Den 7. oktober 2023, blev Israel udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Flere tusinde terrorister stormede ind over grænsen fra Hamas-kontrolleret Gaza og gik til angreb mod alle på deres vej, inkl. babyer, børn, kvinder, ældre, syge, handicappede og mænd. Massakren kostede over 1200 liv, flere tusinde sårede, utallige blev massevoldtaget og mindst 250 blev kidnappet til Gaza.
Mens Israel bliver angrebet af raket/missil og droneangreb fra flere fronter og dansk-israelske Itzik og 100 andre gidsler fortsat sidder kidnappet i Gaza, har mange danske studerende– og flere uni-ansatte travlt med at kræve akademisk boykot af verdens eneste jødiske stat.
I et omfattende interview til Uniavisen, fortæller Henrik C. Wegener, der er rektor på Københavns Universitet (KU), hvorfor KU ikke vil boykotte akademisk samarbejde med Israel.
Her er en forkortet version af det lange interview:
Spurgt ind til, hvilke og hvordan KU samarbejder med israelske universiteter, siger rektor: – Godt spørgsmål. Jeg ved det ikke i detaljer, og det tror jeg ikke, der er nogen, der gør. Forskerne bestemmer selv, hvem de samarbejder med, og de studerende kan rejse på udvekslingsophold uden at involvere deres universitet. Det er umuligt at kortlægge.
Om den årelange kritik af KU’s samarbejde med israelske universiteter og hvorvidt KU burde kortlægge deres samarbejde, siger rektor: – Så skulle vi bede alle forskere deklarere, hvem de samarbejder med, eller vi skulle kigge alle videnskabelige publikationer igennem for at se, om der dukkede et israelsk universitet op. Det er forgrenet og ustyrligt, for forskerne bestemmer selv. Det ville være et hysterisk bureaukratisk projekt, hvis vi skulle kortlægge det.
Under interviewet sagde Uniavisen, at flere studerende og ansatte mener, at KU ikke er transparent omkring deres samarbejde med israelske universiteter. Spurgt ind til, hvorvidt de har ret, svarede rektor: – De skal være velkomne til selv at gå ind og kigge alle KU-forskeres CV og publikationslister igennem. Det ville kræve hundredvis af ansatte, hvis vi skulle lave et helt nidkært system, der kunne beskrive, hvem der samarbejder med hvem og om hvad.
Kritik af KU’s udvekslingsaftale med Hebrew University, rektor fortalte under interviewet at samarbejdet med universitetet i Jerusalem, har sit hovedfokus på studerende på KU’s hebraisk studie. Kravet om boykot drejer sig om Hebrew Universitys ’Mount Scopus Campus’, beliggende i Øst-Jerusalem, der af boykot bevægelserne kaldes for besat område.
Om striden omkring KU’s samarbejde med Hebrew University, svarer rektor: – Vi samarbejder med universiteter på israelsk jord og ikke med universiteters aktiviteter på besat jord, for det ville være imod den danske udenrigspolitik. Hvis universitetet har aktiviteter på besat jord, kan vi ikke være del af de aktiviteter.
Herefter spurgte Uniavisen, hvorvidt rektor dermed ikke mener, at Hebrew University har aktiviteter på besat jord, hertil svarer rektor: – Nej, det siger jeg ikke. Jeg siger, at den aftale vi har med Hebrew University, efter vores forståelse ikke indbefatter aktiviteter på besat jord. Rektor tilføjede at det ikke forventes af KU-studerende opholder sig på det nævnte område under deres udveksling på Hebrew University.
Spurgt ind til, hvordan KU vil sikre at KU-studerende ikke deltager i aktiviteter på det nævnte campus, svarer rektor: – Vi kan jo ikke sige, hvad vores studerende skal gøre, når de er taget hjemmefra. Men jeg kan også forstå, at der er lidt uklarheder omkring den grænsedragning, og derfor har vi faktisk bedt Udenrigsministeriet om en afklaring, så vi kan give vores studerende en præcis vejledning. Men lige nu er samarbejdsaftalen slet ikke aktiv, for vores studerende må ikke tage derned, så længe der er krig. Men det er ikke diskvalificerende i sig selv, at et israelsk universitet har aktiviteter, der går ind i Palæstina. Det blander vi os simpelthen ikke i.
