Passion for antizionisme – ikke menneskerettigheder!

Det er svært at have respekt for de danske kunstnere, som ønsker en boykot af Israel og kun Israel – for deres tavshed i alle de andre sammenhænge viser, at omsorgen for menneskerettigheder er langt mindre end passionen for antizionisme.

BDS er i bund og grund anti-zionistisk ... det vil sige, at Israels ret til at eksistere ikke anerkendes
Boykotbevægelsen "BDS" er i bund og grund anti-zionistisk ... det vil sige, at Israels ret til at eksistere ikke anerkendes (begrebet BDS forklares nærmere i artiklen)
De sidste ti år er MIFF i Norge vokset fra under 2.000 til næsten 11.000 medlemmer. Såfremt Israel-vennerne i Danmark samler sig på samme måde, kan vi opbygge en organisation, som ikke mindst via hjemmeside og sociale medier afslører løgn og dæmonisering, bringer sidste nyt om Israel og giver israelske perspektiver.
Bliv medlem af MIFF Danmark nu

Åbent brev til underskriverne af boykot af Israel til Eurovision 2019

Karina Willumsen, musiker og komponist
Kirsten Thorup, forfatter
Arne Würgler, musiker
Jesper Christensen, skuespiller
Tove Bornhøft, teaterdirektør
Anne Marie Helger, skuespiller
Tina Enghoff, fotograf
Nassim Al Dogom, musiker
Patchanka, band
Raske Penge, sanger
Oktoberkoret, kor
Nils Vest, filminstruktør
Britta Lillesoe, skuespiller

FN, EU og andre mere selvbestaltede organisationer beskylder mange lande, herunder Danmark, for ikke at overholde menneskerettighederne.

Men når det gælder internationale begivenheder som Melodi Grand Prix i Tyrkiet (2004), OL i Kina (2008), VM i Rusland (2018), Melodi Grand Prix i Israel (2019) og VM i Qatar (2022), så er det kun den israelske begivenhed som højtråbende danske kunstnere kræver boykottet.

Hvorfor denne ensidige negative forskelsbehandling af lige netop Israel, hvor den israelske deltager i Melodi Grand Prix endda kan vise sig at være palæstinenser?

Israel er et demokrati, en retsstat og et af de få lande (måske det eneste) hvor omtrent en million palæstinensere har fuldt statsborgerskab, religionsfrihed og adgang til uddannelse og sundhed på lige fod med alle andre borgere.

Hvor er palæstinensernes rettigheder i Jordans, Iraks og Syriens flygtningelejre?

Hvor er demokratiet i Kina, Rusland, Tyrkiet og Qatar?

Det er svært at have respekt for de danske kunstnere, som ønsker en boykot af Israel og kun Israel – for deres tavshed i alle de andre sammenhænge viser, at omsorgen for menneskerettigheder er langt mindre end passionen for antizionisme.

Med venlig hilsen

P.v.a.
Dansk Zionistforbund

Max Meyer

13 september 2018

Noter og henvisninger
Danske kunstnere var blandt dem, som i Guardian den 7. september 2018 kaldte på en boykot af Eurovision / Melodi Grand Prix i 2019, såfremt den holdes (hvor som helst) i Israel.
Vil du lære mere om hvad boykotbevægelsen egentlig går ud på, læs “Boykot mod Israel –  en moralsk glidebane, ikke det fredelige pressionsmiddel, man måske går og tror”