Uvederhæftigt opråb til boykot af Israel

Bevidst videreformidling af et uvederhæftigt opråb til boykot af Israel, baseret på ensidige og løgnagtige oplysninger med TV2 som sponsor – Ole Groth-Andersen venter på et svar …

De sidste ti år er MIFF i Norge vokset fra under 2.000 til næsten 11.000 medlemmer. Såfremt Israel-vennerne i Danmark samler sig på samme måde, kan vi opbygge en organisation, som ikke mindst via hjemmeside og sociale medier afslører løgn og dæmonisering, bringer sidste nyt om Israel og giver israelske perspektiver.
Bliv medlem af MIFF Danmark nu
den 13. september 2018

Kære Karen Munk Ebbesen & Maja Kærhus Jørgensen,

Vedrørende artiklen “Kunstnere i opråb mod Melodi Grand Prix i Israel: – Det, der foregår i Israel, skal ikke hygges væk” (TV2 11 sept 2018)

Jeg er udmærket klar over, at i refererer til ordlyden i kunstnernes underskriftindsamling i de europæiske kulturmiljøer. Må med det samme sige, at sport og “kunst” går rigtig dårligt sammen med politik. Roger Waters er et klassisk eksempel herpå, når det gælder den konstante Israel bashing. Og flere af navnene på underskriftindsamlingen er da også sammen med RW ægte støtter af den anti-israelske og anti-jødiske BDS bevægelse, samt Boykot Israel i Danmark. Et ikke særligt kønt selskab.

Jeres artikel bliver krydret med en afstemning, som givetvis stik imod forventningerne, falder ud til en fornuftig modstand mod at boykotte Israel. Og så bliver den fjernet.

Er det fordi det ikke behagede journalisterne bag afstemningen, at afstemningsresultatet, som det sidste jeg så, endte med at være 65% imod en boykot?

Den 1. september var der international Boykot Israel dag, med den danske afdelings demonstration på Nørreport, som simpelthen ikke samlede interesse overhovedet. Vores lille moddemonstration samlede til gengæld på masser af smil. Vi bad nemlig Boykot Israel om at aflevere israelske produkter i en papkasse. Der kom ikke så meget som en daddel fra Netto i kassen. Jeg ser den almindelige danskers manglende interesse for Boykot Israel som et udtryk for, at man er led og ked af alt denne daglige Israel bashing.

Bemærk venligst, at brevet fra kunstnerne i artiklen indleder med: “Få dage efter Israel vandt Det Internationale Melodi Grand Prix, skød og dræbte Israel den 14. maj 62 ubevæbnede palæstinensere, herunder 6 børn……….. og den slags vil vi “kunstnere” ikke være med til at hygge væk”.

Med bare lidt kritisk journalistik kunne i som “mødre” til artiklen måske have tilføjet lidt om, at tusindvis af Hamas udkommanderede gazanere lagde det sydlige Israel i et katastrofalt miljø forurenende røgslør, angreb grænsehegnene med henblik på at tvinge sig ind i Israel med, i 2. og 3. række, bevæbnede Hamas folk. Heller ikke et ord om, at masserne sandsynligvis ikke forsøgte at passere grænsen for at aflevere blomster til de jødiske beboere på den anden side.

Heller ikke et ord om, at man fortsætter med afbrændinger af israelske marker, skove og beplantninger i et økologisk set yderst sensitivt ørken område, hvor Israel har præsteret det, som ingen andre, noget sted på Jorden, nogensinde har præsteret (eller gidet præstere). Og heller ikke et ord om, at man med angrebene markederede Israels 70 års fødselsdag, netop den 14. maj, som Israel ikke med vilje havde lagt på denne dag, til “få dage efter Israel vandt Melodi Grand Prix”.

Endelig kunne man godt nævne, at de samme kunstnere iøvrigt aldrig har protesteret imod afholdelse af “melodi grand prix hygge” i lande, hvor generelle menneskerettigheder er storslemme, hvis dette udtryk dækker over forhold, der er uvirkelige for os, som bor i Israel og i den øvrige vestlige og demokratiske del af Verden, eksempelvis Tyrkiet, Aserbajdsjan, Rusland. Nej da, for disse lande er ikke jødiske og de hedder ikke Israel

Så mit spørgsmål er nu.