Spurgt ind til konsekvenserne, hvis Udenrigsministeriet beslutter at Hebrew University har aktiviteter på besat jord, svarer rektor: – Så vil vi orientere vores studerende om, at de ikke må opholde sig på besat jord. Hvis det viser sig, at vi er involveret i samarbejder på besat jord, vil det være i strid med dansk udenrigspolitik, og så skal det bringes til ophør med det samme. Men jeg er ikke bekendt med, at vi har sådanne samarbejder. Hvad angår udvekslingsaftaler, skal det være meget galt, før vi lægger begrænsninger for, hvor studerende må tage hen. Vi siger heller ikke, at studerende kun må rejse til liberale demokratier. Så længe de ved, at det de får præsenteret på et universitet i en diktatorisk stat ikke er en akademisk virkelighed, men nok nærmere en politisk virkelighed, ser vi intet problem i det.
Spurgt ind til forbindelserne mellem israelske universiteter og Israels forsvarshær (IDF), siger rektor: – Vi anerkender, at et universitet er en del af samfundets bærende konstruktion i det land, det ligger i. Danske universiteter bidrager også til det danske forsvar – det er et vilkår for en statsinstitution. Så vi anerkender, at det kan forekomme. Det betyder ikke, vi bakker op om det, men det er sagen uvedkommende.
Spurgt ind til, hvorvidt KU bør tage etisk stilling til de aktiviteter, som deres samarbejdspartnere er involveret i, siger rektor: – Forskerne bestemmer selv, hvem de samarbejder med. Og den enkelte forsker må lave sin egen etiske vurdering af, hvorvidt man har lyst til at have forskning, som kan bruges både godt og ondt. Al forskning har dual use-perspektiv. Nogle forskere har for eksempel stærke holdninger til, om man må bruge forsøgsdyr, andre har ikke. Det eneste, vi kræver af vores forskere er, at de holder sig på den rigtige side af loven.
Herefter spurgte Uniavisen om KU-forskere må deltage i forskningsaktiviteter, der bidrager til krig, hertil svarer rektor: – Du kan ikke lave den afgrænsning. Det er netop pointen i dual use-perspektivet. Du kan opfinde en genial kunstig intelligens-teknologi, som kan bruges til at komme i kontakt med folk på månen eller diagnosticere cancer. Men den samme teknologi kan bruges til noget grumt i de forkerte hænder. Og de overvejelser må den enkelte forsker altid gøre sig. Vores job er at oplyse. Og hvis der skal lægges begrænsninger på den oplysning, må det komme fra politiske beslutningstagere. Vi skal ikke bestemme den slags selv.
Spurgt ind til hvorvidt KU er en demokratisk institution, svarer rektor: – Jo, men vi er underlagt den danske regering. Vi er akademisk frie, men vi er ikke politisk frie. Og de eneste, der kan reducere eller begrænse KU’s akademiske frihed, er Folketinget.
KU’s rektor tilføjer, at KU kunne vælge at foretage akademisk boykot af Israel, men KU’s ledelse har valgt ikke at gøre det: – Vi vil aldrig pålægge os selv yderligere begrænsninger end dem, der kommer fra Folketinget. Det er vigtigt, at vores forskere ikke mistænkes at formidle andet end det akademisk sande. De må ikke have politiske eller kommercielle ærinder. Vi skal kunne have tillid til, at forskere taler som uafhængige akademikere. Derfor ville det også være dybt skadeligt, hvis jeg på eget initiativ begyndte at diktere, hvem vores forskere må samarbejde med, siger rektor.
