Bliv aktiv ven af ​​Israel nu!

Det jødiske folks og Israels historie – tidslinje

ICC har igen sat palæstinenserne på den internationale dagsorden

Den internationale straffedomstols bygning i Haag, Holland. (Illustrationsfot: Wikimedia Commons)
- De palæstinensiske myndigheder vil udnytte de nye vinde som blæser til det fulde, skriver Shimrit Meir.

For to dage siden kunne MIFF blandt andet fortælle at:

Tre dommere vurderede om ICC har jurisdiktion på området, noget som Israel og mange andre lande har argumenteret for at de ikke har – læs mere HER.

Det blev ikke en enstemmig afgørelse. Dommer Péter Kovács var uenig med flertallet.

«Jeg finder ikke at majoriteten nærmer sig eller er kommet med en passende argumentation i deres besvarelse af spørgsmålene fremlagt for salen, og efter min mening, har de intet juridisk basis i henhold til Roma-vedtægterne, og endnu mindre i henhold til folkeretten», skriver Kovács i det som ikke kan tolkes som andet end en yderst kraftig uenighed.

Shimrit Meir som er CEO of “Link Online” – the center for strategic communications in the Middle East skriver i avisen Yediot Ahronot at Palæstinenserne (PA) allerede begyndte deres aktion mod Israel ved Den internationale straffedomstol (ICC) i januar 2015. Dermed antændte PA en flamme og med juridisk standhaftighed startede de processen og satte sig herefter til at vente på det ville give pote.

Nu har PAs tålmodighed båret frugt efter ICC for få dage meddelte at de vil efterforske Israel for krigsforbrydelser.

Det stod klart for PA at international lov er tæt knyttet til global magt, skriver Meir. Blot to uger efter den amerikanske præsident Joe Biden satte sig i Det ovale kontor, var stemningen nu i PAs favør og ICCs beslutning blev bekendtgjort.

Ifølge Meir er ICCs beslutning ikke overraskende – de ventede på det amerikanske præsidentskifte. Selvom den juridiske vej er lang, sætter Haag-afgørelsen det palæstinensiske spørgsmål tilbage på den internationale dagsorden og i spidsen for den israelske diskurs efter mange års marginalisering, forklarer Meir.

I løbet af mindre end et år er Israel gået fra en hidtil uset amerikansk normalisering af bosættelserne og var tæt på at indføre israelsk suverænitet over dele af Judæa og Samaria (Vestbredden) til at de som er involveret i bosættelsesvirksomhed kan blive undersøgt for at være krigsforbrydere. Læs hvorfor israelsk suverænitet og dele af Judæa og Samaria ikke er i strid med folkeretten HER.

Siden Gaza-krigen i 2014 og den tidligere amerikanske udenrigsminister John Kerrys manglende evne til at skabe konstruktive forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne, har vi været i en tilstand af undertrykkelse og tvetydighed. En tvetydigpolitik har aldrig ført noget positivt med sig, konstaterer Meir.

Palæstinenserne selv er opdelt, halvdelen af dem lever under terrorgruppen Hamas’ kontrol i Gaza. Samtidigt bevæger israelsk politik sig længere mod højre hvilket afspejler frygten, som mange israelere føler for at der vil ske en radikal ændring i status quo, skriver Meir.

I senere år har Israel flere gange været tæt på endnu en Gaza-krig. Hver gang valgte Israel at indgå tvivlsomme aftaler med terrorgruppen Hamas, hvilket er at foretrække frem for mere krig, påpeger Meir.

Israels plan om at indføre suverænitet over en del af Judæa og Samaria (Vestbredden) blev sat på hold, ifølge Meir, ville Israels position efter Trump-æraen have været svækket, hvis planen var blevet til noget. Krisen med PA over deres terrorløn til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden blev delvist løst – til trods for at PA fortsætter udbetalingerne.

Nu fornemmer PA at der blæser nye vinde og vil udnytte muligheden maksimalt.

Den kommende israelske regering vil, såfremt den holder, være nødt til at udarbejde en plan for hvordan forbindelserne med PA ville skulle se ud i fremtiden.

Hvis Israel beslutter at deres forbindelser med PA også inkluderer en palæstinensisk stat er det, ifølge Meir vigtigt at det siges offentligt og at betingelserne for dens eksistens specificeres på en sådan måde, at det ikke vil føre til Hamastan – eller endnu værre, i løbet af få år, et palæstinensisk Syrien.

Hvis Israel træffer anden beslutning bør det også meldes klart ud og hvordan Israel ser på et fremtidigt forhold til Gaza.

Meir mener det vil være en fejl udelukkende at se ICCs beslutning som et juridisk spørgsmål.

Efter fire år med Trump og et år hvor deres arabiske brødre vendte dem ryggen, forstår palæstinenserne at der blæser nye vinde på den internationale arena og de vil udnytte det maksimalt.

I modsætning til tidligere venter palæstinenserne ikke længere på resultatet af et israelsk valg.

Palæstinenserne holder deres dialog med Israel på et minimum. I stedet har de flyttet dialogen om fremtidens konflikt tilbage på verdensscenen.

Læs hvorfor ICCs beslutning er en sejr for terrorgrupperne HER.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem