I dag går danskerne og israelerne til stemmeurnerne. På billedet ses en israelsk vælger afgive sin stemme i valglokale i byenKiryat Arba, 1. november 2022. (Foto: Flash90)

Meningsmålinger tyder på dødtløb – hvad vil der ske efter Israels femte valg på 3 år?

I dag er der igen valg i Israel - der kan dog gå flere uger med regeringsforhandlinger inden vi ved hvem bliver landets premierminister.

I dag går danskerne og israelerne til stemmeurnerne.

I Danmark tyder seneste meningsmåling på vild valgprognose – du kan dykke ned i tallene her.

I Israel går vælgerne til det femte valg i løbet af blot 3 år og 7 måneder. Intet andet demokratisk land, har de seneste år, afholdt så mange valg i løbet af så kort tid.

Vil det femte valg mon løse op for den fastlåste politiske situation? Ses der på meningsmålingerne, tyder de fortsat på dødtløb.

Der er 6.788.804 stemmeberettige i Israel. Israel har 12.000 stemmelokaler og israelske medarbejdere har arbejdsgiver betalt fridag på valgdagen, noget som flere arbejdsgivere er utilfredse med – især under den nuværende situation med gentagende valg oveni en periode med stigende udgifter.

Offentlig transport er også gratis i dag for at lette vælgernes adgang til at stemme.

Alligevel er valgdeltagelsen forholdsmæssigt lav. Ved 2021 valget lå valgdeltagelsen på 67,4%. Især blandt Israels arabiske borgere, er valgdeltagelsen lav, ved 2021 valget lå deres valgdeltagelse på blot 44,6%.

I 2020 stemte 64,8% af Israels arabiske befolkning. Det tyder på vælgertræthed blandt israelske-arabere, men de israelske-arabiske stemmer kan vise sig at blive afgørende for valgets udfald.

Tilbage i september skrev MIFF om en dyb splittelse mellem de arabiske partier – også kaldt for Fælleslisten (Hareshimah Hameshutefet). Splittelsen i de arabiske partier kan betyde at Benjamin Netanyahu bliver premierminister igen.

Hvis de 3 arabiske partier beslutter sig for en politisk skilsmisse, skal de dele deres stemmer fra en forholdsmæssig lille arabisk vælgergruppe. Før splittelsen lå Fælleslisten til at få 6 sæder i Israels parlament, Knesset. Flere af partierne vil skulle kæmpe for at nå over spærregrænsen på 3,25%. Partier som ikke når over spærregrænsen får 0 sæder, partier som når over spærregrænsen får 4 Knesset-sæder.

Israels nuværende premierminister Yair Lapid besøgte sin fars grav forud for Knesset-valget i dag. (Foto: Yesh Atid)

Det arabiske parti Ra’am er allerede brudt ud af Fælleslisten.

Israelsk politik er ikke længere opdelt i venstre- og højre blokke, men derimod i en blok som støtter Benjamin Netanyahu og en blok som er imod ham. Splittelsen mellem de arabiske partier kan få stor politisk betydning fordi mange anti-Netanyahu stemmer kan gå til spilde.

et parti som ikke når over spærregrænsen ændre hele kabalen for de 120 Knesset-sæder som er på valg. Israelsk politik har igennem flere år været fastlåst fordi ingen af blokkene fik det nødvendige flertal på minimum 61 Knesset-sæder. Som tidligere nævnt kan splittelsen af Fælleslisten betyde at flere Knesset-sæder vil være i spil og dermed give Netanyahu-blokken det nødvendige flertal.

Israels nuværende premierminister, Yair Lapid fra centrumpartiet Yesh Atid, har forgæves forsøgt at få Arbejderpartiet (HaAvodah) og Meretz på venstrefløjen til at stille op som en fællesliste. Begge partier kæmper om at nå over spærregrænsen, lykkedes det ikke, vil det betyde krise for Lapid.

