MIFF har tjekket de danske mediers dækning af dagens alvorlige terrorangreb i Judæa og Samaria (Vestbredden), der i skrivende stund har kostet 3 israelere livet og flere hårdt sårede som nu kæmper for livet.
Terrorangrebet skete i morges og her er hvad vi ved på nuværende tidspunkt: En 18-årig palæstinenser med arbejdstilladelse i Israel, som kommer fra en landsby beliggende tæt på den israelske bosættelse Ariel, gik til angreb mod flere israelere med kniv ved Ariels industripark og en nærliggende benzinstation. Herefter stjal terroristen mindst to biler som han brugte til at påkøre flere israelere med.
Terrorangrebreget blev hyldet af den iransk-støttet terrorgruppe Hamas som kontrollerer Gaza, hvor der blev uddelt kager til indbyggerne for at fejre terrorangrebet. Se kageuddelingen her:
Sickening seeing celebrations in #Gaza of terrorattack in Ariel and murdered #Israelis https://t.co/YWzmTBbTfb
— Med Israel for fred – Danmark (@miffdk) November 15, 2022
Hvad tror du de danske medier skrev om dagens angreb? MIFF har set på Berlingske Tidende, Kristeligt Dagblad, Jyllands-Posten, FyensStiftstidende, Politiken, Information og BT.
Med undtagelse af DR, har de øvrige medier som MIFF har set på, brugt nyhedsbureauerne /ritzau/AFP som kilde i klassisk dansk copy/paste journalistik. MIFF har tidligere pointeret hvor problematisk det er at danske medier ikke graver et spadestik dybere i deres dækning af hvad der sker i Israel. I de få tilfælde hvor de endelig kommer med baggrundsstof om situationen i den jødiske stat, er artiklerne blokeret for læsning medmindre du er betalende abonnent. I 2022 hvor de fleste af os læser overskrifter på sociale medier, er det kun de færreste som vil betale for at få adgang til mere information om Israel. Det er medierne udemærket klar over, derfor ses også en rød tråd i dansk mediedækning med copy/paste journalistik baseret på misvisende standardnyheder modtaget fra de store nyhedsbureauer. Uanset hvilket dansk medie du læser, vil du se samme overskrift, billede og tekst. Du har således ikke en jordisk chance for at sætte dig ind hvad der sker i Israel eller hvorfor situationer udvikler sig som de gør.
Dagens terrorangreb blev ikke overraskende – ikke dækket sobert eller neutralt.
I stedet for at fokusere på at 3 israelere i dag har mistet livet i endnu et meningsløst terrorangreb som hverken bidrager til sameksistens eller fred, vælger de (med undtagelse af DR som brugte nyhedsbureauet AP) at tælle terroristen med som offer – terroristen valgte at gå ud og dræbe jøder, derfor blev han dræbt – han er ikke et offer.
Danske medier fortæller ikke at de palæstinensiske myndigheder (PA) år efter år udarbejder jihad skolepensum som oplærere palæstinensiske skolebørn i at blive terrorister og ofre livet i jihad. PA fortæller palæstinensiske børn via medier og børneprogrammer, at de er sat i verden for at kæmpe og ofre livet i jihad .
Palæstinensiske børn lærer at de ikke er kommet til verden for at skabe glæde, men for at dø som martyrer. Palæstinensiske børn oplæres også i at de og deres familier vil blive økonomisk sikret, blønnet og æret i deres samfund, hvis de begår terror.
Terroristen der i dag tog mindst 3 israelere med sig i døden, døde med forvisheden om at hans familie er sikret økonomisk og vil blive hyldet for hans “heroiske” angreb.
PA’s lønterror-skala giver højere løn jo værre terrorangrebet er og jo flere års fængsel terroristen idømmes.
Tilbage i 2021 skabte det stor debat i Folketinget som diskuterede om dansk PA-bistand skulle stoppes så danskernes skattekroner ikke længere kunne misbruges af PA til terroropildning og terrorbelønning. Et flertal i Folketinget besluttede at lade misbruget af dine og vores skattekroner fortsætte – intet af det nævnes nogensinde af danske medier.
I stedet for at fokusere på at mindst 26 israelere har betalt med livet i palæstinensisk terror i 2022, har danske medier fokus på at kalde Judæa og Samaria for besat. Hvad de ikke fortæller er at de palæstinensiske myndigheder har haft selvstyre og fuld civil kontrol over Område A og B i Judæa og Samaria siden Oslo-aftalerne blev indgået i 1990’erne. Jøder er forbudt ved lov at færdes, arbejde eller bo i Område A og B fordi PA praktiserer apartheid mod jøder. De danske læsere informeres heller ikke om at Israel jf. Oslo-aftalerne har fuld civil kontrol over Område C i Judæa og Samaria hvor de israelske bosættelser ligger og at de er lovlige jf. folkeretten. Uden den basale viden om området, har danskerne ikke en jordisk chance for at forstå hvordan tingene hænger sammen i området.
Tusindvis af palæstinensere har arbejdstilladelse i Israel – inkl. terroristen som slog til i dag mod uskyldige forbipasserende israelsere. De kan færdes og arbejde i landet uden frygt for at blive udsat for vold eller terror. De udsættes ikke for apartheid i den jødiske stat – heller ikke det nænves nogensinde herhjemme i danske aviser.
I stedet for at fokusere på at Israel er et dynamisk demokrati hvor ytringsfriheden giver arabiske Knesset-medlemmer retten til at hylde terrorister med israelske liv på samvittigheden, nægte at lade sig fotograferer med det israelske flag eller synge med på landets nationalsang, har danske medier fokus på at israelske vælgere ved det seneste valg gav Benjamin Netanyahu et klart mandat til at lede en ny israelsk regering. De israelske vælgere (inkl. muslimer, kristne, drusere, beduinere, tjerkessere og andre) har truffet deres valg efter de blev sendt til stemmeurnerne 5. gange i løbet af mindre end 4 år. Alligevel var stemmeprocenten i verdens eneste jødiske stat høj, hvis det ikke er et ægte demokrati, hvad er det så?
Danske medier mener åbenbart heller ikke at deres læsere bør vide at PA ikke har haft valg siden 2006, til trods for at de ved lov skal afholde valg hvert 4. år, ikke just demokratisk. PA’s præsident og formand Mahmoud Abbas tør ikke holde valg fordi han frygter at tabe, hvorfor er der ikke en dansk journalist som vil se nærmere på PA’s problemer med at overholde de demokratiske spilleregler eller hvorfor PA år efter år misbruger milliarder af danske skattekroner til at opildne palæstinenserne fra vugge til grav, til at hade og myrde israelere i terror?
Forstår danske medier mon alvoren i at de ikke dækker terrorangreb i Israel?