Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Fortsat helt fastlåst i israelsk politik

En israelsk-arabisk kvinde bruger sin ret til at stemme ved en Jaffa-valgstation uden for Tel Aviv i 2013. (Foto: Israel-projektet)
Meningsmålinger viser at ingen af blokkene får det nødvendige flertal efter valget.

Meningsmåling offentliggjort mandag den 17. februar viser at centrum-venstre partiet Kahol Lavan øger sin forspring i forhold til premierminister Benjamin Netanyahus centrum-højre parti Likud, skriver Times of Israel.

Samtidig viser en anden meningsmåling at kløften mellem de største partier i Israel er ved at blive permanent. Uanset viser begge meningsmålinger at ingen af ​​blokkene er tæt på at få det nødvendige flertal for at danne regering efter valget den 2. marts. Det er det tredje valg på et år.

I en meningsmåling får Kahol Lavan 36 pladser i Knesset, mens Likud får 33. Det arabiske parti Fælles Listen når ny rekord med 14 pladser. Det venstreorienterede parti Labour-Gesher-Meretz får 8 pladser. De ultra-ortodokse partier Shas og United Torah Judaism samt det højreorienterede parti Yamina, står alle til at få 7 sæder hver i Knesset.

Hvis det bliver valgresultatet vil blokken af ​​religiøse partier og partier på højrefløjen, som støtter Netanyahu, 54 af 120 pladser i Knesset. Centrum-venstre blokken med Benny Gantz og Kahol Lavan får 58 pladser, men det inkluderer det arabiske parti Fælles Listen – som sandsynligvis ikke vil støtte en Gantz-regering.

Jokeren ved valget ser igen ud til at være Avigdor Lieberman og det sekulære højreorienterede parti Yisrael Beytenu, som får 8 pladser i afstemningen. Det vil være tilstrækkeligt at skubbe både Netanyahus blok og Gantz’s blok over de 61 sæder som er nødvendig for at danne en ny regering i Israel.

Lieberman har tidligere sagt han kun vil støtte en samlingsregering mellem Likud og Kahol Lavan, men hans seneste udtalelser tyder på han ikke nødvendigvis vil stille det ultimatum efter valget til marts.

Selvom oppositionsleder Gantz parti ser ud til at få flere stemmer end rivalen Netanyahu og Likud, er der langt flere israelere som mener sidstnævnte er bedst egnet til at være premierminister. 45% af de adspurgte siger Netanyahu er bedst egnet som premierminister, mens 33% svarer at det er Gantz.

En anden meningsmåling som også blev offentliggjort mandag viser at Netanyahus blok står til at få 56 pladser, med 33 pladser til Likud, 8 til Shas og United Torah Judaism og 7 for Yamina. Gantz’ Centrum-venstre blok får 44 pladser, med 34 pladser til Kahol Laven og 10 pladser til Labor-Gesher-Meretz. Yisrael Beytenu er på vippen med 8 pladser og det arabiske parti Fælles Listen får 13 pladser.

Hverken Knesset-valget i april sidste år eller det nye valg i september førte til at nogen af blokkene kunne samle den nødvendige støtte fra det nødvendige flertal til at danne en regering. Likud og Kahol Lavan, som tilsammen har nok pladser havde flere samtaler om en mulig samlingsregering – uden det førte til noget.

Søndag gik partierne på højrefløjen, inklusiv de religiøse partier, offentligt ud og erklærede at de fortsat vil støtte Netanyahu som premierminister. Derfor frygter mange, at selv et tredje valg på mindre end et år ikke vil føre til en ny regering. Det endelige svar får vi efter valget den 2. marts.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem