Klik her for at blive medlem af MIFF nu – hjælp os med at nå 18.000 medlemmer i Norden

Dansk finansieret tv-udsendelse: – Lær os at bruge børnelegetøj i krig

PA TV 5. januar 2025. (Skærmdump fra Palestinian Media Watch)
Mens Danmark insisterer på to-statsløsningen, spreder Israels "partner" i fred sin drøm med dine skattekroner.

At de palæstinensiske myndigheder (PA), misbruger dansk og international bistand, er ikke et nyt problem. Derfor er misbruget af dine skattekroner igennem flere år blevet diskuteret på Christiansborg og været til afstemning i Folketinget. Alligevel har det ikke fået konsekvenser og de danske politikere har ikke stoppet pengestrømmen.

PA opfylder ikke Oslo Aftalerne – Danmark sender flere penge, i 1993 mundede hemmelige forhandlinger (med norsk hjælp) ud i Oslo-aftalerne mellem Israel og palæstinenserne. Aftalerne blev underskrevet af Israels daværende premierminister Yitzhak Rabin og PLO-leder Yassir Arafat. I aftalerne blev parterne enige om at oprette et palæstinensisk selvstyre og PA blev oprettet. Siden har PA årligt modtaget milliarder af skattekroner fra EU, Danmark, Sverige, Norge og andre donorlande. Igennem årene har PA fået international kritik for at misbruge midlerne til deres terror- og propaganda krig mod Israel. Se MIFF’s undersøgelse af hvor mange gange misbrug af dansk PA-bistand har været til politisk debat. Primo december 2024, besluttede Danmark at sende ekstra midler til både PA og Gaza – se her.

I januar 2025, blev PA’s premierminister modtaget af den norske regering under hans officielle besøg i Oslo. Imens fortsætter PA med at hylde terror, sprede had og antisemitisme via PA-TV, som du også er med til at finansiere.

Systematisk oplæring af børn i had og antisemitisme, i de palæstinensiske selvstyreområder oplæres alle børn i had, antisemitisme, jihad og terror – ikke sameksistens med deres israelske naboer.

PA misbruger dine skattekroner til terror løn, i Israel drømmer de unge om at få en uddannelse for at bane vejen til en god løn. I de palæstinensiske selvstyreområder i Judæa og Samaria, drømmer mange unge om at begå terrorangreb mod israelere som deres karrierevej. Fra vugge til grav oplæres palæstinensere i at hylde terror og alle palæstinensiske mødre ved, at deres børn vil blive hyldet som helte, hvis de tager israelske børn, kvinder, ældre og mænd med sig i døden. Udover æren, vil martyrdøden også sikre hele deres familie økonomisk. PA har en stigende terror-lønskala. Jo flere liv terroristen tager med sig i døden, jo flere penge vil hans familie modtage. Overlever terroristen, vil længden af hans fængselsstraf, afgøre hvor mange penge han vil få udbetalt. PA prioriterer udbetaling af terror løn til dømte terrorister med israelske liv på samvittigheden, over udbetaling af løn til deres ansatte.

PA startede det nye år med at hylde misbrug af legetøj og børn som terrorvåben, i forbindelse med at Fatah, der kontrollerer PA, den 5. januar fejrede deres 60- års dag, fik palæstinenserne serveret en ekstra skræmmende form for terrorhyldest, da folkemængden hørte en pige oplæse nedenstående digt: – Studerende i Gaza har lært os lidt af det som I ved, men som vi har glemt. Lær os, hvordan vi skal være mænd, for vi har mænd, der er blevet til dej. Lær os, hvordan sten forvandles til ædle diamanter i børns hænder. Hvordan et barns cykel bliver til en mine, og silkebåndet bliver til et bagholdsangreb. Lær os, hvordan tuden på en sutteflaske, når den placeres i et bur, bliver til en kniv.

Misbrug af legetøj og børnesoldater er imod krigens love, men det stopper ikke Danmark i at lade dine skattekroner strømme i PA’s pengekasse.

For nylig klagede en leder i PA’s sikkerhedstjeneste over at «kriminelle misbruger og betaler børn for at holde udkig mens de flytter rundt på ammunition. De misbruger og betaler også børn for at kaste lokalt producerede rørbomber mod sikkerhedsstyrkerne.»

Palestinian Media Watch (PMW), der i årtier har overvåget PA og de palæstinensiske medier, tilføjer: – Nu er PA’s indoktrinering af børn til at begå terror også blevet et internt PA-problem. 

Se det skræmmende klip her.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem