Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer

I årets PA-sommerlejre lærte børn at hylde terrorister som måner og stjerner

Palæstinensisk pige fortæller hun har lært i en af de palæstinensiske myndigheders (PA) sommerlejre, hvorfor terrorister skal hyldes som måner og stjerner. (Foto: Skærmdump fra PMW)
I år har de palæstinensiske myndigheder (PA) organiseret 648 sommerlejre, hvor 65.000 børn blev oplært i at hylde terrorister med israelske liv på samvittigheden.

MIFF har igennem flere år gjort opmærksom på, hvordan de palæstinensiske myndigheder (PA) som Danmark siden 1994 har givet milliarder af skattekroner, forgifter børns hjerner med hyldest af terror mod israelere. Takket være international bistand, kan PA bruge mange ressourcer på at lære børn, at hylde dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden.

Hver sommer organiserer PA sommerlejre for børn, hvor temaet er hyldest af terrorister der har myrdet israelske børn, kvinder og mænd. I år har PA fokus på at fremstille terrorister og martyrer som måner og stjerner, afslører Palestinian Media Watch (PMW).

Jibril Rajoub, der er højtstående PA- og Fatah embedsmand og leder af PLO’s øverste råd for ungdom og sport, der står i spidsen for sommerlejrene, opsummerede deres formål: – Vi har organiseret 648 sommerlejre med 65.000 drenge og piger. Sommerlejrene er orgnasieret ud fra den palæstinensiske nationale ideologi om at sikre bevidstheden hos børnene, der vil forme fremtiden… Et andet fælles tema for sommerlejrene er [Martyr]-heltene, hvis kroppe tilbageholdes af de nynazistiske fascister (israelerne)… Vi siger til dem [israelerne] : De [martyrerne] er måner og stjerner – de er eliten. Det er dem, der har ofret deres liv. De var og vil forblive i vores erindringer, i deres børn og børnebørns erindring… Martyrene er indskrevet i vores hjerter. [Fatah-centralkomitésekretær Jibril Rajoub, Facebook, 23. juli 2023]

Se klippet med Jibril Rajoub her:

Organisationen Palestinian Media Watch (PMW), der i årevis har overvåget hvad der foregår i PA’s selvstyreområder, har afsløret hvordan PA i deres 2023-sommerlejre, har lært 65.000 palæstinensiske børn i alderen 13-17 år, at hylde martyrer som “måner”, “Ikke tal”, med reference til Israel, der begraver døde terrorister på nummererede kirkegårde til de overføres til PA.

I det følgende bringer MIFF et uddrag af af PMW’s afsløring:

I nedenstående klip ses palæstinensiske børn, der har lært at terroristerne er som “måner”:

PA organiserede også sommerlejre i Hamas-kontrolleret Gaza

Efter Israel i 2005 frivilligt trak sig helt ud af Gaza, blev enklaven overtaget af Fatah der kontrollerer PA. I 2007 begik den iransk-støttet terrorgruppe Hamas et blodigt kup mod Fatah og tog kontrollen fra dem. Dvs. at palæstinenserne blev splittet i to og nu lever under to forskellige regimer med hver deres regering, love og regler.


Selvom indbyggerne i Gaza lever under Hamas-regimet, organiserer PA også sommerlejre der. I nedenstående klip ses palæstinensiske børn i Gaza, der er blevet indoktrineret til at hylde terrorister/martyrer og forestille sig sig selv som “martyrer”. I en procession holdt børn skilte, hvor der stod: “Jeg er martyr-nummer”, efterfulgt af et nummer for hvert barn:

I nedenstående klip deltager børn i en leg, hvor nogle af børnene er israelske soldater med rifler, der angriber en palæstinensisk pige, mens hun knæler i bøn. Klippet viser at palæstinensiske børn fortsat indoktrineres til at tro, at israelerne vil angribe og dræbe dem i koldt blod. Børnene lærte også at terrorister er helte, der skal hyldes og og beundres:

PA lærte børn at hylde massemorder af israelske børn – den kvindelige terrorist Dalal Mughrabi ledede det mest dødelige terrorangreb i Israels historie. Mughrabi kaprede en bus sammen med andre Fatah-terrorister. Terroristerne myrdede 37 israelere, inkl. 12 børn. I det palæstinensiske samfund anses Mughrabi for at være en helt og en rollemodel. PA ynder også at opkalde skoler og sportsbegivenheder efter terroristen og hylder hende i skolebøger som Danmark er med til at finansiere.

På nedenstående foto ses udstilling fra en af PA’s sommmerlejre, hvor Mughrabi og andre palæstinensiske terrorister med israelske liv på samvittigheden hyldes:

På nedenstående foto ses en dreng ved kunstudstillingen med flere terrorister:

Også den kvindelige selvmordsterrorist Andalib Takatka, der i 2002 myrdede 6 og sårede 80 personer med sin selvmordsbombe i en bus i hjertet af Jerusalem, blev hyldet af små palæstinensiske børn – se nedenfor:

I klippet nedenfor fortæller to palæstinensiske piger, hvad de har lært om døde terrorister:

Se mere om PA’s 2023-sommerlejre, inkl. fotos og klip her.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem