Hamas er en iransk-støttet terrorgruppe, der i lighed med det iranske regime, har som mål at udslette Israel.
Igennem årtier har Hamas angrebet Israel med missiler, raketter, droner, balloner med eksplosiver, terrorangreb og kidnapninger.
Hamas deler ikke Israels drøm om fred
Ældre israelere husker stadig tiden hvor du kunne tage bussen fra Tel Aviv til Gaza og nyde israelernes daværende favorit strand, restauranter og købmænd. Indbyggerne i Gaza var glade for at israelerne lagde deres penge i enklaven, men Hamas sørgede for at det i dag er livsfarligt at nærme sig enklaven.
I 2005 trak Israel sig helt ud af Gaza i håb om at det vil skabe fred. Isralerne der levede i området blev tvangsfjernet fra deres hjem af de israelske myndigheder. Tilbage stod deres forladte hjem, synagoger, landbrug og drivhuse. I stedet for at videredyrke de israelske landbrug, ødelagde Fatah alt hvad de israelske indbyggere havde forladt i Gaza.
Fatah er partiet, der kontrollerer de palæstinensiske myndigheder (PA). Siden 1990’erne har PA haft selvstyre i dele af Judæa og Samaria (Område A er under PA-kontrol, Område B er fælles PA-israelsk bufferzone og Område C er under israelsk kontrol, inkl. de lovlige israelske bosættelser, der alle ligger i Område C).
Blodigt Hamas-kup
Men Fatah-kontrollen over Gaza varede ikke længe. I 2006 vandt Hamas det første og eneste Gaza-valg og begik i 2007 et bodigt kup mod Fatah og tog kontrollen fra dem.
Siden har PA-palæstinenserne og Gaza-palæstinenserne levet under to forskellige regimer.
Hamas-massakren ændrede alt
Generationer af israelske børn er vokset op i skyggen af Gaza og Hamas. Konsekvenserne for Israel og især de israelere, der lever i byer, samfund og kibbutzer tæt på Gaza er overskuelige.
Men intet af det kan sammenlignes med choket over 7. oktober-massakren i 2023.
Yahya Sinwar var Hamas’ leder. Han havde siddet i et israelsk fængsel igennem flere år og var berygtet for at myrde uden at blinke. For nogle år siden blev han ramt af en hjernetumor og blev reddet af israelske læger, men det ændrede ikke på hans drøm om at myrde israelere og udslette verdens eneste jødiske stat.
Med lommerne fyldt med penge fra Iran og andre støttere, planlagde Sinwar den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Planlægninge tog 10 år og krævede både astronomiske ressourcer og tusindvis af terrorister, hvoraf flere havde danske skattekroner med sig i lommen.
Dansk forbindelse og tavse medier
Den 7. oktober 2023, stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra Gaza og gik til angreb mod forsvarsløse børn, kvinder, ældre og mænd i Israel.
Efter massakren kom det frem at Enhedslisten havde sendt vores skattekroner i lommen på en af terrorgrupperne, der deltog i massakren sammen med Hamas. Alligevel fik skandalen stort set ingen opmærksomhed i danske medier.
De danske medier havde heller ikke travlt med at informere danskerne om at vores UNRWA-bistand også havde været med til at finansiere massakren, hvor 69-årige dansk-israelsk Yitzik Elgarat blev kidnappet og tortureret ihjel i Gaza, mens de danske myndigheder – inkl. udenrigsminster Løkke Rasmussen stort set var tavse.
Efter massakren blev danskerne beroliget om, at Hamas ikke hvade planer om at begå massakrer i Europa, men siden er det kommet frem at Hamas havde planer om at begå en 7. oktober-massakre i Europa og blandt dem, der blev anholdt var også en dansk statsborger.
To danskere er også blevet anklaget for at sælge Hamas-merch på nettet og har fået forlænget deres fængselsstraf. Hvor mange andre sager venter mon på at blive afdækket af de danske medier?
Death To The IDF på KU
Ved du hvad dine voksne børn eller børnebørn lærer på Københavns Universitet?
Vores universiteter har èn bunden opgave – at sørge for at alle deres studerende får en god uddannelse under trygge rammer.
Antisemitisme og utryghed er ikke noget nyt på Københavns Universitet. Da jeg gik på KU tilbage i 90’erne og 00’erne, valgte flere af mine jødiske/israelske medstuderende at forlade deres studier fordi de blev udsat for antisemitisme og følte sig utrygge.
I løbet af sommeren er det kommet frem at en KU-lektor havde delt sin drøm om at udslette Israels forsvarshær med sine jura-studerende på det juridiske fakultet.
Her er slidet som KU-lektoren havde delt med sine studerende:

I løbet af sommeren er det kommet frem at en KU-lektor havde delt sin drøm om at udslette Israels forsvarshær med sine jura-studerende på det juridiske fakultet.
Sagen kører fortsat og der er både for/imod KU-lektoren, som KU i skrivende stund har valgt ikke at fyre.
Vil Hamas nedlægge deres våben?
Efter knap 20 år på magten i Gaza, påstår Hamas at de vil nedlægge deres våben. Kan vi stole på det?
Hamas kræver at Israel trækker sig helt ud af Gaza samtidig med at terrorgruppen nedlægger deres våben, skriver Jotam Confino i B.T.