På den modsatte side af det politiske spektrum, har Netanyahu formået at samle alle partier som støtter ham i fælleslister, inkl. de små yderliggående partier på den yderste højrefløj. De pågældende partier ville få svært ved at nå over spærregrænsen. Som en fællesliste vil deres stemmer ikke gå til spilde.

Udover Netanyahu og Lapid har forsvarsminister Benny Gantz også ambisioner om at blive premierminister. Ifølge planen skulle han blive premierminister skiftevis med Netanyahu. Netanyahu valgte at bryde aftalen og udskrev nyvalg. Gantz øjner igen en mulighed for at lande premierministerposten – uten Netanyahu.

Israelske medier spekulerer på om de ultraortodokse partier, der i dag støtter Netanyahu, i stedet vil støtte Gantz, hvis Netanyahu ikke lykkedes med at samle et flertal bag sig. Det skyldes at de ultraortodokse partier vil sikre investeringer til deres vælgere, det har de ikke kunne under den nuværende fastlåste politiske situation.

Oppositionsleder Benjamin Netanyahu håber på at blive Israels premierminister igen. (Foto: Flash90)

Højrefløjspolitikeren Itamar Ben-Gvir kan blive valgets joker. Israelske aviser som Jerusalem Post og Times of Israel har advaret om at Ben-Gvir udgør en fare for Israels karakter og demokrati, men mange vælgere følger ham netop for hans hårde retorik om palæstinensiske terrorister.

Ben-Gvir der tidligere ikke havde politisk betydning i israelsk politik. Efter Netanyahus sucess med at samle flere højreorienterede partier i fælleslisten Religious Zionist (Tzionut Datit), er Ben-Gvirs popularitet stedet. Ifølge meningsmålinger ligger Religious Zionist til at få op mod 15 Knesset-sæder.

Netanyahu har tidligere udtalt at Ben-Gvir er uegnet som minister i en israelsk regering, i dag er tonen en anden. Netanyahu ved at han er afhængig af stemmerne til Ben-Gvir og hans politiske kollegaer. Derfor er Netanyahu i dag åben over for at Ben-Gvir bliver minister.

Ifølge meningsmåling fra 28. oktober, udført af den israelske nyhedskanal Channel 13 mangler Netanyahu-blokken et mandat for at kunne sikre sig et flertal. Netanyahus højrefløjsparti Likud står til at få 30 sæder, Religious Zionist Party 15 sæder, de ultraortodokse partier Shas 8 sæder, United Torah Judaism (Yahadut Ha Torah) 7sæder. Ialt giver det 60 sæder, et sæde mindre end de nødvendige 61 sæder der kræves som minimum for at få et flertal.

På den anden side får får regeringens nuværende partier 56 sæder. Yesh Atid, under ledelse af siddende premierminister Yair Lapid, står til at få 27 Knesset-sæder og dermed blive Israels næststørste parti. Partiet National Unity (Hamachaneh HaMamlachti), under ledelse af nuværende forsvarsminister Benny Gantz, står til at få 10 sæder, Arbejderpartiet 6 sæder, Yisrael Beiteinu 5 sæder, Meretz og Ra’am 4 sæder.

Det yderligegående arabiske partit Hadash–Ta’al, der tidligere blev ledet af Felleslisten, står til at får 4 sæder, men partiet støtter ikke nogle af blokkene. Partiene Jewish Home (Habeit HaYehudi) og det arabiske parti, Balad forventes ikke at nå over spærregrænsen med henholdsvis 2% og 2,75% i meningsmålingerne.

Det skal dog tilføjes at meningsmålinger i Israel ikke regnes for at være særligt sikre. Vi skal således vente og se valgresultatet efter stemmerne er optalt.

Der kan gå noget tid inden vi ved hvem bliver Israels premierminister da regeringsforhandlingerne kan stå på i flere uger.

Itamar Ben-Gvir står til at blive Knessetvalgets joker. (Foto: Flash90)
Facebook
Twitter
Email
WhatsApp