Labour-leder Amir Peretz og Meretz-chef Nitzan Horowitz i samtaler den 13. januar 2020. Nu arbejder de på en fælles liste. (Foto: Privat)

Venstrefløjen i Israel forener sig

Labour-Gesher og Meretz stiller op med en fælles liste ved det kommende valg 2. marts.

Labour-Gesher og Meretz stiller op med en fælles liste ved det kommende Knessetvalg den 2. marts. Det melder de to partier i en pressemeddelelse. Begge partier hører til den politiske venstrefløj, skriver Times of Israel.

Beslutningen om at sammensætte en fælles liste kommer efter maratonsamtaler mellem Labour-leder Amir Peretz og Meretz-chef Nitzan Horowitz. Det er frygten for at partierne ikke vil komme over spærregrænsen som har fået dem til at vælge at stille op i en fælles liste. Spærregrænsen i Israel er 3,25 procent.

-Det er et vigtigt skridt før 2020-valget, som vil sikre muligheden for at danne en regering for forandring og håb, siger lederne i en pressemeddelelse.

Meretz og Labour, det israelske Arbejderparti, har også tidligere haft samtaler om at sammensætte en fælles liste – uden at det blev til noget. Før valget i september gik Labour (Ha-Avoda) sammen med det nye parti Gesher, mens Meretz sluttede sig til en alliance kendt som Demokratisk union (Ha-Machaneh Ha-Leumi).

-Zionisme, socialisme og broderskab er virkelig tilbage på kortet, skrev Meretz-politiker Ilan Gilon på Twitter. Han får støtte af en Labour-politiker:

-En fælles liste i den zionistiske venstrefløj, der vil redde landet og bevare det zionistisk og demokratisk, siger Labour-politikeren Merav Michaeli.

Men ikke alle er tilfredse med den nye politiske alliance. Flere i Labour er skeptiske over for samarbejdet med Meretz, som står meget langt til venstre i israelsk politik. Samtidig er andre i Meretz imod samarbejdet med Labour.

På grund af den politiske uenighed mellem partierne spekuleres der allerede i om den nye alliance vil bryde sammen efter valget 2. marts.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 12.900 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem ved at udfylde formularen herunder og trykke på “send”!

Facebook
Twitter
Email
WhatsApp