Hamas kræver også at der oprettes en palæstinensisk stat.
Opfylder ikke kravene til en stat
– Hamas i Gaza og Fatah i Judæa og Samaria bekriger hinanden. Begge semi stater er stærkt korrupte og udemokratiske. Grænserne mellem Israel og en palæstinensisk stat er ikke afklaret. Hamas anerkender hverken grænser el. to-statsløsning. Terrorgruppen vil have en-statsløsning i hele det gamle mandatområde og udslette Israel. Hvis de vestlige demokratier vil en løsning i Mellemøsten, kan de ikke belønne den ene part, før denne har vist forhandlingsvilje, skrev Peter Kurrild-Klitgaard i august 2025 i Berlingske.
Klitgaard er en respekteret dansk professor i statskundskab, der blandt andet har modtaget Københavns Universitets Undervisningspris “Årets Harald”, Årets Underviser i statskundskab, Fyens Stiftstidendes Forskerpris, samt indvalgt som medlem af det europæiske videnskabsakademi Academia Europaea og som Fellow i Royal Historical Society og i Society of Antiquaries (UK). Derudover er han også Ridder af Dannebrogordenen.
Den såkaldte Montevideo-konvention (1933) fastslår, at det at være en stat forudsætter, at der er en regering, som effektivt udøver kontrol over dens territorium og befolkning, og at staten skal have et klart defineret geografisk område. På begge punkter er dét langt fra virkeligheden.
For det første findes der hele to palæstinensiske regeringer – og de hader og bekriger hinanden og kontrollerer reelt to separate territorier: i Gaza den islamistiske terrororganisation Hamas, og på Vestbredden den socialistisk-nationalistiske Fatah (den partipolitiske arm af den gamle terrorbevægelse PLO ). Begge semistater er stærkt korrupte og udemokratiske .
Det andet hovedproblem er, at det slet ikke er klart, hvor grænserne i praksis skal gå mellem Israel og en palæstinensisk stat. Hamas anerkender slet ingen grænser og ønsker ikke en tostatsløsning, men en enstatsløsning på hele det gamle mandatområde – det vil sige en situation, hvor Israel er helt udslettet. Hvis de vestlige demokratier vil en løsning på situationen i Mellemøsten, nytter det ikke at give den ene part belønningen, før denne har vist forhandlingsvilje.
Som Confino understreger i sin B.T. analyse, ved Hamas at deres krav ikke vil blive accepteret.
IDF vil ikke trække sig fra de 60% af enklaven som Israel kontrollere, uden en garanti for at Hamas ikke længere kan true den jødiske stats sikkerhed.
Hamas ved også at 7. oktober-massakren har ændret alt – Israel vil aldrig komme sig over massakren og israelernes tro på to-statsløsningen er meget lav. Som Confino skriver: – Den israelske regering har desuden gjort sagt igen og igen, at den palæstinensisk stat aldrig vil blive oprettet.
Hvorfor kommer Hamas-forslaget nu?
Hamas er presset – siden deres blodige massakre mod Israel, har IDF haft fokus på at eliminere Hamas-ledelsen. Det er netop også en af årsagerne til at der er kommet advarsler om, at Hamas vil aktivere sine terrorceller i Europa (inkl. Danmark).
Ifølge Confino er Hamas så presset at de har tilbudt Trumps »Board of Peace« at nedlægge deres våben og lade en teknokratisk regering overtage magten i enklaven.
Israel glemmer ikke hvem der begik massakren
Israel går målrettet efter at eliminere alle terroristerne, der var med til at voldtage, lemlæste, myrde og kidnappe i Israel.
Våbenhvile eller ej – Israel glemmer ikke ansigterne på dem, der begik massakren.
Jo mere presset Hamas bliver, jo større er risikoen for at terrorgruppen vil forsøge at slå til igen, hvis ikke i Israel så andre steder i verden.
Hamas vil aldrig opgive deres mål om at udslette Israel og derfor forsøger de at rekruttere flere terrorister.
Hamas forsøger at vinde tid
Vesten (inkl. Danmark og USA), forstår ikke spillereglerne i Mellemøsten.
Confino skriver: – Jeg har ikke personligt tal på, hvor mange gange Hamas har annonceret, at de nu var klar til våbenhvile og til at udlevere gidsler, blot for efterfølgende at vise sig at være løgn.
Han tilføjer: – Hamas er mestre i at forføre verden og købe sig tid. Hvis de kan få Trump og hans »Board of Peace« til at tro, at de nok skal lægge våbnene, hvis bare IDF trækker sig ud af Gaza, har de automatisk sendt bolden over på Israels banehalvdel.
Confino slutter: – Men intet tyder på, at Hamas har tænkt sig at aflevere deres våben og overlade kontrollen til en flok palæstinensiske teknokrater. Tværtimod har de i de sidste ni måneder gjort alt i deres magt for at regruppere og styre dele af Gaza med hård hånd.
I bedste fald vil man kopiere Hizbollah-modellen fra Libanon, hvor der sidder nogle marionetdukker i regeringen, mens Hamas de facto stadig styrer Gaza med hård hånd i gader og stræder.







