Den palæstinensiske terrorgruppe Hamas har angiveligt accepteret at stoppe med at sende brandbomber og eksplosiver fra Gazastriben ind i Israel ved hjælp af balloner. Islamisk Jihad har også accepteret det, skriver Jerusalem Post.
Ifølge rapporter i medierne blev beslutningen truffet sent mandag aften efter en egyptisk efterretningsdelegation besøgte Gazastriben. Egypten har angiveligt advaret om at Israel ville slå hårdt ned hvis terroren fortsatte.
Samtidigt er Israel angiveligt gået med til at lette restriktionerne for import og eksport fra Gazastriben, uden detaljerne er kendt. For nylig blev jordbær eksporteret fra Gaza til England for første gang i samarbejde med Israel.
De seneste to år har palæstinensere i Gaza sendt eksempelvis droner, drager, kondomer og balloner med eksplosiver ind over grænsen til Syd-Israel. Flere af dem er landet ved skoler, børnehaver, landbrug og veje. De seneste uger er snesevis af bomber sendt til Israel fra Gazastriben ved hjælp af balloner. Både granater, hjemmelavede bomber og andre typer sprængstof har truet befolkningen i områder nær Gaza. Mange mennesker frygter, at børn finder ballonerne og bliver såret eller dræbt af sprængstofferne.
Men til trods for rapporter om at de palæstinensiske terrorgrupper ville stoppe med deres ballon-terror, blev der tirsdag fundet balloner mistænkelige genstande i både Sdot i Negev og uden for byen Ashkelon nord for Gaza.
Som MIFF tidligere har skrevet om arbejdes der stadig på at få en femårs våbenhvile på plads mellem Israel og Hamas. Der er ingen direkte forhandlinger mellem parterne, men Egypten fungerer som mellemled.