Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Kom til Nordic Israel Congress 10.-12. maj for at høre meget relevante foredrag. Vær hurtig med tilmelding, begrænset antal pladser. 

EU-finansieret fond uddanner palæstinensiske lærere ved at forherlige det mest dødelige terrorangreb i Israels historie

Den kvindelige terrorist Dalal Mughrabi ledede det mest dødelige terrorangreb i Israels historie. 37 israelere blev myrdet ved angrebet - af dem var 12 børn. (Foto: Palestinian Media Watch)
A.M. Qattan Foundation får blandt andet støtte fra Norge, Sverige, EU, Frankrig, Holland, Schweiz, UNICEF og UNRWA

Den 30. september skrev MIFF: EU følger nu Norge og skærer i bistand til palæstinensisk skolepensum. Trods gentangende krav om at de palæstinensiske myndigheder (PA) & UNRWA fjerner glorificering af terror, had og antisemitisme fra deres skolepensum, er det ikke sket. Nu får det endelig konsekvenser. Læs HER.

I går skrev MIFF om dansk bistand til de palæstinensiske myndigheder (PA) for 2021-2025 var faldet på plads: Det lader ikke til at MIFFs information om de palæstinensiske myndigheders (PA) misbrug af dansk PA-bistand som blev fremhævet fra Folketingets talerstol 5. maj får konsekvenser for dansk PA-bistand i 2021-2025. Hvem holder øje med at dansk PA-bistand ikke misbruges? Læs HER.

MIFF har skrevet utallige artikler om at støtte fra EU, Danmark, Sverige, Norge og andre donorlande til de palæstinensiske myndigheder (PA) ikke går til de formål som de burde. I stedet for at bruge milliarderne på at forbedre tilværelsen for de millioner af palæstinensere som PA har ansvaret for i Område A & B i Judæa og Samaria jf. Oslo-aftalerne fra primo 1990’erne (Israel har kontrollen over Område C i Judæa & Samaria jf. Oslo-aftalerne), bruger PA enorme summer på eksempelvis opildning til terror mod israelere og terrorløn (Pay for Slay) til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden. Alene i 2020 forsøgte PA at skjule at have brugt mindst 1 milliard kroner på udbetaling af terrorløn til dømte terrorister som belønning for at myrde israelske børn, kvinder og mænd. Sagen vakte harme og medførte blandt andet at Folketinget holdt debat om fremtiden af dansk PA-bistand den 5. maj. Under debatten blev blandt andet MIFFs information fremhævet. Alligevel har det ikke fået konsekvenser for dansk PA-bistand i 2021-2025, se HER. Se Folketingsdebatten HER.

Bemærk: Den iransk-støttet terrorgruppe Hamas har haft kontrollen over Gaza siden de overtog enklaven ved blodigt kup mod Fatah-bevægelsen som kontrollerer PA i 2007.

Palestinian Media Watch (PMW)
har afsløret at A.M. Qattan Foundation som for nyligt afsluttede et uddannelses-kursus for palæstinensiske lærere i Hebron-området “i partnerskab med tilsynsenheden for Undervisningsdirektoratet i Nord-Hebron” – dvs. en afdeling af PAs undervisningsministerium. Fonden som ifølge informationen på sin hjemmeside er en “uafhængig, non-profit udviklingsorganisation” baseret i Storbritannien med en afdeling i PA, rapporterede, at “læringsoplevelsen” for 50 engelske og arabiske lærere “blev anvendt på en af lektionerne i 5. klasse med titlen ‘Dalal Mughrabi’.” [A.M. Qattan Foundation’s hjemmeside]

MIFF bringer her forkortet gennemgang af hvordan Mughrabi forherliges i skole-materiale – læs hele gennemgangen hos PMW på engelsk HER.

Den kvindelige terrorist Dalal Mughrabi ledede det mest dødelige terrorangreb i Israels historie. Mughrabi kaprede en bus sammen med andre Fatah-terrorister (bemærk at Fatah er bevægelsen som i dag kontrollere PA og får dansk bistand). Terroristerne myrdede 37 israelere på bussen – af dem 12 børn. PMW har igennem flere årtier påvist at Mughrabi anses for at være en helt og en rollemodel i det palæstinensiske samfund – især for unge, eksempelvis blev årets sommerlejr for børn opkaldt efter Mughrabi. PA ynder også at opkalde skoler og sportsbegivenheder efter den kvindelige terrorist og naturligvis også forherlige hende i skolebøger.

Her er de 12 israelske børn som blev myrdet ved terrorangrebet:

Instruktørerne fra fonden så ingen problemer med at vælge undervisningsmateriale til små børn som forherliger det mest dødelige terrorangreb i Israels historie og ærer morderen som ledede terrorangrebet.

Undervisningsmaterialet burde i den grad bekymre de europæiske donorlande som støtter fonden økonomisk.

A.M. Qattan Foundation får blandt andet støtte fra EU, Frankrig, Holland, Norge, Sverige, Schweiz, UNICEF og UNRWA. [Info hentet fra A.M. Qattan Foundation’s hjemmeside, 30. august 2021]:

A.M. Qattan Foundation uddyber ikke yderligere vedrørende undervisningsmaterialet udover at det var “en af lektionerne for 5. klasse med titlen ‘Dalal Mughrabi’.”

Eftersom uddannelsesdirektoratet i Nord-Hebron (en afdeling af PAs undervisningsministerium) er en partner i uddannelsesforløbet, må det formodes at de har brugt PA’s 5. klasses skolebøger om det arabiske sprog. PMW har oversat kapitlet om terroristen Dalal Mughrabi fra skolebogen udgivet i 2017. Sådan forherliges terroristen i 5. klasses-bogen:

“Dalal red på havet, mens hun ledede sin gruppe af selvopofrende krigere…. Dalal og hendes gruppe sneg sig i land. Dalal tog en håndfuld jord fra hendes blødende hjemland (dvs. Israels kyst) og indåndede lidenskabeligt dens duft… ‘Vi er et folk, der kræver dets ret til sit hjemland, som du har stjålet.’ Herefter tog hun et palæstinensisk flag ud af sin taske, kyssede det og hængte det inde i bussen… Dalal og otte af hendes heroiske gruppemedlemmer steg op til himlen som martyrer… Dalal… vandede jorden i Palæstina med hendes rene blod og bragte en buket af historie fuld af ubønhørlig revolution.”
[PA 5. klasse arabisk sprogskolebog, del B, 2017]

I den PA-udgivet skolebog påstås det at den israelske hær (IDF) myrdede og sårede passagerne i den israelske bus – ikke af terroristerne som myrdede 37 (af dem 12 børn) af passagerene i bussen med automatgeværer og håndgranater.

En lidt anden version af kapitlet vises på YouTube, indsendt og oplæst af PA-lærer Nasser Al-Rajabi fra Wasaya Al-Rasoul School for Boys i Hebron – se klippet HER med engelsk undertekst.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem