Israels forsvarshær (IDF) har publiceret billeder af våben i kælderen under børnehospitalet Rantisi i Gaza by. IDF vurdere at de israelske gidsler er blevet holdt fanget i kælderen, skriver Times of Israel.
IDF’s talsperson Daniel Hagari: – Hamas skjuler sig på hospitalerne. I dag vil vi afsløre det for hele verden.
Under pressekonferencen præsenterede Hagari beviser for, at Hamas havde gemt våben under børnehospitalet, værelser, hvor gidsler menes at være blevet holdt fanget. På væggen hang en vagtliste som startede den 7. oktober, massakredagen hvor over 3000 terrorister stormede ind i Israel, myrdede, torturerede og voldtog. Massakren har kostet over 1,200 babyer, børn, kvinder, ældre, syge og mænd livet. Mindst 7,200 blev såret, mindst 240 blev kidnappet, flere israelske byer er blevet angrebet af over 10,00 raketangreb, over 500,000 israelere er blevet flygtninge i deres eget land og trues af økonomisk ruin.
Vagtlisten er efter alt at dømme en oversigt over de Hamas-terrorister, der skulle holde vagt over gidslerne siden de blev taget som gidsler under 7. oktober-massakren. I et tilstødende værelse var der stole med reb ved siden af fødderne – det tyder på at gidsler er blevet bundet fast i stolen. Der er også fundet sutteflasker og bleer på gulvet.
Det yngste gidsel er lille Kfir – han var 9 mdr gammel da han blev kidnappet.
Ingen ved hvordan gidslerne har det.
IDF: – Det er en krigsforbrydelse og en forbrydelse mod menneskeheden.
IDF har bedt kriminaltekniske efterforskere om hjælp for at kunne dokumentere, at israelske gidsler er blevet holdt fanget i kælderen. Der blev også fundet en motorcykel i kælderen, som menes at være blevet brugt til at transportere gidslerne fra Israel ind i Hamas-kontrolleret Gaza.
Af våben blev der blandt andet fundet bombeveste, håndgranater, AK-47 maskingevær, panserværnsmissiler og andet udstyr. IDF beskriver området som en Hamas kommandocentral.
IDF: – Hamas bruger hospitaler i deres krigsførelse.
Samtidig nærmer IDF sig det største hospital i Gaza by (Shifa hospital). IDF har gentagende gange gjort opmærksom på, at Hamas har en underjordisk base under hospitalet.
IDF: – Vores krig er mod Hamas, ikke mod indbyggerne i Gaza. Især ikke de syge, kvinder og børn. Vores krig er mod Hamas, som bruger dem som menneskelige skjolde.
I skrivende stund har krigen kostet 46 israelske soldater livet. Flere hundrede Hamas-terrorister er blevet dræbt .
I går indtog IDF Hamas-parlamentet i Gaza by.
I dag indtog IDF Hamas’ politikontor.