Optøjerne på Tempelbjerget fortsætter

Her ses maskerede palæstinensere kaste med sten udenfor Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem, 22. april 2022. (Foto: Flash90)
Hamas og andre palæstinensiske terrorgrupper har opildnet til vold. Resultatet er mange anholdte og flere sårede.

Fredag morgen er der nye sammenstød mellem palæstinensere og israelsk politi på Tempelbjerget i Jerusalem. Den seneste uge har der været flere voldelige sammenstød mellem palæstinensiske stenkastere og israelsk politi i Jerusalem under den muslimske fastemåned, Ramadan.

Ifølge politiet deltog flere hundrede palæstinensere i optøjerne under den tidlige morgenbøn i dag. Uromagerne kastede blandt andet med sten og affyrede fyrværkeri mod politiet. Nogle af uromagerne var maskeret og kom med Hamas-flag. Den iransk-støttet terrorgruppe som har kontrolleret Gaza siden 2007, har opildnet til «mobilisering» under fredagsbønnen.

Trods stenkast ventede politiet med at bryde optøjerne til dagens morgenbøn var slut. Da politiet ville pågribe stenkasterne blev sammenstødene intensiveret. Der blev også kastet sten fra Tempelbjerget ned mod Grædemuren, hvor jøderne var samlet til deres morgenbøn.

– Politistyrkerne måtte tage de nødvendige midler i brug for at sprede optøjerne og presse uromagerne tilbage, udtaler politiet her til morgen.

Ifølge den palæstinensiske Røde Halvmåne blev mindst 31 palæstinensere såret under optøjerne. 14 af dem havde behov for behandling på hospitalet. En israelsk politikvinde blev ramt af sten i ansigtet og blev kørt på hospitalet.

Israelsk politi har meddelt at de vil fortsætte med at handle mod optøjerne og dem som bryder loven samtidig med at de vil sørge for at religiøs tilbedelse i Jerusalem bevares.

Jødernes tempel i Jerusalem lå på Tempelbjerget og er derfor det jødiske folks mest hellige sted. Alligevel har jøder stort set ikke adgang til området og det er forbudt for jøder at bede der.

Også Al-Aqsa-moskeen ligger på Tempelbjerget, moskeen er muslimernes tredje helligste sted. Derfor er området meget højspændt og der udbryder ofte uroligheder på Tempelbjerget.

Jerusalem er ikke kun Israels hovedstad, byen har også en helt særlig betydning for de tre monoteistiske religioner, jødedom, kristendom og islam. Israel sørger for at opretholde religionsfrihed i landet og i Jerusalem – læs om byen i MIFFs temaside

Hovedparten af dem som besøger Tempelbjerget og moskeen opfører sig roligt, men terrorgrupper som Hamas vil udnytte den højspændste situation til sætte gang i voldelige optøjer og sammenstød. I år er situationen ekstraordinært højspændt fordi den kristne, jødiske og muslimske kalender falder samen. Faktisk betyder det at jødernes Pesach, muslimernes Ramadan, de kristnes Påske og drusernes Ziyaret Shu’ayb falder sammen og fejres samtidig i Israel.

Hamas og andre palæstinensiske terrorgrupper har misbrugt sociale medier til at opildne unge palæstinensere til at starte voldelige optøjer. Mange muslimske tilbedere for i dag uden held at stoppe de unge stenkastere.

Der er frygt for at urolighederne på Tempelbjerget vil sprede sig til andre områder end Jerusalem. De seneste dage har terrorgrupper i den Hamas-kontrolleret enklave, Gaza angrebet israelske byer tæt på Gaza med raketter. Der er også frygt for at urolighederne vil brede sig til Judæa og Samaria (Vestbredden).

I går udtalte Sderots borgmester at byens indbyggere har krav på sikkerhed, efter byen igen blev angrebet af raketter fra Gaza. Sderot er i mere end 20 blevet udsat for raketangreb og mange indbyggere lider af PTSD, angst og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen .

I maj 2021 angreb Hamas Israel med over 4.300 raketter, mindst 13 israelere blev dræbt, utallige blev såret og endnu flere fik permanente ar på sjælen.

Du kan læse denne artikel gratis på grund af MIFFs over 13.000 medlemmer i Norge og over 1.000 medlemmer i Danmark. Men vi har brug for støtte fra mange flere nu!

Giv en gave her eller brug MobilePay 49739

Bliv medlem