MIFF har skrevet utallige artikler om den værste massakre mod jøder siden Holocaust, men der skrives stort set ikke om, hvordan 7. oktober-massakren mod Israel, krigen mod Hamas og eksplosiv antisemitisme i Danmark, har påvirket jødiske og israelske patienter i mødet med deres læge.
Mord, voldtægter, tortur og kidnapninger, den 7. oktober 2023, stormede flere tusind terrorister ind over grænsen fra Gaza. Terroristerne myrdede, halshuggede, voldtog, lemlæstede og brændte over 1.200 babyer, børn, kvinder, ældre og mænd. Flere tusind blev såret og over 250 blev taget som gidsler til Gaza.
Israelske flygtninge – også i Danmark, massakren har efterladt Israel i chok og sorg – omkring en halv million israelere er blevet flygtninge, flere af dem er flygtet til Danmark. Flere hundrede tusind israelere trues også af økonomisk ruin.
Israel under angreb fra flere fronter, siden massakren er Israel blevet udsat for flere tusind raketangreb fra flere fronter. Israel udsættes også for international dæmonisering fra FN, medier, politikere, NGO’er og andre – listen er lang.
For lidt fokus på hvordan massakren har påvirket de danske jøder, for få dage siden publicerede Sundhedspolitisk Tidsskrift sit interview med den dansk-jødiske praktiserende læge Naomi Meyer Henius, der har familie i Israel.
Som læge har hun set konsekvenserne af 7. oktober-massakren på sine jødiske og israelske patienter, der lever i en undtagelsestilstand med eksplosiv antisemitisme.
Naomi er ikke-jødisk gift og definerer sig selv som en kulturel jøde, der holder fast i markering af jødiske helligdage.
Naomi deler sine patienters bekymring og fortæller: – Lige efter angrebene 7. oktober var mine jødiske patienter meget bekymrede. De følte sig udsat, og alle har familie og venner, der har været tæt på begivenhederne dernede.
Voldsomme anti-israelske demonstrationer i København vækker bekymring: – De pro-palæstinensiske demonstrationer i København var på et tidspunkt meget voldsomme. Jeg kunne sidde her i min praksis og høre nogle af optogene. De var ofte højlydte, hadefulde og aggressive. Og det vækker en frygt hos mange jøder og israelere, der bunder i en historie med holocaust og jødehad. Det jødiske samfund har også holdt demonstrationer, men de var stille demonstrationer, og jeg synes ofte, at den jødiske part har flere af nuancerne omkring en kompleks konflikt i behold, siger Naomi Meyer Henius.
Svært at være jøde i Danmark, mange danske jøder tør ikke vise deres jødiske identitet af frygt for konsekvenserne. Truslen mod jødisk liv i Danmark ses også tydeligt i gadebilledet med bevæbnet militær, politi og sikkerhedsvagtet foran synagogen, den jødiske skole og andre jødiske institutioner.
Ikke let at være jødisk læge i hospitalsregi, Naomi fortæller hvorfor hun er glad for ikke at arbejde som læge på et hospital: – Jeg tror ikke, det er nemt at være jødisk læge i hospitalsvæsnet. Vi forventes som jøder ofte at skulle stå til ansvar for en konflikt, som vi indirekte bliver en del af. Vi forventes at ’vælge side’, og derfor kan det være svært for os, når muslimske læger og andre sundhedsfaglige sympatisører demonstrerer med palæstinensiske flag. Som sundhedsfaglige er det vigtigt, at vi bibeholder vores neutralitet overfor vores patienter, og det er vigtigt, at vi som kolleger også bibeholder respekten for hinanden som kolleger og fagpersoner.
Har jødiske, kristne, muslimske og LGBT-patienter, Naomi fortæller at hun lægger stor vægt på at give alle sine patienter samme behandling: – Jeg gør mig umage, så de også opnår fortrolighed og føler sig hørt. Både kristne, muslimer, jøder og LGBT-personer er mere end velkomne i min klinik.
Stigende polarisering og hadefuld retorik, Naomi fortæller at hun ikke kender til patienter, der har fravalgt hende som læge efter massakren. Samtidig understreger hun sin bekymring over stigende polarisering og hadefuld retorik, især på sociale medier. Et eksempel er den dansk-israelske freelancejournalist Jotam Confino som blev kaldt ”jødesvin” og ”ulækre beskidte zionist” på sociale medier.
Problemet med hadefulde ytringer på sociale medier bekræftes også af en kæmpe undersøgelse foretaget i Danmark som viste eksplosiv spredning af had og antisemitisme.
Flere læger har opfordret deres jødiske patienter til at rejse hjem hvor de kommer fra, Naomi fortæller: – Når mine jødiske patienter kommer her, har de muligheden for at lette deres hjerte og tale med en læge, der forstår deres situation. De ved, de kan komme til mig. Hos andre læger skal de ligesom afsøge territoriet først. Jeg har hørt beretninger om danske læger, der pludselig har opfordret jødiske patienter til at rejse hjem, hvor de kommer fra. Læger har sagt til dem, at de tidligere har været på deres side, men efter 7. oktober forholder det sig anderledes.
Stort set ingen jødiske læger tilbage i Københavnsområdet, Naomi fortæller at hun er ved at være den sidste jødiske alment praktiserende læge – de fleste jødiske læger er gået på pension og intet tyder på at yngre jødiske læger vil overtage området.
Har levet i Israel, Naomi er ikke aktiv i Det Jødiske Samfund i Danmark, men hendes jødiske identitet betyder alt for hende. Primo 1980’erne levede hun også i Israel.
Bekymret for sin familie i Israel, Naomi fortæller: – Jeg bekymrer mig for de familiemedlemmer, jeg har i det centrale Israel, og jeg er så ked af, at min onkel på 90 år skal opleve det her. Omvendt har konflikten efterhånden været i gang længe, og den fylder mindre i min klinik nu, end det var tilfældet for nogle måneder siden, det er lidt ligesom krigen i Ukraine, der også er ved at blive en del af hverdagen, og livet skal gå videre.
På spørgsmålet om, hvordan hun mener konflikten kan løses, slutter Naomi: – Mange jøder og israelere er i tvivl, men ingen, jeg kender, ønsker Benjamin Netanyahu (siddende premierminister, red.) på den post. Rigtig mange israelere har hver lørdag standhaftigt demonstreret for at få ham afsat, også mange, mange måneder før 7. oktober. Måske havde vi været et andet og bedre sted, hvis der havde siddet en anden end ham ved magten. Vi er mange, der drømmer om en fredelig tostatsløsning, men i hvilket format? Alle er skadede, også israelerne, og Hamas har ikke nogen interesse i en tostatsløsning, de vil have Israel fjernet fra landkortet. Hvordan genskaber man en eller anden form for tillid?
