MIFF har skrevet utallige artikler om, hvordan hadet mod jøder, israelere og Israel er eksploderet i Danmark efter Israel blev udsat for den værste massakre mod jøder siden Holocaust. Derfor har regeringen netop lanceret 12 nye tiltag i kampen mod antisemitisme.
Israelske flygtninge i Danmark, siden massakren mod Israel, er flere hundrede tusind israelere flygtet til udlandet og flere af dem er flygtet til Danmark. For nylig fortalte en jødisk læge i København, at hendes jødiske og israelske patienter er ekstra udsatte. Naomi fortæller: – Når mine jødiske patienter kommer her, har de muligheden for at lette deres hjerte og tale med en læge, der forstår deres situation. De ved, de kan komme til mig. Hos andre læger skal de ligesom afsøge territoriet først. Jeg har hørt beretninger om danske læger, der pludselig har opfordret jødiske patienter til at rejse hjem, hvor de kommer fra. Læger har sagt til dem, at de tidligere har været på deres side, men efter 7. oktober forholder det sig anderledes.
Israelsk kvinde føler sig utryg i Danmark, de seneste tre måneder har den 28-årige israelske kvinde forsøgt at finde ro i Danmark, men det er ikke let at være jøde eller israelere her i landet.
For nylig så den boligsøgende kvinde et opslag om en ledig lejelejlighed på Østerbro, skriver B.T.
Kvinden skrev til udlejer: – Er denne ledig
Først svarede udlejer: Hej, ja
Da det gik op for udlejer at den boligsøgende kvinde kommer fra Israel, lød svaret: – Faktisk nej, ikke for mennesker, der kommer fra terrorstater, der støtter mord på børn.
Den israelske kvinde er chokeret og tør ikke stå frem med sit navn – hun føler sig ikke tryg i Danmark. De danske jøder og EU-Kommissionen advaret om eksplosiv antisemitisme siden 7. oktober-massakren mod Israel. Også Det Jødiske Samfund i Danmark har advaret om at de danske jøder ikke føler sig trygge i deres eget land.
Den israelske kvinde, der drømmer om at slå rødder i Danmark udtaler: – Det er så fantastisk, hvad I har skabt her – jeg elsker Danmark, for I har skabt et så fredeligt, sikkert sted til jer selv. Og det er fantastisk, og det føles fantastisk at være gæst.
– I har en dag, hvor I stiller stearinlys i vinduet for at huske slutningen på Anden Verdenskrig. I er landet, der reddede så mange jøder, og nu siger jøderne til jer: ‘Vi er bange’. Hvorfor siger danskerne ikke noget? Spørger kvinden
Tør ikke færdes på Nørrebro, kvinden fortæller at hun ikke tør færdes i bydelen, hvor palæstinensiske flag hænger overalt og der råbes »From the river to the sea/ Palestine must be free« i gaderne. Sloganet er en klar opfordring til at udslette Israel.
Derfor tør kvinden ikke søge bolig på Nørrebro og tilføjer: – Forestil dig mig, gå der med et israelsk flag.
Den danske udlejers diskrimination har sat dybe spor. Kvinden fortæller: – Jeg græd. Jeg kan stadig græde. For det er så trist.
Troede diskrimination er ulovlig i Danmark og gik til politiet, kvinden fortæller: – De var så søde og venlige mod mig, og betjenten beklagede meget. Han forstod, at det var forkert.
Politiet afviste at behandle hendes klage, kvinden ville anmelde udlejer for diskrimination, men blev afvist af politiet, fordi udlejers beslutning ikke er ulovlig.
Politiet har ikke kommenteret på historien.
B.T. har bedt en advokat med speciale i lejeret om at udtale sig. Advokaten kunne ikke svare på, om hændelsen er diskriminerende eller ulovlig.
B.T. har dog fået oplyst fra Ankestyrelsen, at private udlejere ikke er underlagt loven om ligebehandling.
B.T har forgæves bedt udlejer om en kommentar.