Rektor understreger samtidigt at KU-studerende og ansatte, der ikke er tilfredse med universitetets beslutninger, må bruge de demokratiske muligheder som de har til rådighed, han tilføjer: – De studerende kunne jo prøve at melde sig ind i Akademisk Råd på deres fakultet og stille forslag om, at man lavede en akademisk boykot lokalt. Jeg tror ikke, de ville komme igennem med det, men det er det akademiske råd, der rammesætter arbejdet på de enkelte fakulteter – ikke mig. Jeg mener, man bør gå gennem de organer, vi allerede har, hvis man vil påvirke universitetets adfærd i stedet for at forsøge at tvinge det igennem med ikke-demokratiske midler.
7% af KU’s ansatte har underskrevet støtteerklæring til Studerende mod Besættelsen, spurgt ind til, hvorvidt det gør indtryk på ham, at 690 af KU’s ansatte har underskrevet støtteerklæringen, svarede rektor: – Det gør cirka syv procent indtryk på mig. Så er der omkring 93 procent af de ansatte tilbage, som ikke har underskrevet den støtteerklæring. Han tilføjer: – Jeg synes, det er meget uklogt at lave den slags afstemninger blandt kollegaer. Det kan skabe konflikter, og det er helt unødvendigt. Der er rigeligt med akademiske uenigheder, vi kan skændes om på universitetet, så der er ingen grund til også at begynde at opdele folk i, hvem der er for eller imod en boykot af Israel. Og fordi syv procent af de ansatte har skrevet under, skal de så have lov til at bestemme over de resterende 93 procent? Ikke i min bog. Andre ser det måske anderledes. Det lyder som om, Studerende mod Besættelsen synes, at et mindretal skal have lov til at diktere et flertal. Jeg er uenig.
Læs også: hvorfor Lektor emeritus i fysik ikke skrev under på støtteerkæringen til Studerende mod Besættelsen.
Herefter påstod Uniavisen at mange ansatte sikkert mener, at det er svært at adskille det akademiske felt fra det politike, når det gælder konflikten mellem Israel og palæstinenserne, hertil svarer rektor: – Det kan være, ja, men det er ikke desto mindre vores fornemste opgave som akademikere. Jeg har brugt det meste af min karriere på at lave oplysning til politikere. Nogle gange er det frustrerende at skulle sige, jeg kan ikke give jer min personlige holdning, for den er uvæsentlig.
Rektor understreger også at: – Hvis vi begynder at blande politisk beslutningstagen sammen med akademisk erkendelse, mister institutionen troværdighed og dermed den eneste værdi, vi har. Hvis vi mister vores troværdighed, er vi værdiløse og overflødige.
Primo september blokerede og besatte Studerende mod Besættelsen Museumsbygningen, hvor rektoratet også holder til. Efter hændelsen, kom rektoratet med en melding om hændelsen ville »blive fulgt op i et disciplinært spor.«
Spurgt nærmere ind til konsekvenserne for de KU-studerende, der blokerede og besatte Museumsbygningen, svarer rektor: – Det ved vi ikke. Det finder vi ud af, når vi har kortlagt niveauet af brøden. Derefter er der en skala, vi kan kigge på og vurdere ud fra. Yderste konsekvens vil være en bortvisning fra universitetet. Det vil selvfølgelig kræve, at man har begået en meget grov overtrædelse af vores ordensregler.
Om KU’s mulighed for at identificere de studerende der deltog i aktionen, sagde rektor: – Det kan være billeder, vidneudsagn eller andet. Men jeg håber selvfølgelig, at de studerende, der var med, selv kommer frem og fortæller, hvad de har været med til og tager konsekvenserne af deres gerninger. Det er ikke for sjov, at vi har ordensregler. Dem har vi, så vi kan passe på hinanden. Og det er meget vigtigt i en institution så stor som universitetet.
Klar besked fra rektor til de studerende, der kræver akademisk boykot af Israel: – De studerende har fået svar: Det kommer ikke til at ske. Og jeg tror, de nu må sige: Vi har gjort, hvad vi kunne, nu er det tid til at gå tilbage og passe vores studier. De har spurgt os, udenrigsministeren og forskningsministeren, og de kan ikke gå længere op. Det ville være godt for alle parter, hvis de erkendte det, slutter Henrik Wegener.