Hvad var formålet med artiklen og den manglende beskrivelse af de faktiske begivenheder, og den manglende kritik at disse såkaldte kulturpersonligheder, og hvad var formålet med afstemningen? Kan vi få resultatet?

Med venlig hilsen,

Ole Groth-Andersen

Medstifter af ‘Sammen Om Israel’ – som er en tværpolitisk og tværorganisatorisk gruppe med fokus på støtte til oplysende aktiviteter omkring Israel. Bl. a. udstillingen på Københavns Rådhus i juni 2016 om “Bogen, Landet, Folket’.

den 15. september 2018

Kære TV2, Nyhedsredaktionen,

Den 13. september sendte jeg en mail til redaktionen.

Jeg har ikke modtaget noget svar, udover en auto-kvittering på modtagelse, hvorfor jeg høfligst tillader mig at spørge ind til min henvendelse.

I mellemtiden kan jeg forstå, at afstemningen blev fjernet, idet den var påvirket “i den forkerte retning” 

Mærkeligt, idet vi, som bakker op om Israel, men med fødderne på jorden, selv er opmærksomme på, at det var afstemningen bestemt også, da der stod 69% for en
boykot, men først da billedet vendte, lod redaktionen sig selv påvirke til at aflyse resultatet  Det er alvorlig forskelsbehandling.

Jeg uddyber meget gerne mine påstande, og gerne med dokumentation.

Men vil i mellemtiden allerhelst bare gerne have redaktionens- og journalisternes samlede svar på min henvendelse. Herunder den af mig påståede yderst kritiske mangel på research omkring “kunstnernes” påstande, og mangel på afstandtagen i andre MGP forbindelser.

Med venlig hilsen,
Ole Groth-Andersen

den 19. september 2018

Hej Ole,

Den pågældende artikel handlede om kunstnernes opråb og ikke om selve konflikten mellem Israel og Palæstina.

Derudover kan jeg se, at den pågældende afstemning ligger dig og mange andre meget på sinde, men vi har valgt at fjerne den, da det blev klart for os, at resultatet var påvirket. Derfor kan jeg heller ikke fortælle dig, hvad resultatet blev.

Bedste hilsner

KAREN MUNK EBBESEN
Journalist
TV 2 Digital
kame@tv2.dk

TV 2 DANMARK A/S
Rugaardsvej 25, DK-5100 Odense
Teglholm Allé 16, DK-2450 København SV

den 26. september 2018

Hej Karen,

Tak for mail og tak for en efter min mening fuldstændig uacceptabel kommentar til mine to tidligere henvendelser.

Jeg har aldrig gjort gældende, at jeres artikel var en artikel omkring konflikten i Mellemøsten. Jeg påpeger det forkerte i, at gentage nogle kunstneres ensidige angreb, på et komplet usagligt og uvederhæftigt grundlag, lade dem stå uden journalistisk kritik, og så ovenikøbet på den baggrund udskrive en afstemning, som startede meget fint – også påvirket udefra, som i kalder det, hvilket jeg statistisk kan dokumentere – men først griber ind, når resultatet stik imod intentionerne vender rundt til Israels fordel.

Det er ikke journalistik, det er udtryk for en ‘partsforklaring’ med henblik på at vinde sagen, og ukritisk lade Israel være den store taber.

Jeg må derfor bede TV2 og nyhedsredaktionens ansvarlige ledelse gribe ind, og dementere denne pinlige sag.

Og jeg forventer et svar.

Med venlig hilsen,
Ole Groth-Andersen

Kilder/henvisninger
Se Peter Israels artikel: Ja – TV2 “afstemningen” om Melodi Grand Prix 2019 i Israel er blevet påvirket – bare ikke som journalisterne havde håbet.
Også MIFF.DK redkationen: – Mere om hvorfor selve kaldet til boykot er så problematisk
Max Meyers åbne brev til kunstnerne: “Passion for antizionisme – ikke menneskerettigheder!
Dina Grossmans analyse og dokumentation: “Boykot mod Israel – en moralsk glidebane, ikke det fredelige pressionsmiddel, man måske går og tror
Dina Grossmans genfortælling af Alan Dershowitz: “BDS bevægelsen er umoralsk – og en hindring for fred – 10 anklager mod BDS