Eksporten af varer via grænseovergangen Kerem Shalom mellem Hamas-kontrolleret Gaza og Israel er midlertidigt lukket, efter forsøg på at smugle flere kilo sprængstof ind i Israel, skriver Jerusalem Post.
Inspektører ved grænseovergangen fandt det højt eksplosive materiale skjult i en forsendelse af tøj. Israels forsvar (IDF) mistænker, at eksplosiverne skulle bruges i terrorangreb.
Hændelsen førte til, at IDF-chef Herzi Halevi og forsvarsminister Yoav Gallant besluttede at stoppe al varetransport fra Gaza ind i Israel for at genoverveje rutinerne og inspektionerne ved grænseovergangen.
Grænsen vil blive åbnet igen efter en omhyggelig gennemgang af procedurerne. Hver dag krydser flere hundrede lastbiler fyldt med varer grænsen mellem Israel og Gaza. Der er også eksport af varer fra Gaza til Israel.
– Vi vil ikke tillade, at terrorgrupper udnytter den civile og humanitære infrastruktur til at styrke sig militært eller udføre terrorangreb, udtaler Israels forsvar og forsvarsministeriet i fælles erklæring.
Det er ikke første gang terrorgrupper i Gaza forsøger at udnytte den civile varetransport gennem grænseovergangen. Primo august afslørede forsvarsministeriet forsøg på at smugle droner ind i Gaza, der skulle bruges af terrorgrupper.
I maj opdagede inspektører skydevåben, lyddæmpere og ammunition skjult i en forsendelse med møbler, på vej fra Gaza til Judæa og Samaria (Vestbredden).
I 2017 forsøgte terrorgruppen Hamas at indsmugle militært udstyr i emoji-tøfler.

Glæd dig til Naser Khader foredrag i København om Iran og Israel

Naser Khader holder foredrag i København: Den arabiske verden, Iran og Israel


Naser Khader til MIFF: – Mine foredrag giver dig unikt indblik i Mellemøsten

Hvad Danmark kan lærer af forholdet mellem Israel og Indien

Ung dansk jøde til udenrigsministeren: – Hvorfor sender Danmark vores skattekroner i terroristernes lommer?

Sjúrður Skaale fortalte MIFF om at være folketingsmedlem og Israel-ven

Israelske Amir: – Vil min hund advare mig før det næste missilangreb?









