA i kampen mod terrororganisationer. Forskellen er, at Ukraine ikke er en terrororganisation, men derimod en suveræn demokratisk stat, og i modsætning til situationen i Gaza med terrorgruppen Hamas, bruger Ukraine ikke menneskelige skjolde. Læs om iransk-støttet Hamas HER.
Tværtimod forhandlede Ukraine sig frem til civile evakueringsruter, som Rusland gik med til blot for at ovcertræde aftalerne, velvidende at deres angreb var målrettet mod civile. Rusland har beskudt journalister og bombet skoler, hospitaler og civile kvarterer. De bombede endda et jødisk Hillel-center i Kharkiv som led i deres “afnazificerings”-kampagne.
Ser vi på den palæstinensiske side og deres støttere, har der været megen snak på sociale medier om, at Ukraine er i samme båd som palæstinenserne, med Rusland som “undertrykkeren” ligesom Israel, mens Ukraine er “offeret” ligesom palæstinenserne . Det er endnu et kynisk forsøg på at kapre en fuldstændig uafhængig konflikt og gøre den til palæstinensernes.
Det er helt rigtigt at Ukraine er offeret i krigen, men selv Ukraines præsident Volodymyr Zelensky har udtalt, at “vi burde være ligesom israelerne i forsvaret af vores hjemland,” med henvisning til det jødiske folks nationale hjemland – Israel.
Ukraine har ret til at forsvare sit land og sin suverænitet ligesom staten Israel har ret til at forsvare sig mod krig og terror. I modsætning til Israel og Ukraine har der aldrig været en selvstændig eller suveræn palæstinensisk stat. Læs om det jødiske folks historie HER. Læs om “Palæstina” HER
Palæstinensiske aktivister var også hurtigt ude med sammenligninger af at civile i krigen i Ukraine er blevet til legitime mål for russiske angreb – igen er forskellen, at Israel går meget langt for at undgå civile tab. Rusland derimod, angriber civile mål med vilje for at skabe kaos i landet og derefter lyver Rusland om det til medierne, skriver Schrader.
I modsætning til Rusland censurerer Israel hverken sociale medier eller pressen. Israel vedtager ikke love, der giver 15 års fængsel til dem som spreder “falske nyheder”. Israel arresterer ikke demonstranter hvis de demosntrerer mod Israels forsvarshær (IDF).
Ironisk nok fængsler de palæstinensiske myndigheder (PA) og terrorgruppen Hamas og i nogle tilfælde henretter de deres politiske modstandere. De har ikke en fri presse, de bruger menneskelige skjolde, og har ikke haft valg i mere end et årti. Den palæstinensiske ledelse har meget mere til fælles med Rusland end Ukraine.
Mens palæstinensiske aktivister havde travlt med at Tweete deres løgnagtige sammenligninger, sendte Israel mere end 100 tons nødhjælp til Ukraine, byggede et felthospital og et flygtningehjælpecenter. Israel hjalp også med at redde libanesere, syrere, egyptere og palæstinensere ud af Ukraine.
Det burde være klart for enhver at der ikke er to konflikter som er ens, men kernen i problemet mellem Israel og palæstinenserne og Ukraine og Rusland har faktisk nogle ligheder. Palæstinensiske ledere afviser Israels ret til at eksistere som en jødisk og demokratisk stat i det jødiske folks historiske hjemland. Rusland afviser Ukraines ret til at eksistere som et suverænt og demokratisk land.
For både Rusland og de palæstinensiske ledere er det ikke en krig om territorium, men derimod om ideologi.
I begge tilfælde har deres agenda om folkemord og udslettelse af den anden parts rettigheder allerede vist sig at være selvsaboterende, men begge regimer vil hellere se deres ofre – Israel og Ukraine lide, end acceptere deres ret til at eksistere. En meningsfuld forandring kan ikke ske, før ledernes mentalitet i Rusland og de palæstinensiske områder (PA i omnråde A og B i Judæa og Samaria samt Hamas i Gaza) ændrer sig.
